Byen udvider indad på ydre Frederiksberg

I dag kan man som byudviklingsinteresseret falde helt i svime, når man opdager, at der bag en port gemmer sig et af de få bevarede baghusmiljøer med små gårdrum klemt inde mellem flere lag af etagebyggerier eller værkstedsbygninger.

Men der er små tegn på, at man her næsten 20 år efter byfornyelsens afslutning er begyndt at få øjnene op for, at der også gik noget tabt i forsøget på at befri byen for de ofte elendige boligforhold i baggårdene. At der faktisk kan være en værdi i at bo inde i karréens midte, hvor man blandt andet er afskærmet fra gadens trafikstøj og forbipasserendes nysgerrige blikke.

Seneste eksempel på, at baghuset igen kan komme til ære og værdighed er en såkaldt 'bystrategisk analyse', som By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune har udarbejdet for en lille strækning af Finsensvej i den vestlige ende af kommunen — ganske tæt på Flintholm Station og KU.BE.

Analysen er et forsøg på at lægge en overordnet linje for udviklingen i området, efter at ejerne af bygningerne på Finsensvej 80, 82 og 84 uafhængigt af hinanden har udtrykt ønsker om forandringer.

Kæmpekarré ved Flintholm Station

Genstanden for de nye baghustanker er en temmelig ukurant husrække af nyere bygninger med forskelligeartet facadebeklædning og højde:

En ældre, T-formet kontorbygning på tre etager i gule mursten ligger lige ved siden af en nyere, fritliggende bygning på to etager — og ved siden af den finder man et kollegium bag en facade af røde teglsten.

Husrækken er en del af en kæmpestor, trapezformet karré, der domineres af byggeri fra de seneste 10-15 års massive udvikling af området omkring Flintholm Station.

Bagtil har hver af bygningerne ud mod Finsensvej imidlertid deres egne, afhegnede gårdmiljøer, der er domineret af asfalterede parkeringspladser.

Den nye anlyse af mulige forandringer arbejder med to scenarier, men udgangspunktet er som mange andre steder i byen at erstatte erhverv med boliger — og at skabe ét samlet gårdmiljø for hele karréen med et sammenhængende ‘parkstrøg’, der skærer igennem fra syd til nord.

Der er allerede to eksempler på fritliggende baghusbyggeri i karréen, nemlig en længe med lave rækkehuse og en bygning med plejeboliger. Derfor er det næsten naturligt at fortsætte med muligheden for baghuse.

To scenarier for udvikling

Som udgangspunkt skal Finsensvej 84 fortsat være kollegium, og der lægges op til, at bygningen rent volumenmæssigt ikke forandres synderligt.

Til gengæld foreslås det i begge scenarier, at man opfører et lavt, fritliggende boligbyggeri på kollegiets gårdareal, der i dag blot fungerer som parkeringsplads. I det nye byggeri på to til fire etager vil der blive plads til ti nye boliger. 

På nabogrunden, nummer 82, lægges der i det mest vidtgående scenarie op til mere gennemgribende forandringer. Her vil det eksisterende, fritliggende hus blive revet ned og erstattet med en ny etageejendom, der fylder hullet i karréen. 

For at gøre husrækken mere harmonisk skal den nye bygning matche kollegiet i højden, mens en stor portåbning på gadeniveau skal føre førnævnte parkstrøg ud til Finsensvej. Visionen lyder på i alt 16 boliger på de fire øverste etager og erhverv på de to nederste.

I det mindre vidtgående scenarie kan den eksisterende bygning bevares og fortsætte som daginstitution, eller den kan omdannes til beboerhus.

Kontorbygningen på Finsensvej 80 foreslås omdannet til boliger, og for at fortsætte harmoniseringen af bygningshøjder kan der bygges to ekstra etage ovenpå de eksisterende.

En lav tilbygning i baggården kan desuden rives ned og blive erstattet af endnu et fritliggende baghus på omkring 1.200 kvadratmeter fordelt på to til fire etager ovenpå en underjordisk parkeringskælder.

I alt skal det føre til 53 nye boliger.

Integreres i grønt gårdmiljø

Som en del af den samlede plan skal det eksisterende gårdmiljø i resten af karréen ‘trækkes’ ind i projektområdet med træer og anden beplantning, varieret terræn og masser af muligheder for ophold.

Politikerne i Klima-, Plan- og Boligudvalget i Frederiksberg Kommune drøftede den bystrategiske analyse på et møde for nyligt. 

De valgte dog at udsætte den endelige godkendelse af principperne i analysen til de har haft mulighed for at bese området med egne øjne.

Visionerne er udformet af Urban Power med Thingbrandt Landskab.