pixel

Torvehallerne over alle

Magasinet KBH's læsere har stemt om det, og Torvehallerne er bedste nye bid af København.

kbh magasin

Den omlagte Nørrebrogade og Ørestads skæve vartegn, Bella Sky, er populære nye tilføjelser til det københavnske bybillede. Men intet slår Torvehallerne.

De transparente madtempler trak mere end hver tredje stemme, da Magasinet KBH spurgte jer, hvilken ny bid af København, der er den bedste fra 2011.

Hele 37% peger på den suveræne stemmesluger fra Israels Plads. Først adskillige hestehoveder efter fuldendes webafstemningens medaljefelt af trafiksanerede Nørrebrogade med 22% og det høje tvillingehotel Bella Sky med 18% af stemmerne.

Resten af de nominerede, der ikke for alvor kunne gøre sig gældende i popularitetsmålingen, var Fælledparkens Skatepark (10%), forgyldte Biblioteket i Nordvest (9%) og kontorhuset/pladsen Krystallen/Under Krystallen på Havnefronten (4%).

Største sommersavn?

Næste afstemning står i byggerodets tegn. Denne sommer har byggepladshegnene for alvor afskærmet det indre København, hvor det er svært at finde en solbeskinnet plet, der ikke skal have metro eller renoveres. Men hvilken går du egentlig mest og savner?

Er det en af de metroramte klassikere som Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Gammel Strand? Eller Israels Plads, der smukseres syd for Torvehallerne? Måske renoveringsramte Nørreport eller nedrivningslidende Axeltorv?

Lad din stemme gælde på forsiden (i afstemningsboksen ude til højre)

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling