Byfornyelse i byens hjerte — endelig forvandles Laksegade

Vi er i det hengemte minikvarter omkring Laksegade, der indtil 2023 husede Danske Banks medarbejdere.

Over en periode på 15o år har bankfolkene gået på arbejde i de små brostenstoppede gader mellem Holmens Kanal og Bremerholm, der i mange år har været rigets 'financial district'.

Den tid er ovre. Nu er byggepladshegnet ved at blive rejst for en omfattende transformation.

Endelig, vil nogen mene. For det var tilbage i 2016 at Danske Bank solgte sine mange bygninger i kvarteret. Kun Nationalbanken er stadig at finde i nærheden, mens de private banker endegyldigt er rejst videre.

Projektet har været adskillige år undervejs, men det tog sin tid for Danske Bank at flytte alle medarbejdere til Postbyen. Og et ejerskifte kom også på tværs.

Men nu sker det altså — og vi er allerede forbi byggestarten, oplyser Thylander Gruppen, der står for projektet sammen med tyske ejere og partnere.

Respekt for historien

Den første bygning — Bremerholm 33 — er ved at blive taget under kyndig behandling.

Bygningen er i dag en diskret, modernistisk kontorbygning med mørke glasfacader. Men den skal have et nyt look, der giver den et lettere udseende, så det bedre matcher kvarterets mere klassiske københavner-arkitektur, der i dag dominerer omgivelserne.

Især nye rundinger på den ombyggede bygnings hjørner skal få den til at gå mere i dialog med genboen — den nærliggende ministeriebygning, som også er kendt som 'Overformynderiet'.

Men det er ikke mindst hele det historiske kvarter omme bag ved Bremerholm, der nu skal føres op i tid — med respekt for det historiske.

I området finder man et par modernistiske bygninger, men ellers er her mest murede og pudsede facader — og historiske detaljer som en kuppel og to gangbroer henover byrummet.

Den karakteristiske søjlebygning, Erichsens palæ, hvis prangende facade med søjler vender ud mod pladsen foran Magasin du Nord, er også en del af kvarteret.

Og det hele skal transformeres med "ydmyghed og respekt for historien," lyder det fra Thylander Gruppen i forbindelse med, at arbejdet er gået i gang.

Uderum skal invitere ind

Startskuddet har altså allerede lydt til den omfattende ombygning, der efter planen skal forløbe over de næste tre år. Og selve arbejdet kommer nok ikke til forstyrre så mange.

Kvarteret er nemlig i dag langt fra overrendt af hverken københavnerne eller turister, da stort set ingen af bygningerne inviterer de forbipasserende indenfor i de små gader, der bærer navnene Dybensgade, Asylgade, Vingårdstræde og Laksegade.

Det er sidstnævnte, der har givet den stille og hengemte bankbydel sit nye navn:

Laksegade-kvarteret har udviklerne bag — Thylander Gruppen og tyske KanAm Grund Group — nemlig valgt at kalde denne del af Middelalderbyen. Om navnet også bider sig fast i folkemunde, må tiden vise.

Det er ikke mindst byrummene, der får en overhaling, så mange flere skal få lyst til at gå ind i Laksegade-kvarteret — og opholde sig i det:

En ny plads bliver etableret, hvor Laksegade slår et knæk — og der skal plantes træer og laves andre grønne løsninger. Der vil også blive skabt en ny passage fra Holmens Kanal ind til Laksegade, der bliver det nye hovedstrøg i minibydelen.

Ud over byrummene er det i alt omkring 50.000 kvadratmeter, fordelt over 16 bygninger, der skal have en tur i maskinen frem mod 2028 — og så vil parkeringshuset i Asylgade fortsætte sin rolle som hjemsted for biler. Tidligere lød planen ellers at rive det ned, lave en P-kælder i stedet — og så bygge boliger ovenpå.

Når transformationen er endeligt gennemført, skal bygningerne efter planen rumme et hotel, restauranter, butikker og kontorer — og trække mange flere ind i kvarteret et stenkast fra Strøget.

Otte år undervejs

Magasinet KBH kunne første gang præsentere de nye planer tilbage i 2017. Og at det har taget sin tid at komme frem til byggestart skyldes blandt andet et ejerskifte i kulisserne.

De gamle Danske Bank-bygninger blev oprindelig solgt til britiske 'Standard Life Aberdeen' i 2016, men de nye ejere kunne ikke endeligt overtage alle bygningerne, før de sidste medarbejdere var rykket videre til bankens nye domicil i Postbyen.

Man forberedte dog projektet med en lokalplan, der lå færdig i 2019, så man var klar til at gå i gang.

Året efter valgte briterne dog at sælge alle ejendommene videre til et tysk pensionsselskab, og her gik man i gang med at revidere planerne sammen med Thylander Gruppen.

Fra en vision om at skabe en eksklusiv 'Nordic Design Village' — et shoppingkvarter med fokus på designbutikker — droslede man lidt ned og opgav altså blandt andet planen om at rive P-huset ned. Man lovede dog Københavns Kommune, at ambitionen fortsat var at skabe et "eksklusivt gågade-kvarter".

I 2023 var de sidste rester af Danske Bank forsvundet, og der var egentlig lagt op til byggestart.

Men ejeren og Thylander Gruppen skulle altså bruge yderligere to år på at få alle detaljer omkring det opdaterede projekt kørt i stilling.

Og nu er det altså sket. Arbejdet er startet.