pixel

Tårnet er åbent i Nikolaj Kirke

Alle har nu adgang til en af Københavns bedste udsigtsposter, der er blevet til byens højeste udstillingsrum.

nikolaj kunsthal tommy støckel

Et af Københavns ikoniske tårne midt i byen har fået ring i næsen! Eller sådan kunne det i hvert fald se ud med den store lyserøde skulptur, der hænger fra det høje tårn på Nikolaj Kunsthal.

Ringmærkningen markerer, at kunsthallen har slået dørene op til sit gamle kirketårn, der nu permanent er indlemmet i udstillingsarealet.

Og dermed giver københavnerne adgang til en enestående udsigt ud over Middelalderbyen og Slotsholmen, der hidtil har været lukket land for menigmand.

Se selv:

Spiret på Nikolaj Kirke når hele 94 meter op og er dermed byens tredjehøjeste tårn, kun overgået af Christiansborgs tårn og rådhustårnet på begge godt 106 meter.

Den nye, gamle udsigtspost befinder sig dog 35 meter oppe – det svarer til platformen på Rundetårn og skulle stadig være nok til at kalde sig Københavns højeste udstillingsrum.

Ny kunst i gamle omgivelser

Den lyserøde ring udenpå er skabt af den danske kunstner Tommy Støckel som del af tårnets første gang kunst med hovedstadens klassiske skyline i baggrunden. Frem til 28. oktober skaber åbningsudstillingen 'Things for a Symmetrical Tower' konstraster og nye sammenhænge mellem samtidskunsten og de fysiske og historiske omgivelser.

Kort
Nikolaj Tårn

På vej op gennem tårnet møder man Tommy Støckels farvestrålende skulpturer, der er inspireret af bygningens historiske rammer, de kantede former i tårnets spir, den mekaniske del af urværket og den tidskugle, som engang var placeret på toppen af tårnet. Der er en guidet tur at hoppe med på hvert 45. minut.

Den oprindelige Sankt Nikolaj Kirke kan føres tilbage til 1200-tallet, men kirketårnet er fra 1591 og den eneste del af bygningen, der overlevede den store brand i 1795.

Siden har kirken ikke været kirke, og tårnet stod alene og uden spir frem til genopbygningen i 1912. Rekonstruktionen har blandt andet fungeret som hovedbibliotek og orlovsmuseum og har siden 1982 været udstillingsbygning ejet af Københavns Kommune.

Åbningen af Nikolaj Tårn følger efter nylige åbninger af tårnet på Christiansborg og tårnet på Knippelsbro.

Nikolaj Kunsthal kan besøges alle dage undtagen mandag.

Der er særskilt entré til tårnet, der kun kan besøges med en guide: Voksne 70 kroner, børn 40 kroner.

 

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling