pixel

Fra designerluksus til rygsæk-chill

Planen om über-designede Starck-lejligheder er udskiftet med et funky vandrehjem

kbh magasin

Fakta

Nyt københavnerhostel

Generator Hostel åbner i Adelgade foråret 2011

Har plads til mere end 650 gæster

Generator har i forvejen hostels i Berlin og London, og følger efter med Dublin og Hamborg.

I fremtiden bliver Andys Bar ikke ene om at holde liv i Gothersgade-kvarteret. Næste forår slår, hvad der af ejerne beskrives som ’Europas mest funky hostel’, nemlig dørene op til et vandrehjem med 650 sengepladser i en gammel erhvervsejendom oven på Fitness dk i Adelgade.

cam4.jpg

Oprindeligt var det ellers en helt anden målgruppe der skulle være flyttet ind i bygningen. I 2005 blev det nemlig besluttet at komplekset i Adelgade skulle forvandles til 60 gennemdesignede lejligheder der alle bar den franske designer Philippe Starcks signatur, og dermed matchede områdets eksklusive butikker og halvsmarte barer.

Philippe Starck havde på det tidspunkt mere end 4.000 lejligheder i blandt andet Miami, Tel Aviv og Madrid, og havde længe haft et god øje til København.

Ifølge dinby.dk kom der hurtigt en lang venteliste med mere end 500 interesserede københavnske købere, men åbningen blev udskudt over flere omgange, og bygningens ejer, Centerplan, som blandt andet også ejede Scala, endte med at gå konkurs.

starck.jpg

Siden har den internationale hostelkæde Generator Hostels overtaget bygningen og åbner til foråret et vandrehjem med såvel sovesale som dobbeltværelser. Atmosfæren bliver rå og urban med bare murstensvægge, en kæmpe tagterrasse og bar.

Generator Hostels har allerede hostels i Berlin og København, og i slipstrømmen på København åbner Generator Hostels til sommer en filial i Dublin og til efteråret i Hamborg.

Det er ikke første gang at et vandrehjem hapser en ganske attraktiv placering i København. I 2005 åbnede Danhostel i den 15 etager høje HK-bygning der ligger ved Langebro i første parket til havneløbet med eminent udsigt over hele byen.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling