pixel

Parkér bag trælameller i Arena-kvarteret

Kommende parkeringshus i Ørestad vil med sin yderbeklædning spejle sig i den nærliggende Royal Arena.

rendering p hus arena ørestad

Det er et evigt paradoks, at biler og opbevaring af dem skal fylde så meget i en by, hvor halvdelen af borgerne cykler til arbejde og uddannelse.

Som vi tidligere har skrevet, er det imidlertid et faktum, at flere og flere københavnere anskaffer en bil — som de så tilsyneladende ikke kører særlig meget i.

Men uanset om de bliver brugt eller ej, skal de firhjulede jo opbevares et eller andet sted, og derfor er underjordiske parkeringskældre og de noget billigere parkeringshuse fortsat en fast bestanddel af ethvert større byudviklingsprojekt.

Det gælder i høj grad i Ørestad, hvor byggeriet af endnu et parkeringshus er gået i gang på Hannemanns Allé i bydelens sydlige ende — et let tryk på gaspedalen fra Royal Arena.

P-hus Arena skal med sine 411 parkeringspladser fordelt på 16.000 m2 betjene beboerne i kvarteret omkring Hannemanns Allé samt gæster til arenaen.

Facaden skæver til arenaen

Som det oftere og oftere er tilfældet med nye parkeringshuse, har man forsøgt at gøre en dyd af nødvendigheden ved at få designet en yderbeklædning, der gør bygningen pæn at kigge på.

I dette tilfælde er det arkitekterne fra 3XN, der har stået for facaden, og de har mere end skævet til deres eget design af den nærliggende arena. 

I lighed med arenaen skal parkeringshuset nemlig blandt andet beklædes med vertikale trælameller, som, trods en noget mindre målestok og et lettere udtryk, skaber en visuel tilknytning til den ellipseformede nabo.

Udover trælameller beklædes p-huset med perforerede trapezplader — bølgede plader i stil med dem, man i gamle dage mest brugte til lagerhaller og haveskure, men som her giver en let og transparent gittereffekt.

Mens 3XN har designet facaden, er Sweco hovedarkitekt på p-hus-projektet, der har et budget på 75 millioner kroner. Bygherren er By & Havn.

Det forventes, at P-hus Arena er klar til brug i tredje kvartal 2021.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling