"Farmers' Markets'' på vej til byen

Men når snakken falder på, hvad vi putter på tallerkenen, er der stadig et stykke vej.

Vel kan du finde økologiske grøntsager i både Meny og i Torvehallerne. Og på bestemte tider af året kan du måske også finde på at købe næsten-lokale jordbær, hvide asparges eller Karl Johan-svampe.

Men hvad med alle de andre gode fødevarer, der dagligt dyrkes og plukkes i København og omegn?

For at bringe den grønne og lokalproducerede mad tættere på københavnerne — og i samme omgang skabe mere livlige byrum — foreslog fire partier på rådhuset at skabe et ugentligt madmarked i byen med fokus på bæredygtig og lokal fødevareproduktion.

Idéen kom fra Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet — og dermed var flertallet allerede på plads, inden den samlede Borgerrepræsentation for nylig vedtog forslaget.

Flere arealer i spil

Tanken med de lokale markeder — populært kaldet Farmers' Markets — er, at give københavnerne let adgang til økologiske og lokale fødevarer direkte fra landbrug og fødevareproducenter i og omkring København.

Samtidig håber man at øge bevidstheden om, hvor maden kommer fra — og hvad det kræver at producere den.

Hvor markederne skal være, og hvordan de skal se ud, er endnu ikke på plads. Men som led i planen er arbejdet med at lave en oversigt over egnede kommunale pladser nu sat i gang.

Som vi allerede har set med Torvehallerne ved Nørreport, Broens Gadekøkken på Christianshavn eller Reffen på Refshaleøen kan mad i mange afskygninger være en effektiv strategi til at skabe mere byliv — også på arealer som tidligere lå ganske oversete hen.

Læser man videre i visionen om de nye markeder rundt om i byen, kan man da også se, at de grønne markedspladser kan skabe "aktive, fællesskabsorienterede midlertidige byrum på egnede pladser i kommunen, som bidrager til læring om mere bæredygtigt fødevareforbrug".

Permanente madhaller?

Mens de borgerlige partier var positive overfor at undersøge mulige placeringer af midlertidige eller permanente pladser til markeder, stemte de imod de dele af forslaget, der vedrørte finansiering fra puljemidler eller de igangværende budgetforhandlinger.

”Venstre mener ikke, det er en kommunal kerneopgave at planlægge et høstmarked hverken i København eller i andre større byer i verden. Indsatserne kræver adskillige dyre medarbejdertimer, og det er frås med skatteborgernes penge,” lød det således i en mindre positiv protokolbemærkning fra Venstre, der stemte imod.

Bliver de midlertidige markeder lidt bedre modtaget i den brede offentlighed, håber partierne bag, at der kan gives længerevarende tilladelser til Farmers Markets.

På længere sigt er visionen at skabe permanente og indendørs, grønne markeder, som man kender det fra mange andre europæiske byer og som nok ikke er langt fra den forestilling mange sikkert havde om Torvehallerne, da de i sin tid åbnede.

I første omgang peger partierne på, at der bør etableres partnerskaber mellem Københavns Kommune og private aktører, så erfaringsgrundlaget bliver bredt og kommer god fra start.

Her nævnes NGO'en Grønt Marked, som et oplagt bud. De arbejder netop for at etablere permanente markeder i København og har haft held med at afholde ugentlige markeder forskellige steder i byen — heriblandt Skjolds Plads på Nørrebro, Aksel Møllers Have på Frederiksberg og Litauens Plads på Vesterbro.

Med kommunalt tilskud lykkedes det sidste år foreningen at samle mere end 30.000 besøgende på markeder og til workshops og høstfestival.