'Sommergaden' kommer til København

Når windchill-faktoren siger -13 grader på cykelturen til arbejde, og man er tæt på at græde på vej mod vinden over Knippelsbro, så er ordet alene nok til at frembringe et lille, varmt smil i det indre.

'Sommergader'.

Hvor solen skinner. Hvor varmen rammer grinende børneansigter. Hvor lyden af klirrende glas på caféen fylder rummet under platantræet, og hvor livet er nemt og dagen uden ende.

Og nu kommer de til København. Sommergaderne.

Mere liv om sommeren

Det er næsten præcis fem år siden, at vi kunne fortælle, at sommergågaden (måske) var på vej til København.

Men inspiration fra Stockholm skulle udvalgte gader lukkes for biltrafik i sommermånederne, så gaderummet i stedet kunnes bruges som leverum med plads til at spadsere og sætte sig ved frodige blomsterkasser og lukta på blommorna.

Siden skete der dog ikke ret meget. Men det gør der nu.

For få dage siden valgte alle politiske partier på Københavns Rådhus nemlig at støtte en indstilling fra embedsværket om, at man allerede her til sommer etablerer to såkaldte 'sommergader' i Indre By.

Begrebet dækker over, at man laver trafikale ændringer og "byrumsmæssige forbederinger" i sommerperioden fra maj til september.

Med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens egne ord, kan sommergaderne "skabe mere liv og ophold i byen, understøtte lokal handel og turisme, og skabe bedre forhold for cykler og gående."

Præcis hvad der skal ske, vil først være klart i 2. kvartal, men opstilling af bl.a. bænke og beplantning a la Middelalderbyens byrumsforsøg i 2021 er nok ikke et urimeligt gæt.

Ikke nødvendigvis gågader

Man skal dog hæfte sig ved, at der i København — modsat i Stockholm — bliver tale om 'sommergader' og ikke nødvendigvis 'sommergågader'. For i København er det politisk sværere at blive enige om at lukke gader for biler.

Forvaltningen skrev godt nok i dagsordenen op til den politiske afstemning, at 'sommergaden' kan "omfatte hele eller delvise lukninger af veje for [...] biltrafik, hvor vejarealet, herunder gadeparkering, konverteres til andre formål gennem brug af forskelligt byrumsinventar og/eller udeservering."

Men den brede politiske støtte kom kun i land, fordi forvaltningen kunne fortælle, at sommerens projekt ikke vil have konsekvenser for antallet af P-pladser — blot kan det blive nødvendigt midlertidigt at flytte nogen af dem.

Konservative noterede i en såkaldt protokolbemærkning, at man ikke kan "støtte en indstilling, hvor der nedlægges parkeringspladser, eller hvor fremkommeligheden begrænses — dette gælder også i forhold til midlertidige nedlæggelse af parkeringspladser eller midlertidig begrænsning af fremkommeligheden."

Fremkommeligheden henviser her til biler, da det er muligt at gå og cykle på sommergaderne.

Og både Socialdemokratiet og Konservative noterede, at man kun støttede projektet, fordi det "ikke vil påvirke trafik eller parkeringsmuligheder."

Studiestræde + Skindergade

Men støtte fik projektet altså, og derfor kan man se frem til at se andre udgaver af både Skindergade og Studiestræde til sommer.

Skindergade var også en af de gader, der blev lavet byrumsforsøg med i 2021, og den er ligeledes en del af de store planer om nye, permanente byrum i Middelalderbyen. Sammen med bl.a. Nørregade indgår den faktisk i det første delprojekt, der er blevet finansieret — men som dog først forventes helt afsluttet i 2030.

I mellemtiden vil den altså om nogle måneder få lov at spille en rolle som 'sommergade' — og også sommergaderne går en mere længervarende fremtid i møde.

De midlertidige omlægninger af gader om sommeren er nemlig del af et nyt program på rådhuset, der skal sikre hurtigere eksekvering af den type idéer.

Det betyder blandt andet, at man i nogle tilfælde ikke vil gå igennem en proces med borgerinddragelse, inden projekterne føres ud i livet, men i stedet 'skyde først og spørge bagefter'. På dén måde får byens beboere noget reelt at forholde sig til i stedet for idéer på et stykke papir.

Pengene til sommergaderne blev allerede afsat på sidste års budget, hvor politikerne fandt 6 mio. kroner over tre år til mindre, midlertidige byrumsprojekter, og det er derfor mere end muligt, at sommergaderne vil komme igen i 2027 og 2028.

'Sommergaden' er også tænkt som en måde, man kan afprøve alternativ brug af byrummet på — i samarbejde med de lokale aktører — og derfor kan de på sigt også komme til at inspirere mere permanente ændringer.

Det gjorde de f.eks. i Aarhus, hvor de to centrale gader Vestergade og Graven fem år i træk blev omlagt til sommergader, før de her i 2025 permanent blev lavet om til cykelgader med brosten, træer og mere plads til fodgængere og byliv.

Ved den lejlighed sagde indehaveren af en café på Vestergade til 'Din Avis':

»Det er konge, at kommunen endelig går i gang. Hvor heldige kan vi være? Det har Vestergadeforeningen arbejdet frem imod de seneste 10-15 år.«