pixel

Skal der virkelig være fartbump på en cykelsti?

En læser undrer sig over de fartbump, der har indtaget hovedstadsområdets første supercykelsti. Magasinet KBH undersøger selvmodsigelsen.

albertslundruten

En slange i paradis. Eller fem insisterende fartbump på en supercykelsti.  

Magasinet KBH blev i foråret kontaktet af en læser, der til sin overraskelse kunne konstatere, at hovedstadsregionens første supercykelsti var blevet udstyret med ikke mindre end fem vejbump på en bare 150 meter lang strækning. 

Der er tale om den 18 kilometer lange Albertslundruten, der siden 2012 har bugtet sig fra Badesøen i Albertslund via Glostrup, Rødovre, Vanløse og Frederiksberg til Vesterport Station.

Sekretariatet for Supercykelstier beskriver selv ruten som en grøn og rolig forbindelse, men spørger man KBH's læser, er det en anden oplevelse, der rammer, når man cykler over Damhusdæmningen. Her er supercykelstien nemlig blevet udstyret med hele fem bump på bare 150 meter, og det vækker undren: 

"Nu er det de færreste, der sammenligner en cykelsti med en motorvej, men formålet var at lave — om end ikke højklasset cykelinfrastruktur — så dog bedre end en almindelig bycykelsti. Så det svarer til at lave fartbump på en landevej eller større indfaldsvej."

Fartbump eller konflikter

Supercykelstierne er netop skabt for at gøre det nemmere, hurtigere og sikrere at cykle, og de er naturligvis sat i verden for at få flere — særligt pendlere — til at vælge cyklen frem for bilen.

Men dén vision hænger umiddelbart dårligt sammen med de nyligt indførte fartbump, der netop har til formål at få cyklisterne til at bremse ned og sænke farten.

Fra presseansvarlig i Supercykelstisekretariatet, Diana Bern Skyum, lyder det da også, at de fartsænkende rumleriller ikke står på listen over anbefalinger, når der skal udvikles nye supercykelstier, da de netop indskrænker cyklisternes komfort. Men i nogle tilfælde kan de alligevel være nødvendige.

»Damhusdæmningen er en strækning med mange cykler og fodgængere, hvilket kan lede til potentielle konflikter, når pladsen er trang. I forbindelse med ombygning af strækningen er både cykelstien og gangstien blevet udvidet, og der er anlagt rumlestriber på den korte strækning for at undgå konflikter og skærpe cyklisters opmærksomhed.«

Supercykelstierne er designet som regionale ruter, der skal gøre livet lettere for særligt pendlere, som cykler mere end 5 kilometer. Men det sker, at de løber igennem grønne områder og omgivelser, hvor der også er fodgængere og fritidscyklister, der har et andet formål end at transportere sig selv til arbejde. 

Det er Damhusdæmningen et eksempel på, lyder det fra Supercykelstisekretariatet:  

»Specifikt er der ved Damhusdæmningen mange fodgængere, der skal på tværs af cykelstien, når de skal mellem Damhusengen og de tre trædæk, der er bygget ude i Damhussøen.«

Derfor har Københavns Kommune ud for hvert trædæk etableret ”opmærksomhedsfelter” med brostensbelægning samt rumleriller i form af flisebånd på tværs af cykelstien på hver side af opmærksomhedsfelterne. 

»Om rumleriller er den rigtige løsning er der delte meninger om, men det er op til den enkelte kommune at beslutte,« siger Skyum.

Endnu en ny rute åbnet

Supercykelstisekretariatet har ikke et samlet overblik over, hvor mange supercykelstier, der benytter sig af fartbump, men vurderingen lyder, at det ikke er mange steder. 

Sideløbende med at Albertslundsruten har fået rumleriller, har en helt ny supercykelsti også set dagens lys.  

Avedøreruten er navnet på den nye strækning, der er knap 9 kilometer lang, og løber fra Avedøre Holme over Vestvolden parallelt med Amagermotorvejen og op langs havneløbet til Slusen i Sydhavnen.

Ruten går gennem grønne omgivelser og langs vandet, og turen til arbejde kan ende som en god og rolig genopladning, da man hverken møder lyskryds eller biler, når man følger den dobbeltrettede cykelsti. 

Ruten blev indviet i forsommeren og har kostet 10 millioner kroner at udvikle.

I virkeligheden har ruten ligget der hele tiden, men for at blive opgraderet til en "supercykelsti" er der blandt andet blevet etableret ekstra belysning. Det er også blevet markeret, hvordan cyklister og fodgængere skal dele de fælles strækninger, og der er kommet ruteanvisning og en cykelreparationsstation ved Imia Allé omkring Byskoven. 

Den nye rute binder de allerede eksisterende ruter, Ishøjruten og Indre Ringrute sammen, så man nu kan cykle hele vejen fra Ishøj til Sundbyvester ad de prioriterede supercykelstier. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

finn.breddam

Det er her er måske det mindste problem, det ærede Magasin nogensinde har behandlet ;-) Men ok:

Rumleriller er ikke fartbump. Fartbump virker i kraft af deres højde, typisk 5-10 cm. Gode fartbump er kun generende, når man kører for hurtigt. Dårlige fartbump, som man møder med et BONK (fx bilbump af plast) kan være virkeligt ubehagelige næsten uanset hastighed, især for mennesker med gigt o.l.

Rumleriller laver man for at skærpe cyklisters opmærksomhed, som Skyum siger. De virker uanset hastighed: de skal bare kunne mærkes. De laves typisk af termoplast (på asfalt), fx fem smalle riller: det er billigt, og det holder formen, nogenlunde vedligeholdelsesfrit.

Rumleriller med brosten kan variere meget. De skal laves omhyggeligt, og de skal vedligeholdes. (Jeg har kun været på det sted en gang, så jeg vil ikke dømme det konkret.) Et af billederne ligner brosten i grus (?) - med mulighed for at køre udenom. Sikkert velment, af hensyn til fodgængerne, og nok også smukkere end termoplast Men hvordan ser det ud om fem år?

Og: Er der nogen generel dokumentation for, at rumleriller faktisk skaber opmærksomhed og reducerer risiko?

Måske skulle man bare have malet fodgængerovergange. Det er effektiv kommunikation, også som advarsel til legende børn.
Jens Krabbe_1
Fartbump er møgirriterende at køre henover - især på cykel. De findes også på supercykelstien, der går langs Strandboulevarden og Jagtvej. Her er de placeret umiddelbart før busstoppesteder. Det kan jeg da godt se giver mening, bortset fra, at stoppestederne ligger lige efter et lysreguleret kryds, hvorved cyklerne alligevel passerer stoppestedet først, når der har været holdt for rødt lys. Så rumlerillerne er udelukkende til besvær og gene. Desuden gør de også færdslen på cykel usikker og i en nedbremsningsituation forlænges remselængden på grund af den ringere kontakt med cykelbanen.
Steen V Kristensen
Fartbump kan give rigtig god mening. Cyklister tager ikke altid hensyn uden lidt “hjælp”. Rillerne ved Damhussøen er godt lavet, så de giver opmærksom uden uden at genere for meget. Men andre steder, fx ved Kastellet, ligger brostenene meget højt (og de arbejder sig vist op af jorden med tiden) så der kommer megen “omvejskørsel” ud af det, hvor cyklisterne så kører ind over gangstien i stedet for. Så en bøn til kommunen: Vedligehold rillerne - og så skal de også være på gangstien, for nu at være realistisk :-).
Lars Barfred 1

»Specifikt er der ved Damhusdæmningen mange fodgængere, der skal på tværs af cykelstien, når de skal mellem Damhusengen og de tre trædæk, der er bygget ude i Damhussøen.«

Det giver ingen mening, forgængerstien ligger på søsiden, så de skal ikke krydse cykelstien.

Så er der 2-3 nye trædæk med en bænk, på den modsatte side af cykelstien ved den lille eng. Da de er etableret samtidig med genopretningen af cykelstien, er der ingen der ved om der er "mange fodgængere" der vil krydse cykelstien for at komme til dem, personligt har jeg ikke set nogen bruge dem. Ligesom jeg har tilgode at se at der laves fartbump for biler, så fodgængere kan krydse vejen for at komme til en bænk.

Endelig, hvis man gerne vil undgå konflikter mellem fodgængere og cyklister, skal man måske ikke lave cykelstien, så den er møg irriterende at cykle på, og så en gangsti ved siden af, der er helt i top og cykle på.
hcholdt

Hvorfor skal vi overhovedet have den slags (også fartbump med det formål at få bilister til at sætte hastigheden ned)?

Hvis alle kørte efter forholdene og ttog hensyn, kunne vi slippe for den slags.
henrikih hcholdt
Du giver næsten selv svaret. Årsagen til, at de er nødvendige, er at ikke alle kører efter forholdene og tager hensyn til deres medtrafikanter.
hcholdt henrikih
Netop. Mit budskab er, at det er irriterende, at folk ikke overholder regler mm., så den slags er ødvendigt.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling