pixel

Europa vil have færre biler i byerne

Gader kun for cykler — og blokader for biltrafik mellem bydele — er to af de tiltag, der nu reducerer bilismen i flere storbyer. I København stemmer politikerne snart, om de vil samme vej.

Paris gade

København har i årevis brystet sig af at være en menneskelig by der prioriterer cyklister og fodgængere.

Men arealet afsat til biler i Indre By er i dag stort sæt uændret i forhold til for knap 30 år siden. Den sidste større gadeomdannelse skete, da Strædet blev til en såkaldt sivegade i 1992.

I knap tre årtier har Københavns Rådhus med mellemrum leget med tanken om en yderligere reduktion af biltrafikken i byens gamle kerne — uden at der dog er sket noget.

Det seneste tilløb blev taget sidst i 2018, hvor kommunen udarbejdede en række scenarier for en omprioritering af trafikken i Middelalderbyen — og i december sidste år valgte en såkaldt 'borgersamling' den mest drastiske af de fremlagte muligheder som deres foretrukne løsning: Et farvel til 80-90% af parkeringspladserne og en markant begrænsning for adgangen med bil.

Politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal i løbet af de næste par måneder beslutte, om de vil lytte til borgersamlingen.

Og det er ikke kun i København, at der er tiltagende beboermodstand mod biler i byer. En veritabel anti-bilisme-bølge er ved at skylle ind over det urbane Europa.

Velo Paris

I Paris kæmper Anne Hidalgo — borgmester på 6. år — en vedholdende kamp for at transformere den franske hovedstad. Der er kommunalvalg til marts, og Hidalgo har fremlagt en plan om at gøre byens indre "100% for cyklister".

Da hun kom til magten i 2015, erklærede hun med sin 'Plan Velo' en målsætning om at gøre Paris til verdens hovedstad for cyklisme, og selv om der er et godt stykke vej endnu, bevæger Paris sig stille og roligt væk fra bilismen og mod blødere trafik.

Plan Velo havde et budget på mere end en milliard kroner, og på mange gader — Champs-Élysées inklusive— er der nu blevet indrettet cykelstier, især på bekostning af bilbaner.

Alene fra 2018 til '19 steg antallet af cyklende parisere med ikke mindre end 54%, mens antallet af bilture er svagt faldende.

Og langs Seinens bred er en tidligere hovedvej nu lukket for bilisme og er blevet til en promenade for gående og cyklister. I dag spadserer man stadig på den gamle asfaltvej med vejstriber, men de kommende år vil der komme både nyt grønt og ny belægning langs vandet.

Britisk bye-bye

I Birmingham er man også i gang med en radikal omtænkning. Storbritanniens næststørste by var landets nok mest entusiastiske, da der i 60'erne i stor stil blev bygget ringveje, biltunneler og indfaldsveje overalt i verden, men nu er man kommet på andre tanker i det midtengelske.

Birmingham vil ikke forbyde bilerne, men vil i hele byen indføre et system, hvor det bliver sværere at være bilist, hvis man vil køre mellem bydelene. Fremover vil man, for at bevæge sig fra én bydel til en anden, skulle helt ud på ringvejen, køre et stykke til højre eller venstre, og så ind i byen igen — også selv om turen bliver betydeligt længere, end hvis man kørte direkte fra A til B.

På den måde håber bystyret, at man drastisk kan få reduceret alle de små, "lokale smutture", som udgør størstedelen af biltrafikken i byen. Skal man kun en kilometer eller to, vil det nu blive hurtigere og nemmere at gå eller cykle. 

Til gengæld håber man, at det reducerede antal biler på vejene inde i byen, vil få biltrafikken til at glide lettere for dem der har et behov for at køre ind og ud af byen.

Birmingham vil også fjerne parkeringspladser fra byen — ligesom f.eks. Amsterdam er i gang med. Hvor bygherrer i København er tvunget til at indrette et antal nye parkeringspladser i forbindelse med nyt byggeri, så vil Birmingham nu indføre en årlig afgift på ca. 4.400 kroner pr. P-plads der tilhører arbejdspladser.

Det er også på tegnebrættet at opføre 12.800 nye boliger på inddragede parkeringspladser, ligesom man i byens plan officielt sætter en målsætning om at erstatte gadeparkering i den indre by med "forbedringer af det offentlige rum," som det hedder.

"Forbedringer" er ikke mindst nye gågader, som Birmingham også er i gang med at indrette — og som også en anden engelsk by, York, har på tegnebrættet.

Belgisk vaarwel

Birmingham er inspireret af en by på den anden side af den engelske kanal. I belgiske Ghent med cirka ½ million indbyggere har man i flere år haft et helt bilfrit centrum, men uden for den gamle kerne — i det der svarer til københavnske brokvarterer — var der tidligere masser af biltrafik.

