pixel

Enheds­listen vil have bilerne væk fra Jagtvej

Står det til liste Ø, skal biler med forbrændingsmotorer ikke længere kunne køre på samtlige Jagtvejs meter.

Enhedslisten vil lukke Jagtvej for forurenende biler

Afhængigt af udfaldet af kommunalvalget den 16. november, så kan benzin- og dieselbilernes dage på Jagtvej være talte.

Sidste uge smed Enhedslisten København et nyt trafikforslag på banen på Facebook.

“Lad os gøre Jagtvej grøn!” skrev partiet på det sociale medie, efterfulgt af en cykel-emoji og et grønt hjerte.

Som valget af emoji antyder, involverer planerne cykler. 

Jagtvej er nemlig hjemsted for en af kommunens såkaldte supercykelstier, hvor cyklister er prioriteret højt for at lokke flere pendlere væk fra bilen og over på cyklen. Og nu mener Enhedslisten, at cykelpendlerne skal prioriteres endnu højere — med mere plads at cykle på og renere luft at gøre det i.

Begge dele skal fremskaffes ved at lukke en del af Jagtvej af for de biler, der har benzin eller diesel i tanken. 

Bilerne skal ikke blot flyttes til andre gader

Ifølge BT gælder det de sidste 300 meter af Jagtvej mellem Den Grønne Sti og Ågade — en bid der faktisk ikke er supercykelsti, da superdelen her hopper væk fra Jagtvej og ind på Den Grønne Sti.

Enhedslisten i København ønsker at gøre de 300 meter til en nulemissionszone, hvor kun busser og elbiler må køre på kørebanerne. Samtidig skal bilernes kørebaner være smallere, så cyklende og gående får mere plads.

Partiets overborgmesterkandidat, Line Barfod, uddyber til BT, at målet ikke er blot at flytte forurerende biler over på andre gader, men helt at reducere antallet af dem til fordel for cyklen, offentlig transport eller el- og delebiler. 

»Forhåbentlig vil de begynde at tage metroen, som er et super alternativ til bil, og som vi jo har brugt milliarder på at bygge under Jagtvej,« siger hun til avisen og pointerer, at biltrafikken blev reduceret med 10 procent, da dele af Nørrebrogade blev omlagt til trafikø uden gennemkørende trafik.

Hvordan det skal kontrolleres, at Jagtvejs biler kører på el og ikke diesel eller benzin, melder hun ikke noget om i interviewet.

Men da et flertal på rådhuset tidligere på efteråret meldte sig klar til at lukke områder af København af for benzin- og dieselbiler, blev det foreslået at gøre brug af nummerpladescanning for at fange dem, der alligevel sniger sig ind i nul-emissionszonen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

Siden 2008 er antallet af københavnerbiler er steget med 32 procent. I samme periode er antallet af kommunale P-pladser steget med 2. Men der er mere i historien.
Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling