Hjælp os med at få vurderet sag om Nomas hegn

Politikerne har reelt givet op i sagen om Nomas hegn.

Det kunne vi fortælle for en god uges tid siden. Og dermed er det ikke længere nogen nem vej til at få genåbnet stien om Stadsgraven.

De københavnske politikere har valgt at godtage Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) udlægning af sagen, der kort sagt konkluderer, at man enten må ekspropriere eller bygge en helt ny sti ude i vandet, hvis man igen vil give offentligheden adgang til at følge vandet. Der er ikke andre muligheder.

Men den udlægning er vi på Magasinet KBH ikke overbeviste om er korrekt.

Gennem mere end 30 artikler har vi gravet så dybt i sagen, at vi kan pege på i hvert fald fire punkter, hvor forklaringerne fra TMF er svære at få til at give mening.

I løbet af snart tre år, har samme TMF ved adskillige lejligheder måtte undskylde og beklage på baggrund af de oplysninger, vi har fundet frem. Det er sket både til magasinet og i form af en undskyldning fra forvaltningens borgmester til den samlede Borgerrepræsentation.

Og det er også i den kontekst, at vi mener, at TMFs nuværende argumenter bør blive efterprøvet — og her har vi brug for læsernes hjælp.

Bor du i nærheden?

Et mindretal af de københavnske politikere ønskede i maj endnu engang at sende sagen om Nomas hegn tilbage til TMF, så de kunne arbejde videre med at finde en enklere løsning.

Det blev dog afvist af et flertal — men efter at have været i kontakt med SF, Radikale, Socialdemokratet og Enhedslisten står det klart for Magasinet KBH, at ingen af politikerne har sat sig tilstrækkeligt ind i sagen til at vurdere den.

Det kan man — måske med rette — blive forarget over.

Men Christopher Røhl (R) siger til magasinet, at man som politiker er nødt til at have tillid til, at de løsninger, der kommer fra embedsværket i TMF er de bedste og mindst bureaukratiske. De københavnske deltidspolitikere har ikke ressourcer til at sætte sig ind i de mange sagers detaljer.    

Så hvis vi vil have TMFs konklusioner efterprøvet, så må vi i stedet gå til det statslige Planklagenævnet, der er øverste myndighed på området. De har det sidste ord, når det handler om kommunernes beslutninger om de lokalplaner, der sætter reglerne for store områder af byen.

TMF taber ikke sjældent sager i netop Planklagenævnet. Senest skete det i april i en sag om Royal Arena, hvor nederlaget betyder, at bygningens stueetager nu vil blive åbnet op — sådan som det var lovet til beboerne i området, da byggeriet blev sat i gang.

Vi har på magasinet tidligere forsøgt at rejse en sag i Planklagenævnet om Nomas hegn — men ved den lejlighed afviste nævnet at kigge på den, da magasinets redaktør ikke formelt er 'klageberettiget'.

Hans bopæl ligger for langt fra det sted, som sagen handler om, indvendte TMF til nævnet, og det var nævnet enig i. Man skal have en "væsentlig, individuel interesse i sagens udfald" for at kunne klage — og bor man godt 2 km væk, som vores redaktør gør, bliver interessen altså ikke vurderet som "væsentlig".

Og derfor vil vi gerne høre fra læsere, der bor i nærheden af Noma — særligt på Holmen, på Margretheholm eller på Christiania.

Bor du i dette område, eller lige omkring det, hører vi meget gerne fra dig. Fotograf:  Google / Magasinet KBH

Hjælp os med at undersøge nærmere

Planklagenævnet har sagt til Magasinet KBH, at hvis klagen indgives af en gruppe — eller et indvid — der har denne væsentlige interesse, så vil man se på sagen igen.

Magasinet KBH vil udforme klagen, så der er intet arbejde forbundet med at melde sig. Vi har blot brug for din tilladelse til skrive dit navn og din adresse på klagen.

Herunder kommer en gennemgang af de pointer, som klagen vil indeholde. 

Hvis du synes, de lyder fornuftige, og du bor i nærheden af Noma, så send en mail til noma@magasinetkbh.dk.

Her må du meget gerne sende navn og adresse samt skrive, om du også er indstillet på at være den officielle indgiver af klagen.

Dette indebærer blot, at du med MitID logger ind på Planklagenævnets portal og indleverer den klage, som vi på magasinet har udformet og sendt til dig i form af et PDF-dokument. Vi vil i så fald måske sende en mail til dig senere om det praktiske.

Vi behandler dine oplysninger fortroligt, og de vil ikke blive brugt til andet end til at skrive på klagen. 

Jo flere, der er med til at indgive klagen, jo større sandsynlighed for, at den vil blive behandlet. Så vi håber at høre fra så mange som muligt. 

Vi modtager mails om sagen til og med 27. juli 2025 — og sagen vil blive indgivet i august, hvis vi har modtaget de nødvendige tilslutninger.  

Sagen til Planklagnævnet (så) kort (som muligt)

1. Flytning af målstolper

TMF har tidligere angivet, at følgende var årsagen til, at man ikke kunne kræve, at Noma fjernede sit hegn i den sydlige ende af grunden:

"Forvaltningen har lagt til grund [for afgørelsen], at der eksisterede et hegn forud for lokalplanens vedtagelse. En ejer har jf. Planklagenævnets praksis ret til at genopføre f.eks. et hegn, hvis det sker inden 3 år efter, at hegnet er fjernet."

Forvaltningen uddybede senere, at hvis et hegn har været fjernet i mere end 3 år, så er praksis, at en grundejer ikke må genopføre det. Og hvis der blev fremsendt dokumentation for dette, ville det blive betragtet som nye oplysninger i sagen.

Herefter sendte Magasinet KBH — med læsernes hjælp — omfattende dokumentation for, at det hegn der tidligere havde været opsat, havde været væk i minimum 10 år, da Noma overtog området.

Fra læserne modtog vi vidneudsagn, fotografier, links til satellitfotos og, som her, 'trackede' løberuter fra før 2017, der fulgte stien hele vejen langs vandet. Fotograf:  Strava / Magasinet KBH

Men siden ændrede TMF forklaring. I et svar til en politiker i Borgerrepræsentationen skrev TMF bl.a. her i foråret:

"Den fremsendte dokumentation [fra Magasinet KBH] viser, at der på et tidspunkt har været mulighed for fri gennemgang fra syd, men det gør det ikke muligt for forvaltningen at kræve det nuværende hegn nedtaget, da det forhold  [...] ikke er reguleret af lokalplanen."

Man har altså flyttet målstolperne gevaldigt. Nu lægger man noget ganske andet til grund for afgørelsen — nemlig at "hegning" ikke er reguleret af lokalplanen for området, som er lokalplan for Christiania fra 1991.

TMF skriver i et svar til Magasinet KBH om dette: "Det væsentlige er lokalplanens indhold og bestemmelser. Forvaltningen beklager, hvis tidligere svar om den tre-årige periode har givet et andet indtryk og forventning."

Dette afslører — som minimum — en usikkerhed i TMF om, på hvilket grundlag man egentlig tager sine beslutninger. 

Og derfor mener vi, at der er behov for afklaring fra Planklagenævnet. Hvad er egentlig gældende i dette tilfælde?

2. Én beslutning i én sag, en anden i en anden  

TMFs seneste afgørelse er altså, at man ikke kan kræve hegnet fjernet, da den gældende lokalplan ikke giver mulighed for at regulere — altså bestemme over — hegning.

Men dén afgørelse er ikke konsistent med en anden afgørelse i præcis sammen lokalplansområde — nemlig ved fritidshjemmet Sølyst på Christiania. 

Her har man i en længere periode spærret samme sti om Stadsgraven med to hegn, og i 2024 skrev TMF til Sølyst: 

"Lokalplanen er gennemgået. Området langs stien er udlagt til friareal jf. lokalplanen og afspærringen er i strid med dette."

Sølyst fik derfor besked på omgående at fjerne hegningen.

Institutionen Sølyst afspærrede stien om Stadsgraven i samme lokalplansområde som Noma, men det måtte den ikke, sagde Københavns Kommune, der beordrede hegnet fjernet. Fotograf:  KK

Altså regulerer TMF her hegning — i strid med hvad TMF selv siger er muligt med denne lokalplan.

Magasinet KBH spurgte siden flere gange TMF om, hvorfor man mente at kunne kræve hegning fjernet i det ene tilfælde, men ikke i det andet ved Noma.

Der kom aldrig et svar. Men den 8. maj 2025 kom det alligevel, da en politiker krævede svar på vores spørgsmål. Magasinet har løbende kontakt med flere politikere om sagen.

TMFs meget korte svar lød: "Forskellen på de to sager er, at det hegn, som blev opført ved Sølyst, afspærrede en eksisterende sti, som var udlagt i lokalplanen."

Men der var altså også en eksisterende, uafspærret sti forbi Søminedepotet, hvor Noma senere flyttede ind. Og denne er udlagt som 'fremtidig sti' i lokalplanen.

Desuden er terminologien vigtig her.

I sin skrivelse til Sølyst nævner TMF intet om, at fritidshjemmet  spærrer en "sti". Problemet er, skriver TMF, at Sølyst spærrer et såkaldt "friareal".

Men der er ingen forskel på Søminedepotet (Noma) og Sølyst i lokalplanen. Begge arealer, hvor stien om Stadsgraven løber, er udlagt til "friarealer".

I lokalplanen er området, hvor stien løber forbi Noma, udlagt som "friareal" ...

... præcis som det er hvor stien løber forbi Sølyst. Fotograf:  KK, Fra lokalplan for Christiania, 1991

Vi har over flere omgange forsøgt at få TMF til at uddybe på hvilket grundlag man på dén baggrund har lavet to helt forskellige afgørelser.

TMF svarede først:

"Det er planlovens bestemmelser, som ligger til grund for behandlingen af sagerne."

Da vi ikke kunne finde noget relevant for netop dette i Planloven bad vi om en præcisering.  

I sit svar gentog TMF blot:

"Hegning reguleres ikke i lokalplanen for Christiania, men lokalplanen for Christiania udlægger en sti i lokalplanen, som dermed ikke må fjernes eller spærres. Forvaltningen kan ikke uddybe yderligere."

TMF kan altså ikke pege på, hvilken del af lovgivningen, der skulle være relevant for den skelnen, der er foretaget i de to sager om henholdsvis Noma og Sølyst.

Vi mener også her, at der er behov for afklaring fra Planklagenævnet. Kan TMF afgøre, som de har gjort?

3. Rekreativ værdi for alle, men i orden at smide væk

Da Noma af TMF i 2023 endelig fik besked på, at man skulle fjerne sin hegning i den anden ende af grunden — ud mod Refshalevej — ankede Noma sagen til netop Planklagenævnet.

Og tabte.

Det er vigtigt her at sige, at en anden lokalplan gælder for dette hegn — nemlig lokalplanen for Holmen. Og i denne plan optræder den tekst, at "ubebyggede arealer skal som hovedregel henligge uindhegnede", og derfor kan TMF umiddelbart kræve et hegn fjernet her.

Men Nomas tabte sag i Planklagenævnet peger alligevel på ulogiske og inkonskevente afgørelser i TMF.   

I sagen fra december 2024 kan man læse, at Nomas påstand var, at "det ikke har været intentionen med lokalplanen at sikre muligheden for fri og åben adgang til at færdes langs vandet på ejendommen, og at det ikke er dokumenteret, at der er en offentligt tilgængelig sti på ejendommen."

TMF var dog af en ganske anden holdning. Forvaltningen skrev i sit svar til Planklagenævnet, at: 

"områdets ubebyggede arealer skal være udlagt som åbne grønne områder, der er umiddelbart tilgængelige for alle, og dermed har en rekreativ værdi for en større kreds af borgere. Kommunen har vurderet, at dette hensyn vejer tungere end hensynet til at begrænse for de eventuelle gener, der måtte være forbundet med offentlighedens interesse i restauranten og omgivelserne."

Kort sagt siger forvaltningen altså, at det grønne område skal være tilgængeligt for alle — og at dét er vigtigere, end at Noma måske vil blive lidt generet af nysgerrige sjæle, der går ned ad stien.

Men her i 2025 siger TMF nu, at Noma er sin gode ret til at smide folk væk fra området.

Sekunder efter at dette billede blev taget, blev den lille gruppe unge, der var gået ned af stien, af Nomas personale instrueret i at forlade området. Det er i orden, siger TMF, der ellers har vundet en sag på, at området skal være tilgængeligt og have rekreativ værdi for alle. Fotograf:  Magasinet KBH

Den 13. maj 2025 sender man nemlig et svar til en politiker, der interesserer sig for sagen. Politikeren var blevet kontaktet af en københavner, der skrev:

"I dag forsøgte jeg igen at løbe ind på stien. Der stod både en vagt og ejeren og blokerede fysisk for mig, og de nægtede mig adgang. Jeg sagde, at stien er offentlig, og jeg har brugt stien i over 25 år, og at jeg ikke mente, de havde ret til at afvise mig."

Beboeren fortsætter:

"Ejeren svarede, at det ikke var korrekt, at de havde lukket stien for ti år siden. Jeg gav ham ret, at han uretmæssigt havde lukket stien for 10 år siden [...] Jeg forstår ikke, hvordan man som privat aktør kan afskære offentligheden fra at bruge en sti, der historisk har været tilgængelig."

Til dette svarer TMF dog, at man ikke kan gøre noget. Man har ikke noget "grundlag for at fastslå, at ejer er forpligtet til at give enhver uhindret adgang til friarealerne."

For blot 6 måneder siden har man dog altså vundet en sag i Planklagenævnet, netop fordi man mener, at der skal være umiddelbar tilgængelighed for alle. Og nævnets afgørelse lød derfor dengang:

"Planklagenævnet finder [...], at kommunens skønsmæssige afgørelse om afslag [til Noma] på dispensation er tilstrækkeligt begrundet, idet kommunen har redegjort for de hovedhensyn, som den har lagt vægt på."

TMF vinder altså sagen, netop fordi man har givet et velbegrundet afslag til Noma om hegning — og grunden var, at man vægtede tilgængelighed højest.

Hvordan i alverden hænger det sammen med, at man få måneder senere tillader ejer og ansatte hos Noma at blokere for adgang?

Vi spurgte TMF, som svarede: 

"Offentlig tilgængelighed skal ikke forstås således, at der skal være fri og uhindret adgang til hele matriklen [...] Forvaltningen beklager, at der med ordvalget i bemærkningerne kan skabes en forventning om, at der skal være fri og uhindret adgang til hele matriklen. Det er der ikke grundlag for i lokalplanen."

Begrebet "offentlig tilgængelig" er ikke defineret i Planloven. Men i dette tilfælde har TMF over for Planklagenævnet altså klart defineret, hvordan man tolker det: Der skal være tilgængelighed for alle.

Og den beboer, der klagede til politikeren, ville blot ind på stien — ikke ind i Nomas baggård. Så der har ikke været tale om, at personen ville have adgang til "hele matriklen".

Så vi spurgte TMF opfølgende:

"Vurderer TMF, at Planklagenævnet vil være enige i, at TMF tillader fjernelse af borgere fra arealet på trods af forløbet af sagen i Planklagenævnet?"

Svaret lød:

"Forvaltningen har ikke mulighed for at udtale sig om, hvad der måtte være Planklagenævnets vurdering, men forvaltningens egen vurdering er, at det er tilladt, at ejer anviser til bestemt adgang på egen matrikel, når anvisningen ikke er i strid med plangrundlaget."

For Magasinet KBH er dette svar tæt på sort tale med tanke på sagen i Planklagenævnet. Og vi kan intet finde i lovgivningen der skaber mening i TMFs tilsyneladende divergerende udtalelser.

Så vi mener også her, at der er behov for afklaring fra Planklagenævnet. Kan TMF i december 2024 vinde en sag på et bestemt grundlag, og så ikke basere sine senere afgørelser på samme grundlag?

4. To ganske forskellige byggetilladelser 

Magasinet KBH har også kigget på Nomas byggetilladelse fra 2017. En "byggetilladelse" er et teknisk dokument der præcist angiver hvad der må bygges på stedet, og man må ikke afvige fra den.

I denne tilladelse fra 2017 optræder et "offentligt stiforløb" netop der hvor mange fodgængere og løbere i dag gerne vil have adgang igen — nemlig langs vandet.

Men denne sti var der altså ikke, da Noma åbnede dørene den 15. februar 2018.

Da Noma åbnede, var denne byggetilladelse gældende — men den offentlige sti var ikke etableret. Tværtimod var al adgang afspærret med hegn. Fotograf:  KK, Byggetilladelse fra 2017

Vi bad TMF forklare, hvordan dette kunne være tilfældet, og her oplyste man, at der også findes en senere byggetilladelse fra 2018 — en tilladelse der af uransagelige grunde ikke kunne hentes i TMFs eget byggesagsarkiv.

Efter mange rykkere fik vi dog denne eftersendt, og her er den offentlige sti korrekt forsvundet. Men hvorfor? Hvad skete i mellemtiden?

Det fik vi også svar på i form af TMFs svar til en politiker, der havde spurgt ind til sagen på baggrund af vores oplysninger.

Først er det værd at bemærke, at den nye byggetilladelse uden det offentlige stiforløb er dateret 19. februar 2018 — altså 4 dage efter, at Noma åbnede. Så den gældende byggetilladelse, da Noma åbnede, indeholdt altså et "offentligt stiforløb" der koblede sig på den øvrige sti om Stadsgraven.

Men i virkelighedens verden var stien altså spærret med et hegn — og dermed ikke offentlig.

Efter Noma er åbnet, gives en ny byggetilladelse af Københavns Kommune — denne gang med det landskab og den aflukkede sti, der findes på stedet i dag. Fra byggetilladelsen fra februar 2018. Fotograf:  KK / Thing Brandt Landskab

Desuden siger TMF: "De ubebyggede arealer blev først behandlet i byggetilladelse af 19. februar 2018, hvor Noma eftersendte nyt materiale, herunder dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvor der ikke er indtegnet en 'offentlig sti'."

Men hvorfor tillades dette, efter der oprindeligt er givet tilladelse på basis af et landskab med en offentlig sti?

Og som vi har afdækket igennem den lange sag, så handler den nævnte dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen alene om, hvordan Noma indretter landskabet omkring det fredede fortidsminde Christianshavns Vold.

Om der skal være offentlig adgang til en sti gennem dette landskab er alene et anliggende for TMF. Det har Slots- og Kulturstyrelsen ingen magt over. En tidligere aktindsigt har afsløret, at TMF selv var klar over dette. Faktisk skriver Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 til TMF: 

"Styrelsen finder ikke, at de af Noma fremførte argumenter for afspærring af området kan anses for relevante."

Så også her mener vi, at der er behov for en afklaring fra Planklagenævnet:

Noma har taget sin ejendom i brug uden den offentlige sti, som var udspecificeret i den byggetilladelse, der gjaldt på tidspunktet. Og forvaltningen havde altså oprindeligt givet tilladelse til byggeriet på det grundlag, at der skulle være en "offentlig sti".