pixel

Cykelkulturen er i fare: Tour-eufori skal få flere op på jernhesten

På trods af investeringer i cykelstier, fortsætter antallet af cyklister med at falde i 'Verdens bedste cykelby'. Deklaration skal få flere op på den to-hjulede igen.

cykelkultur, kobenhavn

De sidste par dage er der blevet sendt digitale high-fives og rosende vendinger fra udlandet mod den danske afvikling af de tre første etaper af det ikoniske cykelløb, Tour de France.

Særligt enkeltstarten — der foregik i Københavns gader fredag den 1. juli — blev fremhævet af de professionelle cykelryttere for det københavnske publikums engagement og gejst.

Men selvsamme engagement og gejst kan være svær at spotte på de københavnske cykelstier, når hverdagen rammer igen. Cyklismen er gået markant tilbage i København, hvor beboerne sidste år i gennemsnit cyklede 2,5 kilometer dagligt. Det er det laveste tal i seks år. Samtidig stiger bilejerskabet fortsat i hovedstaden.

Det er ikke en virkelighed, der spiller godt sammen med fortællingen om København som "verdens bedste cykelby". Og i Tour de France-dagene afholdte Københavns Kommune derfor — sammen med 31 partnere — et såkaldt 'Cykeltopmøde 2022'.

Her underskrev samarbejdspartnere fra hele landet en deklaration med en målsætning om at øge cyklismen med 20 procent på landsplan frem mod 2030.

Dét mål vil man nå ved hjælp af målrettede indsatser for at vende den negative udvikling med faldende cyklisme — ikke blot i hovedstaden, men også i resten af landet. De 32 partnere — der også inkluderer bl.a. Transportministeriet og Vejdirektoratet — vil ride på Tour-bølgen for at få flere til at sætte sig op på deres cykler.

Unge skal opfordres til at cykle

Ifølge en analyse, der blev udarbejdet i forbindelse med cykeltopmødet, er det især den yngre del af befolkningen, der vælger jernhesten fra.

Antallet af cyklede kilometer per dag for de 10-17-årige er faldet med 24,5 procent over en ti-årig periode, mens antallet af cykelture per dag i samme periode er faldet med godt 32 procent.

Kort sagt, så vælger flere af de helt unge cyklen fra — og dem, der sætter sig op på den, tilbagelægger færre kilometer end tidligere.

Kigger vi på de lidt ældre 16-24-årige, virker det heller ikke som om, at de er blevet stukket af en gal cykelmyg. Aldersgruppens forbrug af bil er på blot tre år steget med næsten 15 procent. I samme tidsperiode er brugen af cykel faldet med præcis samme tal.

Forklaringen bag tallene skal ifølge analysen findes i, at der sker tydelige forskydninger i transportadfæren blandt unge, der bevæger sig fra folkeskole til ungdomsuddannelse — og igen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.

Her er det afgørende, om man kan nå sin uddannelsesinstitution eller arbejdsplads inden for 15 minutter. Kun 37 procent af de unge kan i dag nå at møde inden for et kvarter efter afgang fra hjemmet. Af dem cykler i dag kun halvdelen mindst fire dage om ugen — mens 27 procent aldrig cykler.

Analysen viser samtidig, at det sjældent er andre end de unges forældre, der opfordrer dem til at cykle. Derfor lyder der en konkret anbefaling om, at uddannelsesinsitutioner og arbejdspladser i højere grad skal motivere de unge til at hoppe på cyklen i stedet for på bussen, i metroen eller i bilen.

Samtidig skal der skabes bedre cykelparkeringsforhold og bedre sammenhæng mellem pendling til og fra uddannelse, arbejde og fritidsaktivitet. Det vil få flere unge til at vælge cyklen til, står der i deklarationen, uden det dog er nærmere præciseret, hvordan denne "sammenhæng" skal skabes for cyklisterne.

Parkér og rejs — nu med cykel?

De voksne kan også være bange. Bange for at blive kørt ned af en bred ladcykel eller at bruge for lang tid på cyklen på vej frem og tilbage fra arbejdet. Derfor bliver bilen eller kollektivtrafik oftere valgt til — og cyklen valgt fra.

Ikke mindst i forbindelse med åbningen af metroens Cityring og M4 til Nordhavn har flere valgt cyklen fra, fordi der er kommet nye metroalternativer.

Skal flere af de voksne københavnere bruge cyklen frem for kollektivtrafik, skal forholdene opgraderes. Det viste en YouGov-undersøgelse fra oktober 2019, hvor hele 87 procent af 1.000 adspurgte københavnere ønskede bedre infrastruktur til cykler.

I Cykeltopmødets deklaration peger en analyse også på, at man regner med at kunne få 10-15 procent flere til at cykle til en nærliggende tog- eller metrostation, hvis cykelforholdene er gode.

Derfor anbefales der i deklarationen, at bl.a. Københavns Kommune kortlægger hvilke tog- og metrostationer, der bedst kan lokke flere københavnere til at foretage såkaldte kombinationsrejser — en slags 'parkér-og-rejs' for cyklister, hvor en del af rejsen foregår på cyklen og resten ved hjælp af den kollektive trafik.

På længere sigt lægger deklarationen op til, at de mest oplagte parkér og rejs-punkter får tilført markant flere midler fremover.

Hvornår anbefalingerne fra Cykeltopmødets deklaration bliver til konkrete initiativer og tiltag, er endnu ikke til at sige.

I dag er der flere initiativer i gang, der skal forbedre cykeltrafikken i København. Blandt andet ved et af byens største trafikale knudepunkter — området omkring Dybbølsbro — og på Christianshavns Torvegade, hvor cykler og gående snart får mere plads.

Hele deklarationen kan læses her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Heidi Denning
Hvis København for alvor mener man vil være verdens bedste cykelby, så hænger det meget dårligt sammen med alle de brostensbelagte gader der også etableres. Våde brosten er meget glatte, og mellemrumme mellem brostenene er ofte meget dårligt fuldt op. Det giver ofte meget farlige trafikale situationer ligesom brosten er meget ubehagelige at bumle hen over som cykelist.
morten.renberg
En af grundene til færre cyklister kunne være os - cyklisterne selv. Det er ikke specielt afslappende at køre gennem byen sådan som nogle cyklister optræder.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling