pixel

Utraditionelt bolig­byggeri på Nørrebro godkendt

Københavns første, beboerdrevne byggeprojekt i nyere tid har fået sin endelige godkendelse. Snart kan byggeriet i Lundtoftegade begynde — med lysere facader.

borups alle, lundtoftegade, urbania

På hjørnet af Borups Allé og Lundtoftegade har byggefælleskabet Urbania en drøm om at skabe et moderne og beboerdrevet bolighus midt i København.

Det har de haft meget længe, og nu ser det omsider ud til at ske.

Byens politikere har nemlig netop vedtaget den endelige lokalplan, der muliggør byggeriet af de 100 almene familieboliger, der gerne skulle give lidt mere liv og arkitektonisk variation på denne del af Nørrebro.

Samtidig er der tale om en byggeform, der er ganske utraditionel for København.

Bofællesskab, der er til at betale

Under overskriften 'Bo tæt — bo sammen — bo i byen' har Urbania siden 2009 haft et mål om at bygge omkring 100 almene boliger med fokus på billig husleje, bæredygtighed og fællesskaber som alternativ til de store bygherrers behov for at skabe profit.

Her er altså ikke tale om, at 25% af et ellers privat boligbyggeri bliver alment, fordi det er det maksimale, som politikerne ifølge lovgivningen kan pålægge private bygherrer.

Nej, her har en gruppe mennesker i nu altså 14 år selv arbejdet på at skabe et byggeri med mange fællesområder, hvor samtlige beboere i bygningen bor på samme vilkår. Det er Københavns første, beboerdrevne byggeprojekt i nyere tid.

I processen undersøgte gruppen flere forskellige ejerformer, men besluttede sig til sidst for at byggeriet skulle opføres som almene lejeboliger. På den måde sikrer man sig, at huslejen vil være omkostningsbestemt og ikke også skal indeholde profit til en privat investor i mange år fremover.

Man har selv stået for at skabe kontakten til boligselskabet AKB, der siden har arbejdet med gruppen om at realisere planerne.

I 2020 sagde Urbanias talsperson til Magasinet KBH:

»Nu har jeg to voksne børn, der er færdiguddannede, men de er simpelthen ikke i stand til at købe en lejlighed i København — hverken andel eller ejer, fordi jeg ikke kan give dem nogle millioner med. Og det er jo lidt trist, hvis vores by bliver for ældre, velbjergede mennesker. Det vil vi gerne prøve at undgå. Det vil jeg sige er en slags kunstigt åndedræt til København.«

Beliggenheden skulle være maksimalt fem kilometer fra Rådhuspladsen og huslejen altså være, så de fleste kunne være med.

Mere liv på hjørnet

De kvaliteter fandt Urbania og KAB for tre år siden altså på grunden her — lige overfor den gamle telefoncentral fra 1959, hvis 82 meter høje tårn, kan ses fra store dele af byen.

Denne del af Nørrebro er blandt andet karakteriseret af en række af 13 etagers boligblokke, der indtil for få år siden var at finde på regeringens ghettoliste, men også af mere klassiske fem etagers karréhuse i røde mursten og Bispeengbuens tætte trafik mod vest.

Her har Urbania nu fået kommunal godkendelse til at opføre et byggeri, der er lidt mere åbent, indbydende og varieret end sine naboer.

Fremfor en klassisk karré med baggård bliver bebyggelsen spredt ud i en klynge af mindre byggerier, hvorimellem små og hyggelige rum — både inde og ude — skal opstå.

Her kan beboerne mødes og hjælpe lidt af den 'landbysteming' på vej, som Urbania har ønsket sig for grunden.

I stueetagen bliver der plads til en dagligevarebutik ud mod Borups Plads, mindre erhvervslejemål og et fællesrum med køkken til husets beboere.

De nye butikker og funktioner skal bidrage til at skabe en mere levende og sammenhængende plads end det lidt uafsluttede hjørne, man i dag støder på her.

Ovenpå stueetagen placeres boligerne i varierende højder i op til 24 meter mod Ågade og Borups Plads, hvor det højeste hjørne skal skabe noget modspil til Telefon­huset ved siden af. Mod plejehjemmet Aftensol nedtrappes boligerne, så de ikke clasher med højden på plejehjemmet.

Rundt om byggeriet skabes nye byrum og pladser, mens de kommende beboere kan få glæde af køkkenhaver og drivhuse på taget af den laveste bygning.

Mindre mørkegrønt

Facaden på de nye huse skulle oprindeligt være holdt i en mørk, flaske-grøn nuance, men efter kritik i flere høringssvar har Teknik- og Miljøforvaltningen justeret lokalplanen, så den nu åbner for, at det kommende byggeri bliver opført i en bredere palet af grønne farver — også lysere.

Det er tegnestuen Vandkunsten, der har tegnet det kommende, prisvenlige bofællesskab, der altså nu muligvis vil få en lidt lysere og mere varieret grøn farvepalet, end illustrationerne til artiklen her viser.

Byggeriet bliver Urbanias første bofællesskab i København, men foreningen håber på at igangsætte opførelsen af flere af samme type andre steder byen.

På resten af Lundtoftegade har kommunen i disse år flere planer for at hjælpe det før udskældte og utrygge kvarter mod endnu bedre tider.

Se en 4 minutters walk-through i det kommende byggeri:

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Alicja Fenigsen
ja! men bevar det ikoniske poppeltræ -

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling