pixel

Øresundsbroen som verdens største adventslys

De 200 meter høje pyloner har en ekstra funktion i december.

øresundsbroen aften

Fra første søndag i advent er udsigten fra den københavnske kyst ikke helt som den plejer efter mørkets frembrud.

I retning mod Malmø blænder et enligt, stearinlysfarvet lys op flere hundrede meter over sundet – med følgeskab fra flere, i ugerne der kommer.

Det er Øresundbroen med sine fire pyloner, der i julemåneden agerer otte kilometer lang adventslysestage.

Hver søndag bliver et nyt lys tændt i toppen af en ny pylon, indtil de alle fire er tændt til jul og lyser indtil nytår.

Adventslysene er 203,5 meter høje, og hver flamme udgøres af 14 LED-spots. Lamperne har egentlig en hvid/blå farve, så de har fået monteret gult/orange glas, for at give lyset den rigtige glød.

Og så lyser de ned af og ind mod tårnpillerne, for ikke at blænde piloter på vej mod lufthavnen.

Øresundsbroen har tradition for julestemning, og normalt er det nødbelysningen på togdækket, der tændes i de mørke uger som en 7,8 km lang lyskæde over Øresund.

Men nødbelysningen er ved at blive udskiftet i år, og derfor har pylonerne overtaget opgaven – med langt stærkere ikonisk effekt, at dømme efter generalprøven:

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling