pixel

Bella Center bliver boligkvarter

bella kvarter

Der er ingen grund til at gå udenfor, hvis man er til arrangement i Bella Center. Derfor vil konferencegiganten bygge et livligt Ørestad-kvarter rundt omkring sig selv, hvor der i dag er parkeringspladser, logistik og hegn.

Ambitionen for det helt nye Bella Kvarter er 5.000 beboere og 7.500 arbejdspladser, der skal skabe et spændende bymiljø og dermed blive et vigtigt salgsargument for Bella Center og Hotel Bella Sky som international konferencedestination.

Omdannelsen er lagt i hænderne på tegnestuen Cobe, der tidligere har slået stregerne til Nordhavns nye masterplan. De 265.000 nye kvadratmeter i Ørestad skal bygges efter principper om en intim bydel med mange små pladser og parker, forskudte gader og variation. Facaden på selve Bella Center skal åbnes op for at skabe en udveksling mellem centrets brugere og kvarterets beboere.

Bella Kvarter skal igennem den kommunale beslutningsproces i 2014, og Bella Centers hovedaktionær Solstra Investments håber at tage hul på fremtidsbyggeriet i 2015. Forventet pris: 5 mia. kroner.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling