Ønskes: Kanaler, dyr og kuperet terræn på Lynetteholm

Men allerede om fire år — i 2029 — kan man efter planen gå en tur på den første del af den nye halvø og blive godt rusket igennem af bølger og vind.

Her åbner den første etape af Lynetteholms østlige kystsikring, der skal rumme vild natur og rekreative områder som en del af et projekt, der ellers er blevet heftigt kritiseret for at fylde for meget i landskabet og skade vandmiljøet.

Men hvordan skal naturen i bydelen, der engang skal huse 35.000 mennesker egentlig se ud? Dét spørgsmål tog Københavns Kommune og udviklingsselskabet By & Havn hul på i foråret med en dialogproces med københavnerne.

Inputtene tog udgangspunkt i et eksisterende skitseforslag for det samlede kystlandskab — lavet af tegnestuerne Tredje Natur og Arkitema sammen med konsulenterne hos Cowi.

Urørt natur med cykelsti og kanaler

Resultatet af involveringen af københavnerne er nu klart.

Og mange lægger vægt på, at man både får noget ”vild” og urørt natur og en mere "rekreativ natur" med forskellige brugsmuligheder — fra sport til naturformidling.

Desuden skal der skabes gode forbindelser mellem kystlandskabet, det øvrige Lynetteholm og resten af København, så landskabet henvender sig til så mange som muligt. Det skal med andre ord være nemt at hoppe på cyklen og finde vej til byens nye kystlinje mod øst.

Blandt de konkrete forslag finder man, at der skal være områder med dyr, et kuperet terræn, et fugletårn — og så altså en natur, som i videst muligt omfang ikke bliver vedligeholdt. Det skal være "naturligt" på den kunstige øs nye kyst.

Flere lægger desuden vægt på, at der kommer nem adgang helt ud til vandet, så badning, dykning, lystfiskeri, roning og sejlads bliver en naturlig del af livet i det nye område.

Mange foreslog også, at de grønne områder, der kommer til at ligge mellem selve kystlandskabet og resten af Lynetteholm, bliver lavet som en flydende overgang, der skal skabe plads til sport og andre aktiviteter, som ikke passer til et vildt naturområde.

På den måde vil man blive mødt af et "bælte" med rekreative, grønne muligheder, inden man når helt ud til kysten.

Vandet fra Øresund skal også trækkes ind gennem kystlandskabet til resten af Lynetteholm i kanaler — ligesom dyrelivet langs kysten skal have mulighed for at vandre længere ind på øen i "biokorridorer", der skal slynge sig ind mellem de mange nye boliger og den megen nye asfalt.

Og så bør der være en cykelsti langs kystlandskabet, så man kan nyde det hele på en ubrudt tur langs vandet.

Siger københavnerne altså.

Nysgerrige på mere end naturen

I løbet af processen spurgte mange ind til planerne for Lynetteholms generelle byudvikling, som trods mange tal, delmål og overordnede planer stadig er en smule diffuse.

Det skyldes naturligvis, at der faktisk ikke findes konkrete planer for, hvordan Lynetteholm skal indrettes — ud over dens omrids og den metro, der blev besluttet tidligere på året.

Det er planen, at der til næste år laves en meget overordnet "strukturplan" for øen. Den skal bl.a. pege på, hvilke funktioner der skal være på øen, og i hvilke områder, de skal ligge.

Fra 2027 går man så i gang med "helhedsplanen", der mere detaljeret deler øen op i nye kvarterer og transportkorridorer. Og derefter kommer løbende adskillige "lokalplaner", der bl.a. sætter rammerne for arkitekturen i de enkelte kvarterer.

Byggeriet skal starte i 2035 — altså seks år efter åbningen af første del af kystlandskabet.

Det meste af Lynetteholms anlæg skal som udgangspunkt bære sig selv økonomisk, da øen skabes af jord, som byggepladser rundt i landet betaler for at komme af med. Og herefter kan al den nye jord sælges til ejendomsudviklere, som med deres betalinger skal finansiere den nye infrastruktur, der skal etableres — altså ikke mindst metroens linje M5.

Anlægget af kystlandskabet er omvendt en udgift, der blandt andet skal sikres dækket via en underskudsgaranti fra Københavns Kommune til By & Havn på 400 millioner kroner.

"Underskudsgarantien" blev dog allerede udbetalt i 2022 og forventes ikke at komme tilbage i kommunekassen, hvilket har givet grobund for en del spekulation — også her på Magasinet KBH — om projektets økonomiske holdbarhed.

I marts indvilligede Københavns Kommune desuden i at betale 125 mio. skattekroner hvert eneste år frem til år 2045 til anlægget af metroen til Lynetteholm — i alt altså 2,5 mia. kroner.

Otte kilometer er klar

De indsamlede inputs fra dialogprocessen vil nu blive præsenteret for politikerne i Københavns Kommune — og vil blive brugt i det videre arbejde med at indrette kystlandskabet.

Lige nu er over otte kilometer af Lynetteholms ydre stendæmning bygget, og området bag de første to kilometer er ved at blive fyldt op med jord.

Det er dette område, der skal huse den første del af det nye kystlandskab, der gradvist åbnes for offentligheden fra 2029 og fremefter.

Åbningen om fire år er dog kun til en ganske lille del af kystlandskabet, der gradvist vil blive etableret og åbnet op frem mod 2050, hvor det vil have en størrelse på omkring 60 hektar — svarende til 84 fodboldbaner.

Sideløbende med kystlandskabets åbning vil den egentlige byudvikling med huse, veje, caféer og skoler brede sig fra Refshaleøen og videre ud på Lynetteholm.