pixel

Sov i telt i Nørrebros asfaltjungle

Jungletema og overnatning i telt på Ydre Nørrebros nye vandrerhjem, der er inspireret af stifternes rygsækrejser i Sydamerika

jungletelte urban camper hostel

I New Zealand kan du sove ligesom Frodo og Bilbo på The Hobbit Motel. På Hotel de Vrouwe van Stavoren i Holland kan du lagre hele natten i hotelværelser, der er indrettet i gamle vintønder. Og i Berlins Huettenpalast camperer gæsterne i campingvogne og -hytter, som er opstillet i en gammel støvsugerfabrik.

Nu kan turister med smag for excentriske overnatnings­muligheder også få deres lyst styret i København, hvor Urban Camper Hostel netop er åbnet i Ydre Nørrebros asfaltjungle ved Nørrebro Bycenter.

Her kan de unge rygsækrejsende, som er den primære målgruppe, få følelsen af at overnatte i junglen, når de ligger i  det nyåbnede vandrerhjems store, brandsikre jungletelte, der er omgivet af lianer og hængeplanter. Jungletemaet går igen i vandrerhjemmets loungeområde, der er indrettet med grønne planter og råt træ.

Vandrerhjemmet er ifølge de unge stiftere, Sigurd Mejlstrøm og Jakob Stelzig, inspireret af deres egne rygsækrejser i Sydamerika.

Uhøjtidelig lejrstemning

Ideen med den indendørs jungle er først og fremmest at give gæsterne en sjov oplevelse og skabe en uhøjtidelig lejrstemning, der ryster folk sammen. Men det handler også om, at man ved at indrette vandrerhjemmet med telte i stedet for værelser kan holde prisen for en overnatning på et meget interrail-venligt niveau. En køje i et af vandrerhjemmets firemandstelte koster således 130 kr. pr. nat.

Urban Camper Hostel har indtil videre plads til 160 overnattende gæster, men frem mod maj bliver kapaciteten udvidet med yderligere 90 sovepladser.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling