pixel

Nordeuropas største er landet

Endnu et lufthavnshotel er åbnet. 'Comfort Hotel' kan bryste sig af Nordeuropas største konferencecenter ved en lufthavn — og en bar med udsigt over flyene.

Comfort Hotel ved Kastrup

Kastrups landingsbaner har fået endnu en hotelnabo.

Et par minutters gang fra lufthavnens Terminal 3 er 'Comfort Hotel Copenhagen Airport' og dets 605 værelser åbnet på det tidligere parkeringsområde P9.

Som det sig ofte hør og bør, når det drejer sig om lufthavnshoteller, er der tale om mange smalle etager ovenpå hinanden.

Men denne gang strækker etagerne sig ud i tre fløje som en trevinget flypropel. Og for at fuldende temaet er det 40.000 kvadratmeter store hotel beklædt af samme type aluminium, som flyvemaskiner.

Konferencerekord

Det er firmaet Nordic Choice Hotels, der har opført det nye hotel, og de har valgt at placere det helt tæt op ad deres andet hotel — Clarion Hotel — som har overtaget det gamle Hilton-hotels bygning.

Ifølge Nordic Choice Hotels er Comfort et budgethotel med mere tegnebogsvenlige værelser end Clarion-naboen.

Men hotellets helt store trækplaster i de rette segmenter er konferencecentret.

'The Hangar' — som de svenske arkitekter Krook & Tjäder har døbt det nye sted til faglige sammenkomster — er klar til at den fysiske del af konference-verdenen starter op igen efter Covid-19. Og med sine 3900 m2 er centret det største af sin slags i direkte forlængelse af en lufthavn i Nordeuropa. 

Selve den søjlefrie konferencesal optager 2500 m2 — mere end det dobbelte af Rådhussalen i Københavns Rådhus — og er inspireret af, ja, en hangar.

For at tiltrække det flyvende, arbejdende folk har hotellet også mødelokaler samt et stort lobbyareal med arbejdsområder og sjovere indslag som bordtennis og bar.

Flyspot fra bar

Er man ikke ivrig konference-gænger, men flyspotter, er der fra hotellets skybar på 10. sal direkte udsigt til landingsbanerne.

Comfort kommer dog til at konkurrere med det nye Scandic CPH Strandpark om flyentusiasterne. Scandic-filialen åbnede for kun en måned siden og bringer også en skybar med udsigt til flyvere og Øresund med sig.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling