pixel

Mere benplads i byens hjerte?

Shopping i Indre By foregår ofte med en bil i hælene hvis du da ikke svinger dankortet omkring Strøget eller Købmagergade. Er tidligere tiders snak om gågader blevet forpestet af trafikosen? KBH går på jagt efter fodfolkets fremtid i Middelalderbyen.

Sværtegade København 2009

Fakta

GÅ AMOK I MIDDELALDERBYEN

En novemberlørdag i 1962 åbnede Strøget som verden længste gågade: 1.140 m lang.

Siden er længden af gå- og sivegademetre i Middelalderbyen gradvist firedoblet til 4.565.

Fodgængernettet benyttes af 28.000 par ben i timen på en god sommerdag og 11.500 i timen om aftenen. I vintermånederne halvt så mange.

80 pct. af al færdsel i bymidten foregår til fods.

Fakta

FREMTIDEN FOR GÅBEN

Her går gåben en glad fremtid i møde


Landemærket

Landemærket er et af de områder hvor Københavns Kommune ser potentiale i mere plads til at strække benene. Fra Rundetårn forbi Nina Bangs Plads og ned til Gothersgade.

Klaus Grimar,
Center for Trafik:

”Det handler om hvordan man kommer lettest og bedst ind i Middelalderbyen. Og hvordan man skaber en bedre forbindelse mellem kvaliteterne i bymidten og de rekreative kvaliteter i dens omkreds, her Kongens Have.”

Stig Birk Dørler,
Absalon & Co:

”Det er sikkert en god idé selv om det jo ikke er noget problem at komme ned til Kongens Have i dag. Butikker hele vejen ned ad Landemærket kan skabe et miljø der fører flere mennesker den vej, men det skaber ikke liv at starte med at fjerne trafikken. En gade hvor der ingen andre butikker er, og så heller ingen trafik – det bliver svært at leje ud!”

 

Strædet

Strædet kan for alvor blive en parallelpromenade til Strøget hvis man forlænger fodgængeriet i begge ender ved at gøre Farvergade og Store Kirkestræde til gåvenlige gader.

Klaus Grimar,
Center for Trafik:

”Formålet er en bedre forbindelse til Vartorv der med planerne for Vester Voldgade bliver en vigtigere indgang til Middelalderbyen. Og til Kongens Nytorv og den kommende cityring. Gangforbindelser handler i høj grad om at forbinde trafikale knudepunkter på den bedst mulige måde.”

Stig Birk Dørler,
Absalon & Co:

”Det lyder meget hyggeligt, men problemet med at skabe mere shoppeliv i Strædet, er de skæve lokaler med høj stue og høj kælder. Det er helt anderledes end på Strøget og ikke noget der appellerer til de udenlandske kæder, men til de små lokale aktører med en velvillig bank i ryggen. Og den slags butikker er under hårdt pres.”

 

Rådhusstræde og Hyskenstræde

Fodgængerzonerne Strøget og Strædet kan bindes tættere sammen med gåomlægning af Rådhusstræde og Hyskenstræde/Naboløs helt ned til Slotsholmskanalen.

Klaus Grimar,
Center for Trafik:

”Forbedrede fodgængerforbindelser mellem Strøget og Strædet skal være med til at trække Middelalderbyen ud til området langs kanalen, så vejen til vandet bliver mere naturlig.”

Stig Birk Dørler,
Absalon & Co:

”Folk kommer ikke til at dreje ned ad Hyskenstræde bare fordi det er en gågade, hvis ikke den ser lige så spændende ud som Strøget hvor der er aktivitet og mennesker.”

 

Her kan du godt pakke fodtøjet sammen


Berlingske-kvarteret

Butikslivet boomer i området, men trafikken er kaotisk og på bilernes præmisser.

Klaus Grimar,
Center for Trafik:

”Det kan godt lade sig gøre at lave for eksempel bredere fortove her, men det er ikke en prioritering. Det er en afvejning i forhold til andre områder hvor det er mere fornuftigt at bygge videre på fodgængernettet. For man skal huske at det også stadig skal være muligt at komme til Middelalderbyen i bil og på cykel.”

Stig Birk Dørler,
Absalon & Co:

”Det kunne sagtens hjælpe med en gågade, for her er indholdet på plads. Men butikkerne vil ikke af med bilerne – man har lavet en underskriftsindsamling mod det i Kronprinsensgade. De er glade for den kaotiske italienerstemning bilerne skaber og vil ikke bytte den med en milliard parkerede cykler. Jeg tror heller ikke folk holder sig fra Kronprinsensgade fordi de er bange for at blive kørt ned. Så skal man hellere gå i Møntergade – der sker ingenting.”

 

Nørre Kvarter

I Pisserenden skal man konstant have øjne i nakken når man krydser gaden, og det svært at se formålet med Larsbjørnsstrædes status som ensrettet bilgade når både gående og kørende snegler sig af sted mellem hinanden.

Klaus Grimar,
Center for Trafik:

”Det her er et af de største beboelsesområder i Middelalderbyen. Selv om lokalbefolkningen er med på at de ikke bor i Husum, er der en frygt for at gågader vil medføre en ’tivolisering’. Det skal selvfølgelig vedblive et livligt handelsområde, men også et autentisk og attraktivt boligkvarter. Derfor er det også risikabelt at gå den modsatte vej og give bilerne mere plads, så man ender med en ’motorvejsforbindelse’ direkte igennem Middelalderbyen.”

Stig Birk Dørler,
Absalon & Co:

Her er et område der sagtens kan bære en gågade. Særligt Larsbjørnsstræde. De stille dele af Teglgårdstræde og Sankt Peders Stræde kan dog risikere at falde helt i søvn hvis man fjerner trafikken.”

Fakta

Politikerne: Lidt mere plads til de gående

Op til kommunalvalget spurgte KBH spids­kandidaterne fra de syv største partier i Borger­repræsentationen om der skulle laves flere gå- og sivegader i Middelalder­byen.

Står det til Enhedslistens Mikkel Warming og SF’s Bo Asmus Kjeldgaard skal Københavns historiske bymidte gøres totalt bilfri.

Mere afdæmpet er meldingen fra Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og De Konservative: Der skal laves lidt flere gå- og sivegader, men der skal stadig være mulighed for at køre bil.

I artiklen i Magasinet KBH nummer 49 findes yderlige grafikker og kort. Du kan se det i vores arkiv.

KBH må klamre sig til husmurene langs smalle fortove for at vinduesshoppe i de ny-fancy stræder omkring Det Berlingske Hus, og med alle øserne nede i Pisserenden skal der skiftevis springes buk og springes for livet. På samme vis er to af byens dedikerede gå- og sivegader Strøget og Strædet forbundet af tre øde smøger indrettet til biltrafik.

Men hvorfor har bilerne egentlig stadig førsteret til så mange gader i Københavns indkøbsindre?

Hvis de løstsiddende dankort skal ledes væk fra hovedpulsåren Strøget og Købmagergade, er der vel ræson i flere bekvemme gågader, eller bare sådan nogle sivegader hvor belægningen er fodindbydende fliser, og de gående har forrang?

Naboer vigtigere end gågader

Den filosofi må butikkerne være med på, tænker KBH. Men manden, der mere end nogen anden ved hvad detailhandlen i Middelalderbyen efterspørger, tvivler.

”Jeg elsker gågader, og for min skyld kunne hele Indre By være bilfri. Man skal bare ikke tro at der kommer mere liv og bedre butiksvilkår af den grund. For butikkerne handler den gode beliggenhed meget mere om det rigtige naboskab. At der er den rigtige sammensætning af lejere som matcher hinanden,” siger butiksudvikler Stig Birk Dørler fra Absalon & Co.

Som mægler og idémand har han en finger med i 75 procent af alle butikker i Indre By. Senest var shopping-guruen hjernen bag det nyindrettede og mærkevare-trendy kvarter i og omkring Berlingske-blokken og den gamle Cityarkade ved Pilestræde.

”Gader bliver ikke per automatik spændende bare de er bilfri. Butikker, mennesker og miljø kommer ikke af sig selv, og derfor er der masser af gågader og tegnebrætsprojekter der ikke er en succes. Indholdet skal være i orden først, for så gider vi godt gå dér, og så begynder det at blive aktuelt at lave om til gågade. Ikke omvendt,” siger Stig Birk Dørler.

Sker ikke en skid

Men vil flere sivegader da ikke lokke shopperne til at dreje ned ad sidegaderne til glæde for livet i gaderne og omsætningen i butikkerne?

”Sivegade er et godt udtryk – det er sådan et sted hvor man kan sive ned fordi der ikke sker en skid. Der er ikke dynamik som på Strøget, men fred og ro. De fleste butikker i de små sidegadekvarterer kan bedre lide den der pulserende stemning, bilerne giver. Det er lidt mere Paris eller Rom end det er tuttenuttet storcenteragtigt. Og det kan jo også være en del af shoppingoplevelsen at måtte springe for livet,” siger Stig Birk Dørler med et grin.

”Når man går ned ad Købmagergade eller Strøget, skal man vælge om man vil tage en sidegade eller blive dér hvor det sker. En sidegågade kan lokke, fordi den er nem at gå på, men du drejer stadig ikke af hvis der ikke er noget at gå på den efter. Vi tager Mikkel Bryggersgade fordi vi skal i Grand, men hvor mange drejer ned ad Ny Østergade? Ingen! Der skal i første omgang være noget at gå efter, men så bliver gågaden selvfølgelig også en fordel.”

Bilfri dage skrottet

Således slukøret vender KBH i stedet snuden mod Københavns Kommune for at høre om den ikke kan se fornuften i flere gågader. Svaret er både og.

Siden kommunen holdt et par bilfridage i Middelalderbyen i midten af dette årti – og skrinlagde konceptet igen – er erfaringerne brugt til at udvikle en ny strategi for byens historiske centrum. Blandt andet for hvordan fodgængerpotentialet kan udnyttes endnu bedre. I det forløb har en gruppe af lokale beboere og handlende haft stor indflydelse, og nej, de har ikke nogen udpræget interesse i at komme af med bilerne.

”Udgangspunktet for strategien er et stort ønske om at bevare middelalderbyens mangfoldighed,” fortæller projektleder Klaus Grimar fra Center for Trafik.

”I modsætning til så mange andre storbymidter der ligger døde hen efter klokken 17, bor der en del mennesker i Middelalderbyen. Det er en utrolig positiv kvalitet der er værd at passe på. Ligeså det varierede handelsudbud hvor du både kan gå ned ad Strøget og finde de store mærkevarebutikker og gå ind i områder som Pisserenden og finde en helt anden type butikker. Hvis man bevidstløst omlægger hele Middelalderbyen til sivegader, er frygten at det vil blive mindre attraktivt at bo der, og at butikkerne vil blive mere uniforme,” siger Klaus Grimar.

Bedre adgang til vandet

Så når byrumsstrategien snart er klar, venter der derfor ingen revolutioner som gågader omkring Pisserenden eller sivegade-fliser på ’motorvejen’ Bremerholm der løber forbi Magasin.

I stedet foreslås nogle områder hvor det vil være smart at bygge videre på det eksisterende fodgængernet. Ikke nødvendigvis med deciderede gå- eller sivegader, men med forbedrede forhold for gåben.

”Det vil for eksempel være fornuftigt at kigge på gemte pladser som Nina Bangs Plads der hverken er fugl eller fisk i dag, eller Dyrkøb der bare fungerer som en stor parkeringsplads ved siden af Vor Frue Kirke. Og så er det et mål at få Middelalderbyen til at hænge fodgængermæssigt bedre sammen med de rekreative områder omkring den. Som for eksempel Ørstedsparken, Kongens Have og især kanalerne. Det største uudnyttede potentiale er ved vandet,” siger Klaus Grimar.

Byrumsstrategien for Middelalderbyen er stadig på et overordnet stadie der peger på nogle muligheder, men som endnu ikke har fat i den konkrete udformning. Der går derfor en rum tim inden KBH’s fodtøj kan slide på nye gåvenlige strækninger i centrum. Strategien har faktisk en horisont på hele 10 år hvilket også hænger sammen med de mange andre projekter der er på vej inden for voldene.

”For at undgå at Indre By bliver én gigantisk byggeplads skal der koordineres meget. Ud over tre nye stop på Cityringen er der den nye belægning på Købmagergade, en bro over Inderhavnen, Nørreport-planerne og hele Metropolzone-projektet at tage højde for,” påpeger Klaus Grimar.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • Indre By
Brolæggerne er endelig færdige med at okkupere byens næstvigtigste shoppinggade. Og så alligevel ikke.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Valby
Et indendørs mødested for både voksne og børn — dét mangler i mange af Københavns bydele, mener SquareOne Arkitekter.
læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens liv

  • KBH+
  • København
​København kåres gang på gang som verdens bedste cykelby, men konkurrenterne puster os i nakken. Vi giver de to-hjuledes by et serviceeftersyn for at finde ud af, hvor godt det egentlig står til, og hvad der kan gøres bedre.