Politikere nedlægger forbud: 8 hoteller bliver ikke til noget

Det blev resultatet af et politisk møde på Københavns Rådhus forleden.

Sagen udspringer af det til stadighed voksende antal nye hoteller i København, der bliver mere og mere populær som turistdestination. 

På de københavnske gader hører man flere brudstykker af samtaler på engelsk, fransk, tysk og spansk. Det er en udvikling som mange er glade for — men samtidig sker den i en by, hvor der er akut behov for, at flere lokale får et sted at sove; altså for flere boliger. 

Derfor bad de københavnske politikere sidste år embedsværket om løbende at blive orienteret om alle igangværende sager om nye hoteller.

I slutningen af januar blev 11 af sagerne så ”løftet” til politisk behandling.

Det vil sige, at en sag ikke blot får lov at køre igennem embedsværket, men at politikerne vil vurdere den — i dette tilfælde for at se på, om de ville godkende omdannelser fra eksempelvis kontor til hotel.

Siden da er der kommet flere til, og på et møde denne uge på Københavns Rådhus skulle politikerne i Klima,- Miljø- og Teknikudvalget forholde sig til i alt 13 hotelprojekter.

Og her standsede et politisk flertal otte af dem ved at nedlægge et såkaldt ’paragraf 14-forbud’. I lægmandssprog vil det sige, at man bremser planerne i et år.

Turismen vokser massivt

Uanset om man interesserer sig for den voksende madscene, shopping, arkitektur eller en by, der nemt kan opdages på gåben eller cykel, så fanger København opmærksomheden som en potentiel feriedestination.

Corona-pandemien tog livtag med turismen, men siden da har den haft raketfart. Fra 2021 til 2025 er antallet af overnatninger vokset med 153% i København, viser tal fra Danmarks Statistik.

I runde tal havde København sidste år 12 millioner turismeovernatninger.

Og udviklingen har ikke overraskende skabt stor interesse hos flere virksomheder og udenlandske investorer, der ønsker at lukrere på den voksende turisme.

Antallet af ansøgninger om at få lov til at indrette hoteller i Københavns Kommune er steget med hele 475% på fem år.

Det er på mange måder godt for hovedstadens økonomi, da flere penge til butikker, restaurant- og hotelbesøg også betyder flere skattekroner i kommunekassen.

Men det kan også være svært at forsvare, at man afsætter flere af byens eksisterende kvadratmeter til hoteller i en by, der akut mangler boliger.

Stort fokus på boliger

Sådan lød ræsonnementet i hvert fald hos flere politiske partier, da otte hotelprojekter altså blev bremset.

Det var dog ikke alle, der bakkede op om beslutningen om reelt at aflive projekterne.

Radikale Venstre, Liberal Alliance og Venstre mente, det er et for ”alvorligt indgreb” at forbyde nye hoteller med det paragraf 14-forbud.

”Når det er sagt, ønsker Radikale Venstre frem mod den næste kommuneplan at undersøge, hvordan hoteller og turismen generelt kan blive fordelt bedre ud på alle bydele,” lød det dog fra partiet i en såkaldt protokolbemærkning.

Et "problem" med §14-forbud kan blandt andet være, at de altså blot bremser en igangværende proces, og så har kommunen ifølge loven ét år til at lave en ny lokalplan, der sætter nye rammer for, hvad bygningerne kan bruges til i stedet.

Dét skaber administrativt arbejde, der kan skubbe behandlingen af andre planer tilbage i køen — og derved ende med at forsinke nyt boligbyggeri. 

Der er heller ingen garanti for, at de otte, bremsede projekter nu ender med at blive til boliger i stedet for hotel.

Men før udvalgsmødet havde Astrid Aller (SF) spurgt forvaltningen, hvor mange af ejendommene, hvor der er blevet ansøgt om at drive hotel, der kunne blive til boliger.

Og det kan langt de fleste — 13 i alt — ifølge de ’nuværende planmæssige rammer’, svarede embedsværket.