Lynetteholm hviler ikke længere i sig selv

"Anlægget af Lynetteholmen finansieres af de kommende indtægter fra modtagelse af jord," skrev Københavns Kommunes Økonomiforvaltning så sent som i april i et dokument — i forlængelse af at kommunens udviklingsselskab, By & Havn, nogle dage forinden havde skrevet, at "etableringen af Lynetteholm hviler i sig selv økonomisk".

Men intet af det er helt korrekt, hvis man kigger på, hvad der rent faktisk står i anlægsloven for Lynetteholmen, og hvordan den bliver finansieret.

Og sagen bliver mere mudret herfra.

Som vi kunne fortælle i februar og april, har Københavns Kommune tidligere stillet en underskudsgaranti på 400 mio. kr. til sit eget udviklingsselskab By & Havn, der står for at anlægge Lynetteholm.

Garantien ville kun blive udløst, hvis det engang i fremtiden skulle vise sig, at indtægterne fra at modtage jord fra byens øvrige bygge- og anlægsprojekter ikke var nok til at dække regningen.

Garantien skulle ikke mindst signalere til omverdenen — og til långivere — at der var solid opbakning til projektet og ingen fare på færde. Med en anlægsperiode der tælles i årtier, var det vigtigt for kommunen at skabe en følelse af sikkerhed omkring projektets fremtid.

Men allerede nu — hvor anlægsarbejdet knap nok er startet op — står de 400 mio. skatteindbetalte kroner til udbetaling.

Måske, altså. Det afhænger af, hvem man spørger.

Der er ingen aftale

Den 30. marts offentliggjorde By & Havn et såkaldt "optimeret anlægsbudget" for Lynetteholm. Her kunne man blandt andet læse:

"Den foreløbige aftale med Københavns Kommune er, at garantien fra Københavns Kommune på 400 mio. kr. [...] udbetales til By & Havn i 2023 og så tilbagebetales, hvis der er overskud i det samlede regnskab for etablering af Lynetteholm."

Med andre ord: den tryghedsskabende 'garanti' vil allerede blive hævet af By & Havn om nogle måneder — noget som hos mange nok vil skabe en del utryghed omkring, hvad der så ellers kan komme til at ske med Lynetteholms budget over de næste 5, 10, 20 og 30 år.

Men så alligevel måske ikke.

Magasinet KBH har kontaktet Københavns Kommunes økonomiforvaltning, og her kan man ikke genkende fremstillingen fra sit eget udviklingsselskab, der ledes af direktør Anne Skovbro Andersen.

I et skriftligt svar skriver Økonomiforvaltningen:

"Økonomiforvaltningen overvejer løbende, hvordan vi varetager kommunens økonomiske interesser bedst muligt i forhold til Lynetteholm. Forvaltningen overvejer derfor også, om vi skal anbefale, at Borgerrepræsentationen benytter sig af den mulighed, som anlægsloven giver for at konvertere garantien til et lån til By & Havn, der skal tilbagebetales af et eventuelt overskud fra indtægterne fra modtagelsen af overskudsjord."

Der ligger dog ifølge Økonomiforvaltningen ingen foreløbig aftale om udbetaling til By & Havn i 2023, som By & Havn ellers skriver i sit optimerede budget. Forvaltningen fortsætter:

"Det skal dog understreges, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet nogen beslutning om, hvad forvaltningen ender med at anbefale for politikerne, der skal træffe en eventuel beslutning herom."

Internt 'lån' sparer renter

By & Havn er velkendte gæster i rådhusets korridorer, og hvilke nik og løfter der er blevet givet på hvilke kontorer, er det svært at sige noget om. Men formelt ligger der altså ingen aftale om udbetaling fra kommune til By & Havn i 2023.

Forvaltningen vil dog altså gerne stå ved, at man overvejer, om det ville være klogt at konvertere underskudsgarantien til et lån allerede nu. Fordelen ved dét kunne være, at så slipper By & Havn for at optage et lån andetsteds — med deraf følgende, sparede renteudgifter. Forvaltningen forklarer:

"Ved at konvertere garantien til et lån, som udbetales til By & Havn i 2023, kan Københavns Kommune potentielt opnå en rentesikkerhed samt eventuelt en rentebesparelse, da By & Havn ellers ville skulle lægge pengene ud i perioden frem til jordopfyldet af Lynetteholmen er afsluttet."

Københavns Kommune har oparbejdet en pengetank der i dag tælles i milliarder, fordi der gennem flere år har været et statsligt anlægsloft. Dét betyder, at man i kommunen hvert år kun må anvende et vist beløb til anlægsarbejde — til alt fra nye folkeskoler og svømmehaller til gågader og cykelstier.

Spørger man på rådhuset, er alle milliarderne dog øremærket specifikke anlægsprojekter i fremtiden, så pengene ligger så at sige blot og venter på, at man får lov til at bruge dem. Men 400 mio. kroner vil altså forsvinde fra pengetanken allerede nu, hvis man låner dem til By & Havn.

Og her er det, at sagen bliver mere mudret, og at man er nødt til at kigge på definitionen af 'lånet'.

For kigger man på By & Havns eget budget, skal Københavns skatteydere ikke regne med at se mange af de 400 mio. kroner igen, selvom det altså kaldes et 'lån'.

De 400 mio. er indregnet

By & Havn har allerede budgetteret med, at langt størstedelen af de 400 mio. kroner vil indgå i anlægsarbejdet — og at det ikke kan betales tilbage.

I sit opdaterede budget fra 30. marts skriver man:

"Der er i businesscasen indregnet udbetaling af garantien fra Københavns Kommune. Den positive nutidsværdi i businesscasen betyder, at det er sandsynligt, at garantien vil kunne betales tilbage delvist. Dette kan dog først opgøres endeligt, når Lynetteholm er fyldt op om 30-40 år."

Kort sagt: Anlægsprojektet hviler ikke i sig selv, som man ellers angiver andetsteds.

For at der ikke skal være røde tal i budgettet allerede nu, er man nødt til at indregne de 400 mio. kr. der officelt er et 'lån', men et lån som By & Havn altså forventer kun delvist at kunne betale tilbage — om 30-40 år.

Definitionen af "delvist" er i samme budget, at man for nuværende håber en dag at kunne sende 119 mio. tilbage til Københavns Kommune — og dermed vil skatteydernes bidrag i sidste ende kun blive på knap 300 mio. kr.

Projektet er dog altså allerede nu økonomisk udfordret et godt stykke ud over det forventede, og det vil være svært at fortænke nogen i at møde By & Havns optimisme med i hvert fald en lille smule skepsis. Det er nok et mere end åbent spørgsmål, om kommunen nogensinde vil kunne sige 'velkommen hjem' til nogen af de 400 mio. kroner.

Kun jorddepot er selvfinansierende

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning holder dog over for Magasinet KBH fast i, at Lynetteholmen stadig er selvfinansierende.

Det gør man, fordi man her skelner mellem selve anlæggelsen af øen og indretningen af det kystlandskab på den østlige side, som også er en del af planen.

Økonomiforvaltningen skriver:

"Anlægsloven om Lynetteholm definerer, at Lynetteholm bliver anlagt som et kommercielt jorddepot, der samtidig skal bruges til at stormflodssikre København — og på sigt byudvikling. Det er derfor anlægget af selve jorddepotet, der vil være selvfinansierende. By & Havn vurderer forsat, at indtægterne fra de virksomheder, der skal betale for at deponere jord i Lynetteholm, vil overstige udgifterne til etablering af depotet, hvorfor projektet fortsat er selvfinansierende."

Men anlægsloven om Lynetteholm definerer ikke Lynetteholm som kun et 'jorddepot', men indeholder også anlægget af kystlandskabet.

Allerøverst i lov 1157 af 11. juni 2021 — under overskriften 'Anlæg af Lynetteholm' — oplistes de punkter der definerer arbejdet med at anlægge Lynettehom — og de to første præciserer, at By & Havn skal:

1. Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn
2. Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab.

Punkt 2 optræder på lige fod med flere andre punkter om anlægsarbejdet, som f.eks. etablering af adgangsveje og såkaldt 'klapning' — dumpning af slam.

Men i sit svar adskiller Økonomiforvaltningen altså netop dette punkt fra de øvrige punkter. Forvaltningen skriver til Magasinet KBH:

"Københavns Kommune har udover jorddepotet ønsket, at Lynetteholm får et kystlandskab, der kan bruges som et grønt område med offentlig adgang. Et sådant kystlandskab ligger udover de funktioner, som et jorddepot normalt anlægges med. Derfor har kommunen stillet en garanti på 400 mio. kr. for at sikre, at kystlandskabet bliver etableret, hvis overskuddet fra etableringen af jorddepotet skulle blive mindre end forventet."

Garantien på de 400 mio. kr. er altså formelt knyttet til kystlandskabet, men der er nu sandsynlighed for, at den udbetales allerede næste år — på trods af, at anlægget af kystlandskabet efter alt at dømme ligger årtier ude i fremtiden.

Mindre end forventet er en central sætning i Københavns Kommunes skriftlige svar. For i By & Havns 'optimerede budget' fra marts fremgår det altså, at overskuddet allerede nu projekteres til at blive betydeligt mindre "end forventet". Med andre ord, er det allerede nu forventet, at de 400 mio. kroner ikke kommer tilbage til Københavns Kommune.

Man skal derfor være meget omhyggelig med sin anskuelsesvinkel, hvis ikke underskudsgarantien nu dermed reelt er blevet til et kommunalt tilskud til anlægsarbejdet.

Økonomiforvaltningen skriver dog, at man først har den endelige bundlinje om mange år:

"Det er dog vigtigt at understrege, at det samlede overskud fra jordmodtagelsen først kan gøres op, når jorddepotet er fyldt op om 30-40 år, og opfyldningen af Lynetteholmen er færdig. By & Havns businesscase er lavet ud fra et forsigtighedsprincip, men der er intet, der tyder på, at vi kommer til at mangle jord til at generere indtægter og potentielt forbedre budgettet over de kommende 30-40 år."

By & Havn har dog altså netop opdateret sin business-case, og selv med sit forsigtighedsprincip har man allerede måttet indregne den skattefinansierede underskudsgaranti for at kunne holde den projekterede bundlinje i sort.

To broer, en hal og en renovering

Et beløb på 300 eller 400 mio. kroner kan virke lidt abstrakt. Til sammenligning kostede det 90 mio. kroner at bygge Lille Langebro — og beboere lidt længere mod syd i havnen har i årevis efterspurgt to nye broer.

Den omfattende renovering af hele området omkring Købmagergade, Rundetårn og Hauser Plads i Indre By kostede for nogle år tilbage Københavns Kommune omkring 65 mio. kroner.

Og Østerbros nye skøjtehal havde en kommunal prisseddel på 114 mio. kr. siddende på sig — et ny idrætsanlæg uden is kan normalt laves lidt billigere.

Samlet regning for to broer, en kvarterrenovering og en skøjtehal vil altså være cirka 350 mio. skattekroner.

Magasinet KBH følger sagen.