pixel

Pris for at genoprette Københavns vejnet frem mod 2029: 4,8 milliarder kroner

Et stort efterslæb på vedligeholdelse og reparation af de københavnske vej kan indhentes ved at bruge godt en halv milliard om året på infrastrukturen de kommende ni år.

Viborggade asfalt østerbro

I store byer vil man som trafikant nok aldrig helt kunne slippe for indimellem at bumpe hen over et hul i asfalten, snuble over en skæv fortovflise eller at holde ved en lyskurv og vente på et grønt lys, der aldrig kommer, fordi pæren er gået ud.

Københavnerne har dog i en årrække været ekstra udsat for den slags små og store gener i trafikken. Kommunens budgetter til vedligeholdelse af infrastrukturen har ikke været stort nok til at følge med behovet, og der er for øjeblikket et efterslæb på hele 1,3 milliarder kroner. 

Det svarer til rigtig mange bøjede skilte, knækkede fliser og huller i vejene. For to år siden kunne B.T. eksempelvis berette, at kommunen i 2017 havde modtaget mere end 3.000 indberetninger om vejhuller via hjemmesiden givetpraj.kk.dk. Og der var vel at mærke tale om helt frivillige indberetninger fra private borgere.

I kommunen har man dog længe været klar over, at den er gal med vedligeholdelsen af infrastrukturen. Derfor igangsatte man i 2013 genopretningsprogrammet “Et løft til vejene”, som nu er blevet forlænget frem til 2029.

Målet med programmet er dels at indhente det store efterslæb, dels at sørge for, at kommunen derefter kan holde trit med behovet for vedligeholdelse, så der ikke opstår et nyt.

Dyre udsættelser

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har foretaget beregninger, der ret tydeligt viser fornuften i at vedligeholde infrastrukturen løbende i stedet for at vente, til det er nødvendigt med en decideret reparation eller genopretning.

Ikke nok med at det i sig selv er dyrt at reparere en hullet og nedslidt kørebane — beregningerne viser, at for hvert år man derefter udskyder genopretningen af vejen, stiger prisen i gennemsnit med syv procent. For nedslidte cykelstier stiger det i gennemsnit med fire procent.

Konkret estimerer forvaltningen for eksempel, at det har kostet kommunen 300.000 kroner, at man to år i træk har udskudt genopretningen af Asger Rygs Gade på Vesterbro — et projekt, der oprindelig var budgetteret til 3,1 millioner kroner.

På samme måde er ekstraomkostningerne ved to år i træk at udskyde en 12,7 millioner kroner dyr genopretning af Mågevej i Nordvestkvarteret estimeret til 1,2 millioner kroner.

I alt anslås det, at den samlede ekstraomkostning for 15 udskudte vejprojekter fra 2018 og 2019 er 7,3 millioner kroner, altså i gennemsnit knap en halv million per projekt.

Det vil koste kommunen 519 millioner kroner om året fra 2021 til 2029 at indhente efterslæbet, samtidig med at man udfører den øvrige nødvendige vedligeholdelse af infrastrukturen — i alt 4,8 milliarder kroner. Derefter vil den årlige vedligeholdelse ifølge forvaltningens beregninger ryge ned på 387 millioner kroner.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling