pixel

Frodig og klimasikret gårdhave på Østerbro er indviet

Fremtidens gårdhaver er frodige, stemningsfulde og i stand til at holde på vandet. En gårdhave på Østerbro viser vejen.

Askøgade gårdhave

Som en del af projektet Klimakvarter går tre københavnske gårdhaver forrest for at vise den fremtidssikrede vej mod stigende regnmængder.

Det æstetiske og funktionelle går hånd i hånd, når et gårdrum på Østerbro nu har lavet sig om til en grøn oase, der samtidig opmagasinerer og tilbageholder regnvand.

Forvandlingen er sket i en karré i Askøgade, hvor der nu er etableret en have med en lille dal med det formål at give kommende skybrud kamp til stregen.

Det hele handler om at tage styring på regnvandet, fremfor at lade vandet styre københavnerne. Regnvandet skal ledes på en måde og i et tempo, der er under kontrol, så oversvømmelser og overfyldte kloakker undgås i fremtiden. 

Askøgade er beliggende i byens første såkaldte klimakvarter, som også tæller projekter på Bryggervangen, Sankt Kjelds Plads og Tåsinge Plads.

Og der er ikke tale om en engangsforestilling, men om et led i en større plan om klimasikring af København. 

I første omgang er Askøgade altså én af tre gårde, der indleder et nyt liv som grønne haver med indbygget klimasikring — og som skal demonstrere konceptet for fremtiden.

I Nordvest er en ny gårdhave på hjørnet af Tomsgårdsvej og Hovmestervej godt på vej — og også en karré på Straussvej i Sydhavnen er udpeget til en grønnere, regnvandsvenlig fremtid.

Regnvand som rekreativ kvalitet

I gården på Askøgade har devisen været at arbejde med vand som en ressource.

Gårdhaven er derfor udformet på en måde, der både sikrer plads til oplevelser med vandet og som lader alt det grønne udenom blive vandet af det opmagasinerede regnvand.

Karéen har en lille åbning til gaderummet i det ene hjørne, og det nye gårdrum strækker sig her helt ud på Askøgade og skaber en semi-offentlig plads. Herfra kan man bevæge sig videre ind i selve gårdhaven, der er forbeholdt beboerne.

Inde i den langstrakte gård er der varieret beplantning, og med Kildevældsparken som nabo kan planterne støtte den samlede biodiversitet i området.

Den københavnske klimasikring strækker sig dog langt ud over Østerbro og omlagte gårdhaver. Lige fra skybrudssikring i Enghaveparken til forsøg med et regnvandsslugende fortov på Heimdalsgade, er Københavns Kommune sammen med forskellige partnere i gang med at sikre byen mod oversvømmelser forårsaget af regnvand.

Bag Klimakvarter står Transport- og Boligministeriet, Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) og Københavns Kommune. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling