pixel

Nyt udspil: København skal være grønnere

Renere luft, grønnere biltrafik, mere bynatur — og en større lufthavn — står øverst i regeringens nye udspil for København og de større byer.

københavn soerne

København har toppet mangt en ‘livability’-liste og er kendt som en af verdens bedste byer at bo i.

Men det betyder ikke, at man kan hvile på laurbærrene. I fremtiden skal trafikken forurene mindre, luften skal være renere, og der skal være mere bynatur i København.

Og så skal erhvervsudviklingen i hovedstaden stimuleres, ligsom der skal sikres plads til billige boliger og investeres i flere idrætsanlæg.

Dét er hovedlinjerne i regeringens nye udspil 'Tættere på — grønne byer og en hovedstad i udvikling'.

Det rummer i alt ni nye initiativer, der skal fremme den grønne omstilling i landets største byer, samt 10 store og små tiltag, der specifikt skal gøre København til en bedre by.

Og såfremt regeringens initiativer forhandles igennem på Christiansborg, vil de få stor betydning for de fleste københavnere.

Grøn trafik, mindre luftforurening

Det vil ikke mindst være initiativerne omkring luftforurening og grøn trafik, der vil kunne mærkes i hovedstaden, hvor CO2-udledning og trængsel længe har været et problem.

For nylig gav en større rapport om mobilitet i byen en række bud på, hvordan man kan dæmme op for biltrafikken i hovedstaden. Rapportens initiativer bakkes op af regeringens udspil og det glæder overborgmester Lars Weiss:

”Med særligt en skærpet miljøzone vil vi kunne tage et stort skridt mod at begrænse trafikken fra de mest forurenende biler, som vi så gerne vil. Så vi kan få en by, hvor mennesker, ikke biler, er i centrum,” siger han i et svar til regeringens udspil.

Regeringen åbner op for, at kommunerne fremover må etablere nul-emissionszoner i afgrænsende byområder, hvor der kun må køre fossilfri køretøjer — et potentielt markant skridt frem mod udbredelse af elbiler i København.

Det er især dieselbiler, der står for luftforurening og CO2-udslip i trafikken, og derfor har regeringen også lagt op til, at det skal være muligt for både København og Frederiksberg at forbyde dieselbiler uden partikelfiltre.

For at hjælpe den større udskiftning til elbiler på vej vil regeringen give kommunerne mulighed for at reservere pladser til el- og delebiler, når der i fremtiden udarbejdes nye lokalplaner for byen.

Når særligt By & Havn i dag bygger nye P-huse, har kun en forsvindende lille del af P-pladserne adgang til en ladestander. Men med regeringens udspil vil kommunen kunne stille krav om både reservation til elbiler og opsættelse af lade-infrastruktur ved pladserne.   

Og det er ikke kun fossilbilernes dage, der formentlig er talte. For at komme luftforureningen til livs skal gamle brændeovne, der er en de store syndere i forhold til partikelforurening, udfases.

Derfor foreslår regeringen, at kommunerne får mulighed for at forbyde brændeovne fra før 2008 i områder, hvor der er fjernvarme og naturgas — og derfor ikke noget reelt behov for opvarmning med brændeovn.

Heller ikke krydstogtskibene går ram forbi. Et enkelt krydstogtskib der ligger ved kaj med sine dieselmotorer tændt for at generere elektricitet til skibet, udleder ligeså meget partikelforurening som henved 5.500 personbiler. 

Derfor vil regeringen give Københavns Kommune lovhjemmel til at medfinansiere nye landstrømsanlæg med grønnere strøm ved havnen — men kommunen får altså selv lov at tage regningen.

Velkommen i det grønne

En undersøgelse har vist, at næsten 70% af beboerne i landets større byer mener, at adgang til grønne områder har stor betydning for om deres by er attraktiv at bo i. Men jo mere, der bygges, des sværere vilkår får naturen i byen. I forbindelse med de mange nybyggerier i København har ikke så få, gamle træeer f.eks. forladt denne verden.

Med regeringens nye udspil vil det blive muligt for kommunerne at stille krav til en minimumsbegrønning af et område, når der skal bygges nyt. 

Kommunen vil også få lov til at planlægge således, at ubenyttede områder i byen kan blive udlagt til at blive brugt af beboerne som nyttehaver i op til 10 år — med mulighed for forlængelse.

Der skal også mere skov til hovedstaden, hvis det står til regeringen. Skovene er danskernes mest besøgte naturområder og bidrager både til beskyttelse af grundvandet, biodiversitet og alskens friluftliv.

Derfor skal der være mere af den, og regeringen foreslår at udvide den nuværende skovrejsning i hovedstadsområdet og plante yderligere skov for 50 mio. kroner. Samtidigt skal der gøres mere for at forbinde de allerede eksisterende skovområder med de grønne områder i byen. 

Et boost til idrætten

Enhver, der har haft fornøjelsen af at skulle melde poderne til svømning eller idrætsgymnastik i København kender den sande betydning af Mission Impossible.

København og Frederiksberg er nemlig de to kommuner, der har de færreste idrætsfaciliteter i forhold til antal indbyggere — med mere end dobbelt så mange indbyggere pr. idrætsanlæg som gennemsnittet i resten af landet. Det giver lange ventelister og slider på faciliteterne.

Men i fremtiden skal det være lettere at komme til at dyrke idræt i hovedstaden, og derfor vil regeringen lave en ramme på 1 milliard kroner til investeringer i idræt i København og på Frederiksberg i 2022-2030 — oven i det, der allerede er mulighed for indenfor den eksisterende anlægsramme, som sætter grænsen for, hvor mange penge kommunerne må bygge for.

Det er altså fortsat kommunerne selv, der skal finde finansiering til de nye faciliteter, men en bredere ramme giver dem mulighed for at sætte flere projekter i gang. Det er noget som Valby og Sundbys ambitioner om nye sportsanlæg måske kan nyde gavn af.

Fra industri til boliger

Boligpriserne i de centrale dele af hovedstaden er fortsat på himmelflugt og det har inspireret til, at tidligere industriområder i forstæderne i højere grad omdannes til boliger.

De gamle erhvervs- og industriområder ligger som regel allerede tæt ved eksisterende infrastruktur, og dermed kan der være god ræson i at gøre dem til boliger.

For at det skal blive nemmere at gøre i fremtiden, skal statten udpege nogle erhvervsområder ved København, der egner sig særligt til at blive omdannet — noget som vil kunne støtte udviklingen. 

Andre initiativer i udspillet omfatter bæredygtig infrastruktur på den planlagte Lynetteholm og mulighed for en større udvidelse af Kastrup Lufthavn med forlængede 'fingre' til flere fly. Lufthavnen havde før Covid-19 omkring 30 mio. passager om året, men det tal forventer man vil stige til 55 mio. frem mod 2045.

Regeringens udspil skal finansieres med midler fra rammen til offentlige investeringer, samt en reserve til land/by-initiativer, der vil være en del af regeringens finanslovsforslag for 2022.

Udspillet skal nu forhandles med de øvrige partier på Christiansborg.

Du kan læse hele udspillet her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling