Har Frederiksberg brug for P-pladser eller et 'grønt åndehul'?

Det har restauranten Akropolis spurgt kommunen om. Den græske restaurant optager et hjørne på Frederiksberg på den travle H.C. Ørsteds Vej og den mindre travle Adolph Steens Alle — i nærheden af Forum.

Akropolis har allerede tilladelse til 24 siddepladser på fortovet og gadehjørnet — men ved at nedlægge tre parkeringspladser vil man få plads til yderligere 32 siddepladser og skabe et roligt hjørne i byen til ophold.

Sådan lyder det i ét af restaurantens tre forslag til at skabe mere plads til caféborde og gæster foran den hvide facade med de blå markiser — næsten som på Naxos.

På parkeringspladserne forestiller restauranten sig, at man kan gøre plads til plantekasser, franske caféborde og en træbænk.

Det kunne lyde som et simpelt spørgsmål, der vil ”give området et markant løft” og ”skabe et fint lille grønt åndehul”, som det hedder i ansøgningen.

Men spørgsmålet taler sig ind i et yderst betændt emne: Parkeringspladser i København.

For et lille spørgsmål om tre parkeringspladser er egentlig et stort spørgsmål for kommunen. Dét vender vi tilbage til.

’Meget pres’ på P-pladserne

Restaurantens idé fik i første omgang ikke meget opbakning.

Der er ”meget pres på bilparkeringspladserne i området”, skrev embedsværket i deres oplæg til politisk behandling af sagen den 24. november.

Belægningen på P-pladserne i området er over 80% i dagtimerne og 99% om aftenen.

Som plaster på såret kunne restauranten bruge den eksisterende plads på gadehjørnet — og søge om midlertidig tilladelse til udeservering i sommermånederne på de tre parkeringspladser.

Dét mente embedsværket altså, og den anbefaling gav man videre til politikerne i Miljø- og Trafikudvalget,

De parkeringsvenlige Konservative er med sine 13 pladser i byrådet enklavekommunens klart største, og så kunne man måske forvente hurtig ekspedering af sagen.

Men efter en drøftelse valgte politikerne at udsætte sagen og tage den op igen på et kommende møde.

Der er altså ikke konsensus omkring, hvad pladsen her på indre Frederiksberg skal bruges til.

​

Antallet af biler vokser

Problemstillingen om antallet af parkeringspladser i byen er ikke ny — hverken i Frederiksberg eller Københavns Kommune.

Men det er en kamp, der er ved at vokse sig større, og hvor både beboere og politikere i stigende grad forholder sig til byen som 'parkeringsrum' eller byen som 'leverum'.

Nogle koger måske sagen ned til, at deres bil er essentiel i hverdagen — og til den frustration, de oplever, når de kører i cirkler rundt om boligblokke i håb om at finde en parkeringsplads efter kl. 16.30.

Andre spørger, om byen skal indrettes med fokus på biler — eller så de kan få mere plads til at gå, cykle og opholde sig i byen.

Hvem har ret til pladsen er blevet en kamp i byen — en kamp der ikke er blevet mindre med de senere års vækst i antallet af biler.

I 2014 var 109.000 privatbiler ejet af en person i Københavns Kommune, men her i 2025 er det tal vokset til 139.000. Og væksten i biler er større end væksten af voksne indbyggere.

Antallet af kommunale P-pladser er derimod ikke vokset i samme periode.

Ifølge Københavns Kommune var der i marts 2024 registreret ca. 125.400 kommunale parkeringspladser i byen — og dermed ”mangler” der altså knap 15.000 pladser, hvis man mener, at antallet af kommunale P-pladser skal matche antallet af biler.

Det er dog kun én side af sagen. For nye tal peger på, at mange københavnske bilejere reelt har et begrænset kørselsbehov.

Københavns Kommune har tidligere estimeret, at 25 procent af bilerne på brokvartererne reelt er ”weekendbiler”, der kun kommer ud på vejene med ugers mellemrum.

Og de nye tal indikerer, at helt op imod 9 ud af 10 beboere, der parkerer i de kommunale P-anlæg, har bilen stående stille i hverdagene.

Et vigtigt politisk emne

Det lille spørgsmål om parkering kontra et grønt caféområde på Frederiksberg ramler altså ind i et vigtigt emne for københavnerne — og dermed også et vigtigt politisk emne.

Parkering har været et stridspunkt i det netop overståede kommunalvalg, hvor S, V og K gik til valg på, at byen skal have flere P-pladser.

Det nye overborgmesterparti SF har været mere neutrale end Enhedslisten, der har kæmpet for et København med færre P-pladser.

SF har erklæret sig åbne for at leje flere P-pladser i private anlæg — med det mål at kunne fjerne nogle af dem fra gaderne. Men man ønsker ikke netto at skabe flere pladser i København.

I Frederiksberg Kommune fortsætter socialdemokratiske Michael Vindfeldt som borgmester, mens Konservative gik to mandater tilbage.

Enhedslisten går dog også tilbage med en enkelt mandat, og liste Ø gik til valg på at nedlægge 1.000 P-pladser på Frederiksberg — blandt andet så man kan anlægge en cykelsti på Frederiksberg Allé.

Parkeringskursen er altså heller ikke helt klar på Frederiksberg — men måske kan den lille sag på H.C. Ørstedsvej ende med at pege mod, hvad kommunens cirka 105.0000 indbyggere kan forvente de kommende fire år.

Frederiksberg er landets tættest befolkede kommune.