Bliver byggeri på Wilders Plads nu endeligt godkendt?

Spørgsmålet om, hvorvidt to slidte pakhuse skal rives ned, så to nye, større bygninger kan opføres, har skabt stort postyr.

Men i juni valgte et snævert politisk flertal at stemme for et forslag til en ny lokalplan, der tillader at rive bygningerne ned og opføre nyt byggeri.

Nu har forslaget været igennem møllen med den obligatoriske, offentlige høring. Og den har ikke givet anledning til nogen ændringer i planen, skriver embedsværket til politikerne.

Bolden er således kastet tilbage til de folkevalgte, der nu kan binde bånd og sløjfe på — og endeligt godkende lokalplanen.

Det lyder som en hurtigt overstået sag, men det kan vise sig at blive en del mere besværligt — det vender vi tilbage til.

Et farvel til ’Byens Sjæl’?

Trods det store ståhej om bygningen er der ’kun’ tikket 21 høringssvar ind — en hel del færre end de 1.207 der i skrivende stund er skrevet til sagen om Palads' store ombygning.

Med undtagelse af et enkelt er alle svarene fra lokale. Og stemningen er overvejende negativ.

Særligt to klager går igen. Flere ønsker ganske enkelt ikke, at bygningerne bliver revet ned. Og enkelte er bekymrede for mere støj i området.

Det er ikke mindst bygningernes betydning for industrihistorien og kulturmiljøet, som flere taler for.

Én skriver: ”Christianshavn har et særligt look og dermed en særlig atmosfære som fortjener beskyttelse”.

En anden mener, at: ”bygningerne [...] er kulturbærende for området. De er arbejdshestene, der viser, hvad hele området kommer af. Det er den sidste rest af det industriområde, der engang satte sit præg på København og Danmark”.

Flere argumenterer for, at selv om det største af de to huse ikke er fredet, så er det havnet på Københavns Kommunes liste over byggerier, der er et udtryk for 'Byens Sjæl' — og at det dermed bør bevares.

Dét argument falder dog for døve ører hos embedsværket, der noterer, at det alene er en politisk vurdering, om bygningerne skal klassificeres som bevaringsværdige.

’Byens Sjæl’ er et initiativ, der stammer tilbage fra 2022 og som blev igangsat af daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). Efter en rundspørge på nettet — og en efterfølgende jury-udpegning — endte 50 bygninger på en særlig liste, der skulle indeholde noget af Københavns "sjæl".

Ingen af dem er dog fredede, og dermed er der formelt ikke noget i vejen for at lade dem afløse af nye.

Derudover er det nye byggeri af arkitekterne hos Lundgaard & Tranberg 'tilpasset områdets kulturmiljø og historie’, lyder det fra forvaltningen som kommentar til bekymringerne.

Gener ’fra nu og i al fremtid’

De resterende klager handler altså mest om støj — både under og efter nedrivelsen og opførelsen af det nye byggeri. For det er ikke kun byggegener, som giver anledning til bekymring.

Mens den øverste del af den største af de nye bygninger er øremærket 18 boliger, så skal stueetagen bruges til ’udadvendt serviceerhverv’, såsom café og restaurant. Og det vil give gener, mener flere af de lokale.

”Restaurationsbranchen larmer ikke kun fra 8-16, men det meste af døgnet. Der bliver leveret varer og tømt skrald både tidligt og sent, der bliver arbejdet, serveret mad og spillet musik hele dagen og til langt ud på aftenen,” skriver én.

Embedsværket mener derimod, at det ikke vil larme mere end tidligere, hvor der også har været café og restaurant med udeservering.

Men det er en ’vildledende påstand’, hævder en anden beboer, der skriver i et svar: ”De tidligere restaurationer fyldte en brøkdel af de kvadratmeter, der nu foreslås inddraget til restaurationsbranchen”.

Med et større restaurationsområde vil der altså komme mere støj, lyder argumentet.

Lokaludvalg er positivt stemt

Christianshavns Lokaludvalg er til gengæld begejstrede for projektet. Udvalget støttede også forslaget tilbage i 2022 og vurderer, at byggeriet vil "bidrage positivt til området".

De slidte industribygninger kan med fordel lade livet for nybyggeri — så længe det "respekterer det eksisterende byggeri i forhold til højder, materialevalg og det visuelle udtryk," lyder det. Og det synes man i lokaludvalget, at projektet gør.

Et område med café og restaurant vil bidrage til et mere livligt område langs kajen, og det er en god ting, mener udvalget.

Først den ene vej, så den anden vej

Og så tilbage til besværlighederne.

Nu er sagen altså igen havnet på politikernes skrivebord, og spørgsmålet er, om en nylig udvikling kan ende med at spænde ben for projektet — igen.

Projektets historie går tilbage til 2022, hvor byggeriet blev afvist i Teknik- og Miljøudvalget med fem stemmer for, og seks stemmer imod.

Det blev dog pludselig genoplivet i maj i år, da Alternativet vendte 180 grader og gav udtryk for, at man ville støtte nedrivningen og det nye byggeri.

Da sagen i juni derfor blev genåbnet i Teknik- og Miljøudvalget, var Alternativet den afgørende stemme, der tippede stemmebalancen — nu 6-5 i favør for det nye byggeri.

Men siden har sagen taget endnu en drejning.

For i juni var Troels Christian Jakobsen Alternativets repræsentant i Teknik- og Miljøudvalget, men i august forlod samme Jakobsen partiet — og ikke af egen fri vilje skrev han i et opslag på Facebook.

I et dramatisk exit, kritiserede Jakobsen blandt andet partiet for en ’rådden politisk kultur’.

Derfor endte han med at blive en form for løsgænger under partinavnet ’Skamløse Demokrater’, som han stiftede ved lejligheden. Partiet fik imidlertid ingen mandater ved kommunalvalget i november, og han er derfor på vej ud af Borgerrepræsentationen.

Spørgsmålet er så nu, om Jakobsen senere i dag stadig vil stemme i Teknik- og Miljøudvalget, som han gjorde som medlem af Alternativet — eller om han har skiftet holdning og dermed igen kan komme til at blokere byggeriet.

Radikale, Konservative, SF og Venstre afgav i juni deres fem stemmer for nedrivning og nybyggeri, mens Enhedslisten og Socialdemokratiets fem stemmer gik imod.

Jakobsen vil dermed i dag formentlig igen være tungen på vægtskålen. I juni sagde han dog til Magasinet KBH:

»Jeg er tilfreds med, at Wilders Plads nu kan få en bygning, der passer til miljøet, og som reelt kan bruges.«

Derfor kunne pilen umiddelbart pege på endelig godkendelse. Men sagen kan tage endnu et twist.

For hvis resultatet i udvalget som forventet går Socialdemokratiet og Enhedslisten imod, så kan partierne vælge at "standse" sagen og kræve den behandlet af den samlede Borgerrepræsentation, hvor der sidder 55 medlemmer.

Det samme skete faktisk i juni, og her endte Alternativet med at stemme blankt i den samlede Borgerrepræsentation — ifølge Jakobsen fordi man var "pludselig kommet i tvivl" siden afstemningen i udvalget blot et par uger tidligere.

Med hjælp fra et par løsgængere hev projektet sig dog lige akkurat over målstregen alligevel — med stemmerne 27-25. Hvilket altså er årsagen til, at planerne fortsatte til den offentlige høring.

Men hvis sagen i udvalget bliver standset igen — og Alternativet igen har ændret mening og stemmer nej i den samlede Borgerrepræsentation — ja så kan projektet ende med lige akkurat at falde i den endelige behandling.

Der har ikke været mere politisk drama om et byggeri i København i mange år.

—

Opdatering 

Den 15. december stemte Troels Christian Jakobsen for det nye byggeri — og dermed holdt det lille flertal på 6-5.

Sagen blev ikke "standset" af Socialdemokratiet og Enhedslisten, og med mindre noget helt uventet sker inden den formelle godkendelse i Borgerrepræsentationen, er planerne derfor nu godkendt.