Bilfri byrum klar i Middel­alder­byen

Københavns Kommune har redaktionen bekendt ikke hyret den nu 81-årige wallisiske sanger til indvielsesceremonien den 18. juni, men sikkert og vist er det, at det nu er sket:

I Middelalderbyen har man inddraget nogle af de mange kvadratmeter, der i dag er afsat til biler i de cirka 1,2 km² der udgør det inderste indre af Danmarks hovedstad.

I alt fem lokaliteter skal give Københavns Kommune flere erfaringer med, hvordan byrum kan bruges, hvis de pludselig ikke er optaget af holdende eller kørende biler.

Vestergade, Skindergade, Dyrkøb, Klosterstræde/Hyskenstræde og Lille Kongensgade/Store Kirkestræde — parallelt med Strøget — kan nu på hver sin måde indtages af fodgængere og cyklister uden samme frygt for påkørsler.

De sidste træer og bænke er rykket på plads senest i morgen, og du kan læse mere om indretningen af de fem forsøg her.  

30 års pause

Tilløbet til at fredeliggøre den gamle, tætte bykerne — ligesom mange andre byer i Europa — har været langt.

Helt tilbage i 2009 kiggede Magasinet KBH første gang nærmere på sagen, men dengang var der fortsat modstand i flere kredse.

År forinden havde Københavns Kommune ellers udarbejdet flere konkrete forslag til en omprioritering af flere byrum, men intet skete.  

Ikke siden Læderstræde og Kompagnistræde blev omlagt til den såkaldte sivegade 'Strædet' for knap 30 år siden — i 1992 — har Københavns Kommune iværksat en større fredeliggørelse af et område i Middelalderbyen. 

Bilkørsel er fortsat tilladt på langt de fleste gader og stræder, og området lægger jord til i alt 1.200 P-pladser på gaderne.

Trods den store bylivsmæssige succes med Strædet, Strøget og Købmagergade har man bevæget sig meget forsigtigt frem — og gør det stadig.

Proces fortsætter

For to år siden satte Københavns Kommune gang i en proces med en såkaldt 'borgersamling'. Her skulle en gruppe udvalgte beboere ved en række møder komme med input til en række scenarier for fremtiden i Middelalderbyen — lavet af kommunen selv.

Det er dén proces der nu to år senere resulterer i konkrete ændringer i byrummet. For en stund, i hvert fald.

Københavns Kommune tør ikke blot sætte permanent i værk på basis af sine undersøgelser og anbefalingerne fra beboerne. I stedet kører man altså nu en række forsøg frem til september.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen forklarer i en pressemeddelelse i anledning af åbningen:

»Jeg håber, at mange vil engagere sig i dialogen og bidrage med deres syn på, hvad der fungerer og ikke fungerer. Forsøgene skal netop gøre os klogere på, hvordan biltrafikken og antallet af parkeringspladser kan nedbringes på en måde, der skaber en god udvikling for Middelalderbyen. Derfor skal vi lytte til både ris og ros«.

Når forsøgene er afsluttet til efteråret, regner Københavns Kommune med at bruge et lille års tid — ikke mindre — på at lave et samlet udspil for trafik og byrum i Middelalderbyen.

Hvad der herefter skal ske er usikkert, men den på det tidspunkt konstituerede Teknik-og Miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) sagde i forbindelse med Borgersamlingen, at man har "forpligtet sig" til at lytte til samlingens anbefalinger — og her var holdningen klar: Bilerne skal i overvejende grad permanent væk fra Middelalderbyen.

Magasinet KBH følger udviklingen.