Marmormolens træbyggeri har nået toppen

Her ved Marmormolens start er landets største byggeri med træ som bærende konstruktion nemlig ved at blive opført, og det giver byggepladsen den helt særlige duft af friskfældet tømmer.

Med otte etager — og et samlet etageareal på 28.000 m² — vil den usædvanlige byggeplads blive til et 36 meter højt kontorhus. Og nu er toppen nået på det store Henning Larsen-tegnede byggeri, der ventes at stå klar næste år.

Et træhus, der trapper op

Når det store træhus står klar, bliver de mange træelementer ikke helt så synlige udefra, som de er nu.

I stedet vil man blive mødt af 12 'kuber' med store glaspartier, der omkranser et atrium. Kuberne varierer i højde og danner en trappeformet profil på bygningen.

Ovenpå "trappen" vil forskellige haver i de varierede niveauer give plads til afslapning og udsigt for husets ansatte — hvis de da ikke foretrækker at bruge frokostpausen på at hoppe en tur i vandet lige her ved Nordhavns populære promenadestræk. Det sydvendte sommer-trækplaster 'Sandkaj' ligger blot 150 meter væk fra bygningen. 

Det højeste punkt på 36 meter rammer bygningen på hjørnet ud mod tæt trafikerede Kalkbrænderihavnsgade, mens højden falder til 16 meter i det sydøstlige hjørne, der peger ind mod Langelinie og Holmen på den anden side af vandet.

På den måde skriver bygningen sig ind i en filosofi, der har bredt sig til mange områder i København de seneste år: Byg højt og massivt ud til de mest trafikerede veje, så byggeriet skærmer for støjen, mens der bygges lavere bagtil.      

Ved at vælge massivtræ over stål og beton i konstruktionen, bliver det ifølge AP Ejendomme, der står bag byggeriet, muligt at reducere byggeriets samlede CO2-udledning med 6.600 ton.

Det svarer omtrent til den mængde CO2 en Airbus 33o vil udlede på 16 flyveture fra København til New York, så det er ikke hele klodens klima der reddes på Marmormolen, men mange bække små, som bekendt. 

Selvom byggeriet altså ikke vil fremstå så "træagtigt", når opførelsen er færdig, bliver det en anden historie, når man snart kan bevæge sig indenfor i kontorhuset.

Her vil man blive mødt af de massive mængder af krydslamineret tømmer, der på kryds og tværs får hele det 36 meter høje hus til at hænge sammen og holde sig oprejst.

Stueetagen bliver åben og indrettet med torvehal, auditorium og en kantine, der efter planen skal fungere som offentlig restaurant efter normal arbejdstid. Centralt vil atriummet sørge for at lede lyset ind i de omkringliggende rum.

Øst for byggeriet vil en nygravet kanal skabe en skillelinje mellem kontorbyggeriet og den lille bolig-kanalby, der optager omtrent halvdelen af Marmormolen og som blev færdigt for omkring seks år siden.

Marmormolens næstsidste byggegrund

Byggeriet på Marmormolen har været længe undervejs og var tilbage i 2018 tænkt som kontorhus af mere traditionelle byggematerialer for revisionsfirmaet PwC.

De sprang dog senere fra, hvorefter Henning Larsen for AP Ejendomme videreudviklede den trappelignende form med træmaterialer. Det opdaterede projekt er i stedet blevet et multi-brugerhus med flere forskellige firmaer på listen over lejere.

Marmormolens kommende trækontorer vokser i øvrigt frem på den næstsidste ledige byggegrund på den lille halvø overfor Nordhavn. 

Den sidste grund for enden af halvøen har siden 2008 været udlagt til et kontorhøjhus som sammen med et tvillingehøjhus overfor på Langelinje skulle løfte en bro over Oslo-bådens indsejling og oppe i højderne forbinde Indre By med Nordhavn.

Det iøjnefaldende projekt var sat til at blive hele 128 meter højt, da det blev præsenteret tilbage i 2008, men siden gik planerne i sig selv igen.

Magasinet KBH har for nylig erfaret, at ejeren af grunden har valgt et nyt projekt — tegnet af Vilhelm Lauritzen, der også stod bag den lille bolig-kanalby. Det opdaterer vi om, så snart vi ved mere.  

Imens er den alleryderste spids af Marmormolen i den gældende lokalplan udlagt til et parkområde, men her er der ikke er aktuelle planer om at sætte et arbejde i gang.