pixel

Middelalder­byen tager første skridt mod forvandling

Første del af Middelalderbyens omdannelse går i gang — analyser af tre konkrete projekter startes op.

hovedvagtsgade

Er man glad for udsigten til mere grønt og mere plads til ophold i den travle bymidte, er der godt nyt på vej.

Nu sættes det indledende arbejde med Københavns Kommunes stort opsatte plan for fremtidens middelalderby nemlig i gang.

Eller rettere sagt: Arbejdet med flere længe ventede foranalyser kan nu så småt begynde — analyser der vil sætte kursen for de næste mange års arbejde.

I første omgang er det tre af de mange delprojekter, der vil blive undersøgt nærmere — nemlig de to såkaldte 'flagskibsprojekter' A og B samt en omdannelse af Hovedvagtsgade ved Kongens Nytorv.

Den samlede plan for en mere fredelig Middelalderby fra 2022 rummer hele ni 'flagskibsprojekter' som tilsammen skal give en roligere, smukkere og bedre udnyttet bymidte med meget færre biler om ikke alt for mange år.

Planen rulles ud i etaper, fordi arbejdet vil være omfattende og kræve, at der løbende findes finansiering. Både teknisk og økonomisk ville det være meget udfordrende at sætte gang i alle projekter på én gang. 

Analyserne vil hver især tage et nærmere kig på, hvordan de relevante byrum tager sig ud i dag, hvilke udfordringer der kan være ved at ændre dem og komme med konkrete bud på, hvordan en transformation kan tage sig ud, og hvad den vil koste.

De færdige analyser skal indgå i materiale, som bliver lagt klar til politikerne i sommeren 2025 — og som skal indgå i deres forhandlinger om byens budget for 2026.

Med andre ord: I starten 2026 kan der — måske — ligge penge klar til at komme i gang med det konkrete arbejde. Men i første omgang handler det altså om at spore sig nærmere ind på, hvad der skal laves — og detaljere to af de visioner, der blev fremlagt i 2022:   

Flagskibsprojekt Nørregade

Det første flagskibsprojekt omfatter Nørregade som starter ved Nørreport Station og fører forbi Skt. Petri Kirke og Domkirken, inden den munder ud i Gammeltorv.

Nørregade er velsignet med flere smukke bygninger fra mange tidsperioder, men desværre er funktionaliteten ikke helt på højde med arkitekturen.

Gaden er i dag mest optaget af asfalt til biler og cykler, der må deles om pladsen — med forskellige grader af kaos til følge.

Er man på udkig efter ulovligt parkerede biler bliver man ikke skuffet. En cykelsti og noget grønt må man omvendt se langt efter. Manglen på opdeling skaber ofte utrygge situationer for cyklisterne, der må svinge ud på vejbanen for at undgå biler, der sporadisk standser op langs kantstenene.

Hele strækningen virker med et ord noget uforløst — og ikke som den historiske nøglegade mellem en station og en central plads, som den reelt er. 

Men alt det skal der laves om på snart.

I fremtiden vil gaden blive lavet til en såkaldt cykelgade, hvor cyklerne får højeste prioritet, og bilerne pænt må vente, hvis de bliver fanget bag en langsomt kørende cyklist.

Vejbanen reduceres til kun én kørebane og fortovene udvides mest muligt og holdes fri af inventar for at skabe et bredt, uhindret område til fodgængerne.

Og ved Domkirken og Frue Plads er den helt store transformation i vente.

Her er planen at lave én stor pladsdannelse, hvor man vil lægge en ensartet belægning i granit hele vejen rundt om kirken. Målet er at skabe et nyt, harmomisk byrum med Vor Frue kirke i centrum i stedet for den lidt blandede landhandel, som man finder i dag.  

Københavns Kommune har tidligere anslået, at det vil koste 49-69 mio. kr. at gennemføre projektet, der kan blive det første man går i gang med. Den nu finansierede foranalyse skal nærmere konkretisere de overordnede visioner for projektet fra 2022.  

Flagskib Skindergade

Selvom Skindergade er en af Middelalderbyens mest centrale gader, er det stadig bilerne, der fylder mest her. I strid med fodgængere og cykler kæmper de dagligt om de knap ni meter mellem facaderne — hvilket ikke sjældent fører både stress og jag med sig.

Med sit let svungne forløb og sin blandede arkitektur har gaden ellers masser af potentiale til at blive et skønnere og bedre udnyttet byrum med plads til både bevægelse og ophold.

Fremover vil det ifølge visionen fra 2022 stadig være muligt at køre i bil på gaden, men kørebanen vil blive indrettet med 'vigearealer', så biler der skal passere hinanden kan gøre det under mindre kaotiske forhold end i dag.

Samtidig udvides fortovene og bliver "gennemgående" — altså ført henover sidegaderne, i stedet for at sidegaderne afbryder fortovet. Det er et greb, der kan være med til at få en gade til at fremstå som et mere samlet forløb.

Foran Jorcks Passage er der p.t. planer om en hævet granitflade, der skal få bilisterne helt ned i fart og give fodgængerne en forbindelse over gaden, der er i niveau med de omkringliggende fortove — igen for bedre at "binde" fordgængerområderne sammen. 

Gammeltorv imødegår en skæbne, der minder om pladsen ved Domkriken: Her vil man udvide hele pladsen med ens belægning fra facade til facade, hvilket skal skabe et mere sammenhængende byrum. 

Bevæger man sig videre mod Rådhuspladsen skifter Skindergade navn til Vestergade, men planerne fortsætter ufortrødent.

Her er tanken at anlægge bredere fortove, så gaden kan blive et roligere alternativ til Strøgets virvar som en forbindelse fra Rådhuspladsens metrostation og ind i Middelalderbyen — et alternativ som mange lokale københavnere nok vil blive glade for. 

I dag har Vestergades fortov blot én flisebredde i hver side, og fodgængere breder sig derfor gerne ud på kørebanen. 

En stor del af P-pladserne vil blive fjernet, så der skabes plads til fodgængerne, samtidig med at cyklerne får god plads. 

Grønt og ophold til Hovedvagtsgade

Endelig skal der laves en foranalyse for omdannelsen af Hovedvagtsgade ved Kongens Nytorv til en grønnere gade man har lyst til at slå sig ned på og ikke bare gå igennem.

Tegnestuen JaJa Architects har på initiativ fra lokale aktører tidligere udarbejdet en ganske detaljeret projektskitse, der trækker tråde til både brostensmønster, træer og det ovale haveanlæg på Kongens Nytorv.

I deres forslag er kørebanen reduceret til et smallere, "knækket" forløb, der naturligt sænker hastigheden og samtidig giver ekstra fortovsplads til nye opholdslommer.

Om den endelige plan bliver helt så grøn og livlig som tegnestuen har lagt op til, er dog langt fra sikkert.

I hvert fald bemærkede Teknik- og Miljøforvaltningen på et møde med Indre By Lokaludvalg i februar, at det kan blive vanskeligt at plante træer på gaden grundet ledningsnettet.

Dét og mange andre uafklarede spørgsmål vil blive undersøgt i foranalysen.

Alle tre foranalyser for de tre byrumsprojekter udbydes til én totalrådgiver og ventes færdige omkring starten af næste år. Imens vil tre lokale følgegrupper samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om lokale borgerhøringer for alle tre projekter.

Derefter kommer de i offentlig høring og præsenteres for politikerne næste sommer, før omdannelserne endelig kan indgå i budgettet for 2026.

Allerede her i sommeren 2024 vil man dog gå i gang med nedlægge i alt 600 P-pladser i byens hjerte. 

Få det samlede overblik over hele den store plan her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

dome_4051
Der var massere af træer på Gammeltorv da jeg sad derinde som punk i 80erne. :-)
Kim Hermansen
Det ser ud til virkelig at være smukke og miljørigtige forslag og planer. MEN, hvis kollektiv trafik helt fjernes fra områderne, så afskærer det rigtig mange dårligt gående - eller slet ikke gående - fra at komme og nyde mange af stederne, og fra at komme der i vigtige ærinder. Biltrafikken skal helt klart begrænses eller væk, men så SKAL kollektiv transport også tilsvarende styrkes. Selv en kilometer kan være uoverkommeligt for mange at gå. Alt for nemt bliver der mange steder kun adgang for GODT GÅENDE, og mange af os andre diskrimineres og udelukkes. Hvor rimeligt er det? Der skal altid være balance i tingene - også adgangsmulighederne. Hilsen en miljøtosse, som meget nødigt vil udelukkes fra vores fælles kulturarv...
larslh95
Der er vist meget godt i de planer, men jeg bliver som cyklist altid lidt bekymret, når arkitekter begynder at rulle granitbelægninger ud i gaderne. De hader asfalt og elsker granit, hvor det for cyklister er lige omvendt. Vester Voldgade er det seneste eksempel, hvor et ellers ganske godt renoveringsprojekt blev forkludret med granitfliser på cykelstierne.
Sune Norsker

En virkelig god plan, nu håber vi så, at KK får fingeren ud…

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling