pixel

Nye tegninger af fremtidens København Syd

Mere af sløret er løftet for Ny Ellebjergs nye stationshal — men der mangler stadig mange detaljer for, hvad der snart vil være 'København Syd'.

Ny Ellebjerg, station, Gottlieb Paludan

Inden længe skifter Ny Ellebjerg navn til København Syd. Med 37.ooo daglige pendlere bliver stationen hovedstadens næststørste trafikale knudepunkt efter Hovedbanegården. 

Dét kalder på en forårsrengøring af hele stationens design og indretning, men præcis hvordan den vil tage sig ud er endnu usikkert.

I 2020 afleverede tegnestuen Arkitema et forslag til Metroselskabet, som gav os et fingerpeg. Men nu har tegnestuen Gottlieb Paludan Architects — som sammen med Rambøll har stået for rådgivning, projektering og organisering af passagerflowet — lagt deres bud på den nye stationshal frem.

Farvel til kaotisk stationsdesign

Den nye, delvist underjordiske hal vil optage 1.800 m2 og skal forbinde metro, s-tog og regionaltog, når København Syd forventes klar i 2024.

Fokus i arbejdet med den nye hal har været at skabe et langt bedre passagerflow end tilfældet er i dag — hvilket nok vil blive godt taget imod af de mange, der på et tidspunkt i deres liv, har forsøgt at skifte tog her. Ny Ellebjerg bliver jævnligt kritisiseret for at være kaotisk at finde rundt på. 

Som S-togsstation er Ny Ellebjergs nuværende opbygning særligt forvirrende for mange.

Klemt inde mellem ikke særlig opholdsvenlige hovedfærdselsveje — Gammel Køge Landevej og Ellebjergvej — ligger stationen i to niveauer og betjener tre S-togslinjer, ligesom en regionaltoglinje også får stop her i fremtiden.

Opdelingen af jernbaner og de nuværende perroner betyder, at området omkring station er meget fragmenteret. Vil man krydse et spor, er det ikke helt gennemskueligt, hvad man skal gøre — og vil man fra den ene perron til den næste, kan man godt forberede sig på en omvej eller to — medmindre man er trænet. 

Hvordan skal resten af stationen se ud?

Der er derfor nok at tage fat på, hvis Ny Ellebjerg skal blive en lettere station at orientere sig på. En del pendlere vil formentlig også heppe på en overdækning af en art, så man tørskoet kan skifte fra metro til Øresundstog. 

En ny tunnel vil forbinde den nybyggede hal med det ligeledes nye stop til regionaltogene.   

Da Gottlieb Paludan og Rambøll kun er rådgivere på den del af stationsbyggeriet, der omfatter stationshallen og området omkring, er det endnu ikke sikkert om, og hvordan, de øvre niveauer på stationen bliver udformet — og det er som bekendt ovenfra nedbør falder.

Hallen er i det nuværende design uden tag, så strengt taget er der mere tale om et atrium — eller en åben concourse.

Tidligere renderinger fra tegnestuen Arkitema viste også en åben hal — men i et noget lyser design med stål, glas, lyst træ og beton som fremtrædende elementer.

I Gottlieb Paludans version er det lyse skiftet ud med et tungere udtryk i rødbrune sten, som omvendt indpasser sig i en del af arkitekturen i stationsområdet, der er præget af tidligere industri- og kontorbygninger med lignende, rødlige murstens-valg.

Måske kan det endelige stationsudtryk blive en blanding af de to tegnestuers bidrag, hvor de øvre perronniveaer får et anderledes udtryk.

På én af de nye tegninger er et fleretagers byggeri tegnet ind ved siden af hallens åbning i gadeniveau — en vision der minder en del om Arkitemas, som da også er partner i projektet.

De markante, store bygninger, der omslutter hallen, mangler dog på Gottlieb Paludans visualiseringer, så man må i stedet tage sig til takke med et stykke himmel. Skæbnen for bygningerne i gadeniveau et p.t. uvis. 

Også en underjordisk tunnelforbindelse mangler på de fremlagte tegninger. Den skal fremover skabe bedre adgangsforhold fra vejen Følager syd for stationen. 

Fremover får Øresundstogene altså stop ved egen perron, og det samme gør metroens linje M4, der i første omgang får endestation her under jorden — med en mulig forlængelse mod f.eks. Hvidovre Hospital engang i fremtiden.

Desuden bliver det muligt at skifte mellem regionaltog til Jylland, lufthavnen og Sverige, tre S-togsbaner og nye busruter. På længere sigt kan en ny letbanelinje måske også blive aktuel i København Syd.

Samtidig undersøger Metroselskabet om det vil give mening at udvikle et nyt byområde ovenover togsporene.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Niels Erik Nielsen_1

Spændende projekter med den nye station og godt, hvis der fokuseres på tilgængelighed og overskuelighed. Hvad der der imod er iøjenfaldende i artiklen er det sædvanlige fravær af jernbaner i det lille placeringskort der altid følger jeres indlæg.

Særlig grotesk virker det her, hvor man beskriver anlægget af en station. Hvor er sporene???
Joergen.traun Niels Erik Nielsen_1
Ja jeg tænker præcis det samme. Man kunne for eksempel vise en plantegning ;-)
Niels Madsen_1

Det er meget korrekt at denne visualisering er endda meget åben i forhold til regn.

Det er som om arkitekter eller rådgiver for den sags skyld helt glemmer at det regner i dette land og man som bruger vil være glad for kunne være tørvejr når man bruger kollektiv trafik. Byg meget gerne en større bygning henover med butikker osv.
hcholdt
Hvad er tidshorisonten mon? Det kan vel næppe stå færdigt i 2024.
Soeren.chr.jensen_1735
Husk rulletrapper til dårligt gående - selv om det ikke ser så smart ud.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling