pixel

Skybruds­gård i Sydhavnen har egen sø

Fremtidens vejr bliver vådere. I Sydhavnen har man sikret en gård mod skybrud og samtidig skabt værdi med vandet for beboerne.

pige vand sydhavnen gårdmiljø

Vandet i gården på Straussvej kan mere end bare se godt ud. Det er også en alletiders legeplads. Ét barn følger et blad hvirvle rundt ned ad vandtrappen, og sætter sig efterfølgende selv i kanalen. To andre er i gang med at udforske søen, bevæbnet med fiskenet og gummistøvler.

Det blågrønne gårdmiljø i Sydhavnen er rosinen i pølseenden på i alt tre gårdprojekter i København, der under navnet 'Fremtidens Gårdhave' skal demonstrere, hvordan man kan kombinere skybrudssikring med grønne og rekreative regnvandsløsninger i de københavnske gårdhaver.

Det nye miljø blev indviet 10. juni, og hvis resten af byens klimasikring får blot lidt af samme herlighedsværdi, vil det ligefrem være noget, man kan se frem til.

Fra problem til plus

På Straussvej har man nemlig formået at vende problemet med overskydende regnvand til en ressource for beboerne ved at lade vandet spille hovedrollen i gårdens rekreative miljø.

Vandet er blevet det bærende element i et nyt gårdrum, der både har fået egen sø, rislende vandtrappe og en vandkanal langs gårdens kant.

Vandet i anlægget samles fra tagene, hvor det løber ned i render i græsplænen og videre ned i søen. Fra søen pumpes vandet op til en lille bakke, hvorfra det løber ned ad en vandtrappe, rundt i en kanal i øverste del af en betonbarriere — eller 'klimakant', som det hedder — der skal holde regnvandet inde i gården og tilbage i søen.

Rensningen af søens vand foregår ved, at vandet cirkuleres  igennem et kalklag i græsplænen. Dermed opnår vandet badevandskvalitet, så det er sikkert for både store og små at lege i.

»Svineheldige beboere«

Gårdhavens løsning — der også omfatter et væksthus, en legeplads og en frugtlund — er udviklet af BOGL, Lendager og WSP i tæt samarbejde med beboerne. De har i meget høj grad har bakket op om projektet og er svært glade for resultatet:

»Vi er nogle svineheldige beboere … vi er faktisk allerede superglade for gården. Dét der rislende vand — det kan noget,« udtaler én af dem til Magasinet KBH.

Også Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er begejstret for løsningen på Straussvej:

»I København forsøger vi altid at finde løsninger, der der ikke bare løser problemet, men også skaber en bedre livskvalitet for københavnerne, og det er fremtidens gårdhave på Straussvej et glimrende eksempel på,« siger hun om projektet og fortsætter:

»Jeg er samtidigt stolt af, at projektet medvirker til at gøre byen CO2-neutral ved at være skabt af genanvendte byggematerialer. Gårdhaven taler på flere niveauer ind i den klimadagsorden, som skal være med til at redde vores klode, og samtidigt har de lokale fået sig et brugbart og grønt byrum.«

First mover på flere fronter

Det populære projekt fik allerede i 2018 opmærksomhed, da det blev kåret til et af Danmarks bedste klimaprojekter af Realdanias tænketank Sustainia.

For selvom gården var det sidste projekt blandt 'Fremtidens Gårdhaver' er det en first mover på mange fronter.

For det første har det Københavns første regnvandssø med biologisk rensning. For det andet er det det første regnvandstekniske anlæg, HOFOR har anlagt i en privat gårdhave.

Og sidst, men ikke mindst, er det første gang, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har haft en en fossil- og emissionfri byggeplads, da alle byggematerialer er genanvendte.

Genbrugte byggematerialer

Således er 'klimakanten' — der altså holder på regnvandet i kanalen — bygget med genbrugsbeton. Skifferbelægningerne er fra Vor Frue Plads, og chaussesten og fortovsfliser er fra byens gader og stræder — blandt andet fra Amalienborg, som for ikke så længe siden opdaterede sine omgivelser. En del af den ældre, royale gadebelægning ligger altså nu i en gård i Sydhavnen.

Den blandede belægning skal give variation og danne egne ganglinjer og rum. Også gårdens trædæk, renovationsskur og drivhus er bygget i genbrugstræ og med genanvendte ruder.

Forbillede for fremtiden

Ifølge HOFOR er gården på Straussvej et eksempel til efterfølgelse på, hvordan man lokalt kan håndtere vand fra ekstreme skybrud, og dermed fjerne presset fra byens kloakker.

»I HOFOR håber vi på, at dette projekt vil blive et forbillede for mange flere, da det er en perfekt kombination af et grønt og funktionelt byrum og en innovativ regnvandsløsning,« siger Carsten Cronqvist, teamleder i HOFOR om projektet.

Gårdhaven er finansieret af Københavns Kommunen, HOFOR og Bolig- og Planstyrelsen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling