Lokale kæmper videre for ambitiøs fornyelse af Strøget

Men regningen for den mest ambitiøse udgave af projektet blev for nylig estimeret til at være næsten dobbelt så høj som de første beregninger — og hoppede fra 23 mio. kr. til op mod 40 mio. kr.

Det viste et regnestykke, lavet af Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning.

Den heftige prisstigning kan måske betyde, at projektet i stedet ender med blive lavet i en discount-udgave.

Men initiativtagerne til den større vision — der bl.a. indeholder mønstret granitbelægning, skulpturelle vaser og et ’levende’ tag af blåregn — er ikke klar til at kapitulere.

Bag visionen står ’BID Frederiksberggade', der er en lokal forening af ejendomsejere på Strøgets første stykke, Frederiksberggade.

Her har man siden 2022 kæmpet for en mere ambitiøs fornyelse af Strøget, end den som kommunen selv har lagt op til og allerede sat penge af til. 

Og man undrer sig over den nu meget større regning:

»Vi har meget svært ved at forstå, at projektet pludselig er vurderet dobbelt så dyrt som hidtil antaget. I den kommende tid vil vi arbejde på at få en mere præcis vurdering af priserne for de enkelte dele af projektet,« skriver Bjarke Cloos, formand for BID Frederiksberggade, til Magasinet KBH.

Han fortsætter:

»Vi føler os overbeviste om, at der må være lagt lidt rigeligt 'buffer' ind eller være medtaget ting, som ikke tidligere har været en del af projektet,« fortsætter han.

Granit hiver prisen op

Hvis man ser på beregningerne fra forvaltningen, er det granitbelægningen, der har tippet skalaen og øget prisen gevaldigt.

Belægningen er designet af kunstner Bjørn Nørgaard, der også har udformet Amagertorv, og vil koste 25 mio. kr. at anlægge.

Men ifølge BID viste en foranalyse fra kommunen i november 2022, at en granitbelægning ville koste ca. 13 mio. kr. — og BID Frederiksberggade stiller sig uforstående over for, at det nu er blevet knap dobbelt så dyrt.

Formanden mener dog ikke, at det nødvendigvis er regnemaskinen, der er gået kløjs i på rådhuset:

”Jeg synes ikke, der er fejl i fremstillingen. Men jeg kunne godt have ønsket mig, at politikerne samtidig var blevet opdateret om projektets udvikling med yderligere detaljeringer af vaserne og blåregnstaget, simplificeringen af granitbelægningen og indarbejdelsen af fundamentstenene fra Vesterport,” skriver Bjarke Cloos.

Foruden Bjørn Nørgaard er den dansk-vietnamesiske kunstner Dahn Vo også en del af projektet. Og duoen var her i januar klar med et justeret ’skitseforslag’, der blandt andet giver et bud på en granitbelægning, der er "lidt simplere med færre forskellige størrelser granitfliser".

Det håber man hos BID vil gøre projektet nemmere og billigere, men information om justeringen er altså tilsyneladende ikke kommet videre til politikerne.

Præcis, hvad den simplere belægning vil koste, er dog usikkert. Og foreningen er ikke klar til ”at igangsætte en egentlig projektering af elementerne, før der er sikkerhed for finansieringen og dermed realiseringen af projektet,” lyder det fra formanden.

Sten fra 1500-tallet

I kunstnernes reviderede ’skitseforslag’ indgår flere nye detaljer om projektet.

Blandt andet vil man indarbejde 32 såkaldte 'fundamentsten', som Bjarke Cloos nævner — granitsten, der stammer fra ca. år 1540 og blev fundet ved udgravningen til metroen på Rådhuspladsen.

Københavns Museum har stillet stenene til rådighed, og dem ønsker kunstnerne at inkorporere i området omkring ’indgangen’ til Strøget ved Rådhuspladsen. 

Derudover er de tre meter høje blomstervaser, der i projektet placeres i begge ender af Frederiksberggade, blevet skiftet fra bronze til støbejern. 

Og så er man kommet nærmere, hvordan det ’levende’ tag af blåregn kan se ud.

Kunstnerne forestiller sig at plante blåregn på fire hushjørner i krydset mellem Frederiksberggade og Kattesundet — ved butikkerne Jack & Jones, New Yorker, Espresso House og Badolina.

Et mønstret blomstergitter i rustfrit stål vil gå fra hjørne til hjørne, så blåregnen kan slynge sig henover det og blive til ’levende’ tag.

Drift af en 'blomsterskole' i et lokale på strækningen er også stadig en del af planen, men den har kommunen på forhånd sagt, at de lokale erhvervsdrivende selv må finansiere. 

Alligevel er driften dog også en del af den økonomiske hovedpine hos kommunens forvaltning.

For udover selve anlægsprisen for det kunstneriske projekt, så kan drift af projektets blomster, vaser, belysning (og fliser) ende med at koste knap en million kroner årligt, vurderede kommunen i forbindelse med det nye prisestimat.

Så hvad nu, hvis man skærer ind til benet og fokuserer på den nye granitbelægning?

»Hverken kunstnerne eller vi ser det som en realistisk mulighed, at der udvælges delelementer i det endelige projekt,« skriver Bjarke Cloos og fortsætter:

»Nu er det socio-kreative lokale (blomsterskolen, red.) heller ikke en del af kommunens budget, og prisen for kunstelementerne er relativt beskeden i forhold til granitbelægningen. Så jeg tror ikke, det bliver et spørgsmål om at fravælge noget for at spare et par millioner eller tre.«

For godt til at sige nej

Før BID Frederiksberggade kom på banen med sin mere ambitiøse vision bud, var de københavnske politikere klar med en løsning, der involverede at udskifte de slidte betonfliser fra 1980’erne med nye af samme type.

Derudover stod kommunens opfriskning af Strøgets ene ende på lidt ny gadebelysning og nye skraldespande. Og ikke mere.

Dén model koster "kun" otte mio. kr. Og derfra er der et godt stykke op til de knap 40 mio. kr., som den mere ambitiøse løsning nu vurderes at koste.

Kommunen havde givet BID en frist til 1. marts for at finde medfinansiering til kunstprojektet, men på den dato, var det kun lykkedes ejerne at rejse 3,3 mio. kr.

Hos BID har man dog ikke givet op, og der er ’flere dialoger’ i gang om finansiering: 

»Vi kæmper alt, hvad vi kan, for at rejse så meget som muligt. Det har vi også gjort indtil nu, og derfor ved vi, at det er svært, men vi opgiver ikke, før alle muligheder er afsøgt,« lyder det fra Bjarke Cloos.

Den endelige, politiske beslutning om projektet er blevet udskudt til september, hvor rådhusets skal forhandle om ’Budget 2027’.

Her bliver spørgsmålet, om politikerne vil dække den eventuelle restfinansiering — eller om den oprindelige, billigere version i stedet bliver valgt.

»Det kan man frygte,« siger Bjarke Cloos om den mulighed, at politikerne ender med at vælge beton-løsningen. Og han fortsætter:

»Men jeg har svært ved at se projektet blive lagt i en tidskapsel, der begraves under betonfliser på Frederiksberggade, så eftertiden kan se, hvad man gik glip af. Det lyder heller ikke særlig bæredygtigt med betonfliser, når der nu foreligger et forslag om granitbelægning — endda i en kunstnerisk udformning.«

»Vi satser hårdt på, at budgettet kommer ned på et mere realistisk niveau, at vi får rejst flere penge, og at projektet i sidste ende er for godt til, at politikerne siger nej tak til det,« slutter BID-formanden.