Men med deres cirkulations-plan fra 2017 blokerede Ghent for biltrafik på tværs af bydelene, ligesom Birmingham altså nu vil. 

I København ville systemet svare nogenlunde til, at hvis du fra Nørrebros Runddel ville hoppe i bilen for at køre de cirka halvanden kilometer ned ad Jagtvej til Frederiksberg Centret, så ville du ikke længere kunne køre den direkte vej ved at krydse Åboulevarden.

I stedet ville du skulle køre helt ud på ringvej O2, dreje til venstre og køre en anelse mod sydvest, og så ind til byen igen — en tur på omtrent seks kilometer. Det ville formodentlig sætte gang i overvejelser om hvorvidt, man ikke burde tage sin cykel i stedet.

I hvert fald har princippet fungeret over al forventning i Ghent. 

Man havde oprindeligt et mål om, at cykelture skulle udgøre 35% af alle ture i Ghent i 2030, men det gik en hel del hurtigere, da ændringerne blev lavet — 11 år for at være præcis. Så allerede i 2019 nåede man målet.

Flere gader i Ghent er nu blevet til rene cykelgader, og dem der ikke er det, er blevet betydeligt roligere end tidligere, så de er blevet rarere at cykle på.

I 60'erne overdækkede Ghent også mange af deres pittoreske kanaler, så man — hold fast — kunne få plads til flere parkeringspladser. Kanalerne har man nu fritlagt igen — ligesom man i København løbende taler om at gøre det med Ladegårdsåen.

Spansk adios

I Madrid har den 1,4 km lange Gran Via været nerven i det spanske rige i 100 år. Men Spaniens travleste shoppinggade var også et inferno af billarm og -os med seks vognbaner.

For et års tid siden blev man dog færdig med at reducere dét tal til fire: to til cykler og offentlig transport og to til biltrafik med særlig autorisation. Resultatet: Brede fortove, og bilismen reduceret med 80%.

Og mange andre steder i Europa er man i fuld gang med at lave mere plads til fodgængere og cyklister på bekostning af bilerne. Lyon i Frankrig omdanner i disse år flere parkeringspladser til nye byrum, og i Oslo har man fjernet de 700 parkeringspladser i den indre by, hvilket har resulteret i en nu næsten bilfri bymidte.

Men alle disse skridt væk fra bilisme i Europas byer bliver ikke taget uden modstand.

I Paris var bilisterne rasende, og i februar 2018 erklærede domstolene, at det var ulovligt for borgmesteren at gøre Seinens bred bilfri. Men efter en anke blev dommen omstødt senere på året, og projektet kunne fortsætte.

I Madrid var der også modstand. Den tidligere, socialistiske borgmester Manula Carmena drømte oprindeligt om at gøre Gran Via helt bilfri, men projektet måtte senere reduceres til bredere fortove.

Det konservative Partido Popular ville først helt skrotte planerne om at reducere bilismen, men efter stor opbakning på Madrids beboerplatform — Decide Madrid — blev arbejdet på Gran Via til sidst sat i gang. En tidligere plan om at reservere alle parkeringspladser i bymidten til beboerne blev dog skubbet til siden, efter at borgmesterposten i 2019 overgik til netop Partido Popular.

Flest protester var der op til, at Gran Via og omegn i julen 2018 midlertidigt blev helt lukket for biler. De handlende frygtede butiksdød — men endte i stedet med 9,5% stigning i omsætningen.

Belgisk succes

I Ghent var der protester fra alle kanter: "Byen vil dø", "Ingen vil komme til Ghent mere", "Alle butikkerne vil lukke," lød det.

Og der var ikke noget med at lave bløde overgange i den belgiske by. De nye bilrestriktioner blev indført på én gang en nat i 2017, og næste morgen vågnede beboerne op til en ny by:

»I stedet for larm kan vi nu høre hinanden snakke og børnene grine,« siger viceborgmester Filip Watteeuw til den britiske avis The Guardian. Og han tilføjer, at dem der frygtede butiksdød, hurtigt også fik grund til at blive stille.

De nye regler endte nemlig med at betyde, at et eksisterende fald i antallet af butikker blev bremset, så antallet af butikker i byen nu er stabiliseret. Og i café- og restaurant-sektoren har man set en 17% stigning i antallet af nye åbninger.

Og beboerne er begejstrede: "Luften smager bedre", "Nu er byen sjov at hænge ud i hele dagen", og "Forandringerne har haft en enorm indvirking på folks livskvalitet", var nogle af de kommentarer, som The Guardian samlede op fra de lokale.

Waateuw blev genvalgt til posten i 2018 — med et øget flertal.

Magasinet KBH følger op, når politikerne i Teknik- og Miljøudvalget inden længe beslutter, hvad næste skridt i den inderste del af den danske hovedstad skal være — om noget. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling