pixel

Byens beboere: Bilerne væk fra Middelalder­byen

Danmarks første 'borgersamling' vælger omfattende reduktion af bilismen — senere på året skal politikerne vælge, om de vil lytte.

Magstræde gågade

En 80-90% reduktion af antallet parkeringspladser — og et farvel til 75% af biltrafikken. 

Sådan lyder anbefalingen fra Danmarks første, såkaldte borgersamling for hvad der fremover skal ske med Middelalderbyen.

I efteråret inviterede Københavns Kommune i alt 36 repræsentativt udvalgte beboere ind til et forløb, der skulle munde ud i konkrete anbefalinger for byens gamle kerne. 

Især skulle beboerne tage stilling til to, allerede formulerede, scenarier for, hvilke vilkår bilismen fremover skal have: En reduktion på cirka 40% eller cirka 75% i forhold til i dag. Eller måske skulle man bare bevare forholdene, som de er i dag? 

Efter fem møder med hinanden og indlæg fra forskellige interessegrupper — f.eks. Cyklistforbundet og FDM — valgte beboerne altså at trykke på den store knap:

Parkeringspladserne skal næsten helt væk — og adgang med bil skal forbeholdes helt specifikke formål som varelevering, aflæsning for beboerne og prioriterede trafikanter, altså sygetransport, hjemmepleje og lignende.

Middelalderbyens beboere har allerede i dag ikke adgang til at parkere ved deres bolig i dagtimerne, og fremover skal de heller ikke kunne parkere om aftenen og natten — men de bør i stedet få licenser til at parkere i parkeringshuse i randområdet, siger borgersamlingen.  

Når omstillingen er gennemført, skal der kun være 100-200 parkeringspladser tilbage i Middelalderbyen, og de bør alle være både gratis og til korttidsparkering.

Til gengæld ønsker beboerne, at den nu næsten bilfri by udnytter den plads, der vil blive frigivet: Grønne områder, flere træer, bredere fortove, cykelgader, legevenlig kunst og mere parkering til cykler og el-løbehjul er blandt de ønsker, som beboerne har i stedet for bilgader.

Beboerne peger på flere konkrete arealer, som de ønsker bliver omdannet fra bilrum til fodgængerrum. Ét af dem er Dyrkøb ved Vor Frue Kirke — et stort område hvor der i dag er parkeringspladser, men hvor beboerne ønsker en ny grøn plads der f.eks. kan bruges til loppemarkeder.

Lige præcis dén idé havde Københavns Kommune selv oppe at vende tilbage i 2006, men den kom aldrig længere end til tegnebrættet.

Bliver det til noget?

Der har været tale om reduktion af biltrafikken i Middelalderbyen i årevis, og det er ikke sjældent, at Københavns Kommunes borgermøder beskyldes for mest af alt at være skueprocesser, der skal gøre det lidt mere troværdigt, når borgmestre stiller op for at tale om borgerinddragelse.

Vil det nye format — borgersamlinger — nu kaste resultater af sig? Politikerne er formelt set ikke forpligtede til at lytte, og anbefalingerne fra de 36 beboere er kun lige netop dét: anbefalinger.

Skal man tro Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten, der var stedfortrædende Teknik- og Miljøborgmester, da samlingen gik i gang, er der dog nu grund til at suspendere kynismen:

»Det her kommer ikke til at være en skinproces, hvor I bruger to måneder, og så siger vi ’nå, I har ikke fundet ud af, hvordan I vil fjerne alle bilerne’, og så går jeg ellers tilbage til Enhedslistens holdninger. Vi har forpligtet os til at lytte til jer,« sagde borgmesteren til de 36 københavnere ved den lejlighed.

Næste skridt er nu, at både anbefalinger fra borgersamlingen og skriftlige kommentarer fra interesseorganisationer samles i en hvidbog. Til foråret vil dén danne baggrund for en egentlig politisk indstilling — altså et konkret forslag, som der vil bliver stemt om i Borgerrepræsentationen. 

Hvis det ender med en politisk tommelfinger op til beboernes tommelfinger ned til biler, så skal politikerne se om de kan finde penge til at komme i gang med forandringerne ved budgetforhandlingerne til efteråret.

I første omgang regner man med, at ny skiltning, ny brostensbelægning ved indkørsler til Middelalderbyen og et evt. app-baseret licenssystem til at styre parkeringsadgang vil koste op mod 25 millioner kroner.

Men skal man for alvor smukkesere og udnytte alle de frigivne byrum — med f.eks. træer, brede fortove og ny gadebelægning i stedet for asfalt — ja så skal der findes et betydeligt større millionbeløb, og så skal kommunen formentlig også ud og lede efter gavmilde mæcener.

At beboerne valgte den mere drastiske løsning med en markant reduktion af biltrafikken i Middelalderbyen stemmer i øvrigt godt overens med Magasinet KBHs rundspørge fra efteråret 2018. Her ønskede 79% af 1.500 respondenter, at byens kerne blev gjort bilfri. Du kan læse om rundspørgen her.

Download hele rapporten om Borgersamlingens anbefalinger (22MB).

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling