pixel

Nyt kunstlys sætter stemning i Nordhavn

København er ikke kendt som en lys by, men på Orientkaj åbner man nu på samme tid for lyssætning og lyskunst.

nordhavn orientkaj lys

På den europæiske storbyskala ligger København nede i den allermørkeste afdeling. I forhold til de fleste af vores metropolbrødre og -søstre er vi yderst mådeholdende, når det kommer til lyssætning af både gader og facader.

Det er derfor lidt uvante veje, man går i Nordhavn, når man nu blænder op for en lysinstallation på bydelens indtil videre eneste metrostation over jorden: Orientkaj. 

Og det nye lys et ikke blot et midlertidigt indslag, mens Copenhagen Light Festival står på frem til 26. februar. Nordhavns nye kunstlys — der kravler både op over og ned under metrostationen fra 2020 — er permanent.

Bag de nye lamper står By & Havn og Københavns Kommune, der ønsker at gøre pladsen ved Orientkaj metrostation både attraktiv og tryg — to egenskaber som god belysning ofte effektivt kan ændre på.

Og partnerskabet nøjes ikke med at sætte et par stationære LED-spots op. Tilknyttet hver nye lampe — opsat på fire lygtepæle — er en såkaldt 'vifte', der skaber blå og orange mønstre på de flader, som lyset fra lampen falder på.

Lyset fortæller historien

Den blå farve symboliserer Nordhavns vand, mens den orange skal lede tankerne over på det meget træ, som blev fragtet netop hertil i tidligere industritider. 'Orientkaj' er kajdelen af hvad der formelt hedder 'Trælastholmen' — altså en lille ø hvor man lastede træ.

Ifølge bagmændene kan industrihistorien også aflæses i de former, som lyset dannet på overfladerne: Bølgerne på havet, dråber af regn og kranerne der læssede.

Det er med relativt beskedne midler — små lamper med en tilhørende 'vifte' — at man søger at skabe store resultater: både symbolsk og sanseligt. 

Den permanente lysinstallation har By & Havn og Københavns Kommune fået LightBureau til at skabe for sig. Bureauet hører til dagligt hjemme i Sverige — måske et lille tegn på, at det ikke er i udendørs, urban lyssætning, at Danmark normalt excellerer.

Designerne hos LightBureau har tidligere arbejdet i særligt Norge og Sverige, men også i Storbritannien. Og i 2020 stod man for at udskifte belysningen af hele Øresundsbroen, som nu kan oplyses i forskellige farver.

Der blev tændt for kontakten ved Orientkaj den 3. februar, så allerede nu kan man altså opleve et københavnsk byrum der er lyssat lidt ud over det normale.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling