København skal sikres mod stormflod — men hvordan?

Det gælder ikke mindst, fordi en væsentlig del af hovedstadens kritiske infrastruktur ligger på Amager. Det gælder bl.a. København Lufthavn, Øresundsbanen og Øresundsmotorvejen. Men også andre dele af København er i farezonen, hvis en større stormflod rammer hovedstaden.

En ny rapport fra Transportministeriet belyser, hvad konsekvenserne kan være af en stormflod i dag, i år 2075 og i år 2125 — og hvad København skal gøre for at sikre sig mod våde kældre eller det, der er meget værre: En regulær oversvømmelse af byen.

Det er naturligvis ikke mindst klimaforandringerne, der er årsagen til, at byen har behov for at blive sikret mod stormfloderne. For hvis generelt stigende vandstande kombineres med stormfloder, så kan det gå rigtig galt for byen.  

København i vand til halsen

En stormflod opstår, når stærk vind presser vandet ind over land. Og så er vores lavtliggende hovedstad sårbar. Det gælder uanset, om vandet kommer fra Nordsøen og ned gennem det nordlige Øresund eller fra Østersøen og op mod Køge Bugt.

Rapportens beregninger deler kyststrækningen omkring København op i tre zoner:

• Nord: Fra Svanemøllen til Københavns Lufthavn
• Midt: Fra Københavns Lufthavn til Dragør
• Syd: Fra Dragør til Avedøre Holme

I alle zoner vil vandstanden ved en hypotetisk stormflod om 100 år være godt en meter højere, end den er i dag, når man lægger vandet fra både stormfloden og de generelt stigende have sammen.

Særligt i zonerne Midt og Syd kan dét volde problemer, fordi landet her ligger lavt. Og derfor er det også de fladeste dele af Amager — der huser vigtig infrastruktur som lufthavnen og Øresundsforbindelsen — som står først i køen til at blive sikret mod stigende vand.

60 kilometers sikkerhed

Dele af København er allerede omgivet af diger. Et eksempel er Lufthavnsdiget, der i dag sikrer dele af den kritiske infrastruktur på Amager.

Men de eksisterende diger er slet ikke gearet til størrelsen på de stormfloder, vi kan vente at se flere af i fremtiden.

Ifølge rapporten er den samlede strækning, der skal sikre København, på 60 km. Så der er nok at gå i gang med.

Et nøglepunkt finder man f.eks. i syd ved Avedøre Holme, hvor vandet fra Køge Bugt flyder ind mellem Sjælland og Amager og videre op til Inderhavnen. 

Et andet ligger i nord, hvor der vil være en sejlrende i 'Kronløbet' mellem Nordhavn og den kommende ø Lynetteholm.

Begge steder er løsningen at etablere en 'stormflodsport', der vil koste henholdsvis 2 og 2,4 milliarder kroner.   

Ellers skal byen primært sikres ved at bygge nye diger og forlænge og forstørre de eksisterende — og enkelte steder bygge 'højvandsmure'. 

Nogle anlæg kan etableres i vandet, mens andre skal bygges på land.

På land kommer stormflodssikringen visse steder til at rage godt op i landskabet — op til 5,5 meter over eksisterende terræn. Det betyder, at anlæggene visse steder vil ændre fundamentalt på, hvordan vi oplever vores kyststrækninger.

De vil "kunne opfattes som en barriere mellem byen og havet," hedder det i rapporten.

Samlet vil prisen for et stormflodssikret København lande på knap 13 mia. kroner. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan arbejdet skal finansieres, men der lægges op til, at man optager et lån, som efter arbejdet løbende betales tilbage af de mange ejendomsejere, der vil blive sikret af den nye kystbeskyttelse.

Første runde går dog i gang allerede nu.

Det statslige selskab 'Sund & Bælt' vil have lavet et konkret projekt — inklusive miljøundersøgelser — for stykket fra det sydlige Amager til lige nord for lufthavnen, så man er forberedt til at sætte gang i det praktiske arbejde.

Dén opgave er netop sendt i udbud, men anlægsperioden for hele stormflodssikringen forventes at løbe over mere end 30 år, så man behøver ikke skynde sig til østkysten for at få det sidste uforstyrrede blik over Øresund.