Ro på: Ny plan for nattelivet i København

Men festen i København har efter manges mening taget overhånd med skrald i gaderne, boomboxe på Bryggen, gæster, der ikke går hjem og larmende udeserveringer.

Derfor har Københavns Kommunes forvaltninger for 'kultur og fritid' og 'teknik og miljø' samarbejdet med aktører fra nattelivet om et udspil, der skal gøre bylivet mere civiliseret.

Det nye udspil understreger, at København fortsat skal have et natteliv af 'høj international kvalitet'. Til gengæld vil man bekæmpe slagsiden ved festen — støj, affald, vold, diskrimination og anden grænseoverskridende adfærd.

Visionen er et natteliv baseret på respekt, både for byens beboere og dem, der selv deltager i festen.

Ansvar for acceptabel adfærd

Det handler især om at ændre folks adfærd. Med parolen 'Værtskab i verdensklasse' lægger udspillet vægt på, at beværtninger og restauranter også har et ansvar for at få gæsterne til at opføre sig ordentligt.

De skal sørge for tydelige retningslinjer for god stil og tage ansvar for at håndhæve dem. I samme tråd foreslås der certificerede serveringssteder, hvor personalet har en efteruddannelse i at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende adfærd.

Dertil kommer flere såkaldte natteværter, der går rundt i nattelivet for at fremme en hensynsfuld adfærd — og ordensvagter, der skal understøtte politiets arbejde med at holde ro og orden.

Alkoholfrie zoner og festzoner

Alkohol påvirker som bekendt dømmekraften og ræsonnementet er, at mindre alkohol giver mindre grænseoverskridende adfærd.

Ideen er, at alkoholfri og opholdsfri zoner vil medføre mindre gang i gaden, og der efterlyses i det kommunale udspil endda lovgivning, der forhindrer detailhandlen i at sælge alkohol i et bestemt tidsrum og i bestemte zoner.

Oveni kommer skærpede ordensregler for private lydanlæg, feks. ved havnen, der gør det nemmere for politiet at skride ind mod støj, hvor det ikke er tilladt.

Samtidigt forelås det dog, at man etablerer mindre zoner i byen, hvor der kan festes uden at genere naboerne og en større festivalplads, der kan bruges til større events.

Færre bevillinger

Men der larmes og drikkes også på de egentlige etablissementer, og bevillingshaverne skal med ombord, hvis generne fra gæsterne skal reduceres, lyder det.

De skal varetage deres bevillinger på en betryggende og ansvarfuld måde — f.eks. ved ikke at skænke til meget berusede personer — og hvis der kommer gentagne klager over et sted, kan det få begrænset bevillingen, hvis der i forvejen er et højt niveau af gener i området.

Helt generelt skal der ifølge udspillet være en mere restriktiv praksis for tildeling af bevillinger til udskænkning af alkohol — ikke mindst skal der være færre nattilladelser til at skænke efter kl 24 på nætter før hverdage.

Allerede i dag gives der ikke flere nattilladelser (fra kl 24-05) i Middelalderbyen, og det kan også komme til at gælde i et større område.

Bevillingerne skal bruges aktivt som redskab til at styre fordelingen af barer og udskænkningssteder, så der ikke opstår rene bargader i byen. Det foreslås desuden, at der tilknyttes nye vilkår til nattilladelse — eksempelvis forbud mod at ryge og tage ophold udenfor.

I forhold til restauranter vil man også kigge på at tildele færre og mindre arealer til udeservering, så udeservering ikke bliver det dominerende træk i mindre byrum og smalle gader.

Alternativ til at fulde sig

Forvaltningerne foreslår også, at man gør noget ved skrald i gaderne og lugtgener fra urin.

På særligt festtunge gader som Gothersgade og Vestergade vil man eksperimentere med nye typer skraldespande, blandt andet til pizzabakker, og på udvalgte pladser og gader skal der være natåbent på eksisterende toiletter og etableres flere midlertidige toiletter.

Endelig indeholder udkastet et håb om, at man med minipuljer til kulturevents kan skabe et mere kulturdrevet natteliv som alternativ til druk. Det fremgår dog ikke af planen, hvilke kulturevents, der vil være tale om.

10 shots for 100 kultur

Selvom udkastet officelt først skal diskuteres 11. marts, har det allerede fået flere politikere op af stolen.

Sophie Hæstorp Andersen — overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet — ytrer på Facebook, at planen først og fremmest vil ramme en branche, der allerede er hård prøvet af corona.

Hun mener, at der blot ville komme endnu mere larm i gaden, hvis nattelivet skal lukke omkring midnat, og hun mener ikke, at man med dette forslag har ramt balancen mellem byliv og naboliv.

Også Enhedslistens spidkandidat Line Barfod erklærede sig i Politiken “helt uenig i forslaget om at lukke barer og diskoteker ned kl 24."

»Jeg elsker fest. København er en storby og en ung by — og selvfølgelig skal vi have plads til et natteliv som andre storbyer,« siger hun.

Kulturborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet står dog på mål for udkastet i Politiken, hvor hun citeres for følgende:

»Det har i en årrække været en udvikling i Københavns natteliv, hvor klientellet er blevet yngre og yngre, og der er kommet flere og flere '10 shots for 100 kroner'-tilbud. Den her plan handler ikke om at lukke nattelivet ned, men i stedet om at skabe et natteliv, vi alle kan være stolte af.«

Når de københavnske politikere har diskuteret udkastet, vil forvaltningen rette det til, som ønsket af politikerne. 

Man kan herefter forvente, at et revideret forslag kommer i offentlig høring, så alle kan indsende deres kommentarer.

Det vil formentlig ske i starten af maj.

Du kan se hele udspillet til den nye regulering af nattelivet her (PDF, 18 sider).

Magasinet KBH følger sagen.