pixel

Byggeri af anlæg til krydstogt­skibe på vej

Nye strømanlæg på Langelinie Kaj og Oceankaj skal afløse forurenende dieselmotorer på krydstogtskibe.

langelinie cruise krydstogtskib

I Hans Scherfigs berømte roman 'Det forsømte Forår' blev et maltbolsje med stryknin Lektor Blommes død på hans gåtur langs Langelinie kaj.

For de fleste gåturs-glade københavnere er det ikke forgiftet slik, der udgør en sundhedsrisiko på det 100 år gamle kajanlæg.

Det gør til gengæld udledningen af skadelige partikler fra de enorme, brummende krydstogtskibe, der kommer langvejs fra og ligger til kaj i højsæsonen. Her genererer de strøm med deres dieselmotorer, der i processen sender partikel- og NOx-holdig røg ind over havnen og resten af byen. 

Hvor inderhavnen på Lektor Blommes tid i forvejen var en beskidt industrihavn, er den i dag et livligt byrum fuld af badegæster, kajak-roere og andre, der gerne vil have fritidsmuligheder uden partikel-os i lungerne.

At Københavns Kommune har en ambition om at være CO2-neutral harmonerer heller ikke godt med situationen i dag.

På et enkelt døgn kan dieselforbruget løbe op i hvad der svarer til 2-3.000 personbiler — vel at mærke blot til at holde gang i ét enkelt skibs elektriske funktioner. 

Strømanlæg måske klar i 2023

Men med et helt nyt strømanlæg til at dække skibenes elektricitetsbehov bliver havnen snart renere.

Efter kommunal finansiering fra sidste års budgetaftale, vil arbejdet med at opføre Københavns første landstrømsanlæg til krydstogtskibe nu snart gå i gang. 

Strøm til så store skibe — med så mange mennesker ombord — kræver dog et solidt elnet, og strømmen skal hentes helt fra Indre Østerbro.

Herfra vil den blive ført under havet mod den anden store krydstogtsterminal — Oceankaj i Ydre Nordhavn, hvor hovedanlægget skal ligge. Et strømkabel vil så fortsætte under havnen mod Langelinie. 

Før selve anlægsarbejdet kan sendes i udbud og sættes i værk, går det 95%-kommunalt ejede udviklingsselskab By & Havn dog nu i gang med at undersøge og fastlægge anlæggets præcise placering.

Tidligere lød det, at projektet kunne stå klar i 2023, men det afventer nu revurdering. 

Endnu meget diesel

I årene før pandemien ankom der årligt 340 krydstogtsskibe i København. Det svarer ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet årligt til udledning af knap 19.000 ton CO2 og 317 ton NOx.  

Til sammenligning har Københavns Kommune for nylig besluttet, at CO2-udslippet fra hele byens privatbilisme skal reduceres med 10.000 ton frem mod 2025. Krydstogtskibene udleder normalt altså næsten dobbelt så meget.

På globalt plan er det endnu kun 30 procent af krydstogsskibene, der i dag kan tage imod landstrømmen. Og et lokalt forbud mod at lade køre dieselmotorerne køre til kajs i København er p.t. ikke på tale.

EU har dog påbudt alle større, europæiske krydstogtshavne, at de fra 2025 skal kunne tilbyde landstrøm til skibene for at komme de massive CO2- og forureningsproblemer til livs.

Sidste år gav EU 60 millioner kr. i tilskud til det kommende landstrømsanlæg i København og yderligere et i Aarhus.

I København forventes det, at over halvdelen af de anløbne skibe i dag er i stand til at koble sig på landstrømsanlæg — og det er et tal der vil vokse hurtigt i takt med, at mange ældre krydstogtskibe opgraderes.  

Så når man om et par somre slentrer en lun aftentur langs Langelinie, bliver det forhåbentlig til lidt mindre støj og møg. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling