pixel

Drømmen om en diner

Vigerslev Allé har fået rockabilly-vibes.

Diner Vigerslev Alle

Fakta

The Dee Diner

Vigerslev Allé 124, Valby

Indtil for nylig var det Valbys vanedrankere der hang ud i den nedslidte kro på hjørnet af Vigerslev Allé. Nu har stedet fået en pistaciefarvet overhaling og er genåbnet under navnet The Dee Diner.

Bag den pastelfarvede facade banker to stædige hjerter for den amerikanske røm om pinup-piger på køleren og rockabilly-musik i juken. Dinerens bagmænd er de selvudnævnte rockabilly-wannabees Wagner og Preben der som kreative altmuligmænd har været forbi en del arbejdspladser, men er meget grønne i rollerne som restauratører.

”Vi har haft hovedet under armen, men hjertet det rigtige sted,” siger Wagner ærligt om det nye projekt. Derfor fremstår The Dee heller ikke som en superautentisk americana-diner, men mere som drengedrømmen om et afslappet spisested i diner-stil.

the_diner001.jpg

Dinerens mad og service har da også fået et par hårde ord i diverse brugeranmeldelser på nettet. Til det siger Wagner:

”I USA varierer fremgangsmåden også fra New York til Las Vegas, så vi har valgt at sige at vi gør det ’The Dee-way’. Det afgørende er at vi selv kan stå inde for vores produkt.”

Kan menuen diskuteres, er mentaliteten til gengæld meget real. Det aflange lokale er proppet med 50’er-gear som drengene har samlet. Tænk spisebåse i rødt læder, skakternet gulv, krom, cola, good vibrations og p-pladser til pit-stoppere. Selv ejer d’herrer 12 amerikanske klassikerkøretøjer og fantaserer om at lukke vejen, så de kan realisere drømmen om en drive in-bio.

Indtil videre kan du cruise forbi og få mad serveret efter det amerikanske kvantitetsprincip, milkshakes lavet fra bunden eller long drinks og live musik fra den intermistiske Tiki Bar.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling