Ny P-aftale betyder også 'ny' Middelalderby

Nogenlunde sådan kan man opsummere en ny politisk aftale om parkering i Københavns Kommune, som blev annonceret i dag.

Men kan man få både mere parkering og nye byrum i samme ombæring?

Ikke helt.

De politiske partier på Københavns Rådhus fortsætter med den nye aftale deres tradition for at søge bredest mulig konsensus, og alle partier — fra Enhedslisten og Alternativet til Konservative og LA — har skrevet under på sidste side.

Det vil nogen måske mene i sig selv er noget af en præstation, taget i betragtning hvordan spørgsmålet om parkering kan dele vandene både på gaden og på rådhuset — og hvordan den seneste valgkamp var præget af diskussionen.

Men der er blevet hugget en hel del hæle og klippet mere end én tå i det brede kompromis, der nu er lagt frem.

Færre delepladser

Én ting der har irriteret partier som A, K og V er, at mange af de såkaldte 'el-delebilsplader' ofte står ubrugte hen.

Her må kun delebiler, der kører på el, parkere. Men udbredelsen af konceptet er gået langsommere, end nogen måske havde forventet. Og går man en tur i byen, kommer man ikke sjældent forbi en tom el-delebilsplads, mens alle de "normale" P-pladser ved siden af er optaget.

Der findes i alt omkring 1.000 af den slags P-pladser i byen, men 320 af dem vil nu blive lavet om til almindelige P-pladser igen — i første omgang dog kun frem til 2030. Rent praktisk kommer ændringen til at foregå ved, at der blot trækkes en kommunal pose henover skiltningen.

Særligt Konservative er glade for denne del af aftalen, og partiets gruppeformand kalder det i en meddelelse udsendt i forbindelse med aftalen for en del af den "konservative kernepolitik".

Nyt i kernen

Langt de fleste af punkterne i den nye aftale omhandler dog specifikt Middelalderbyen — byens godt én kvadratkilometer store kerne.

Her blev det i 2023 besluttet, at i alt 600 af områdets cirka 1.050 P-pladser skulle nedlægges — og i januar 2025 kunne Københavns Kommune fortælle, at 525 af nedlæggelserne nu var gennemført.

I den nye aftale bliver 50 af dem dog genetableret. Ikke som almindelige P-pladser, men som pladser reserveret til erhverv og til handicappede. Og omlægningen af de resterende 75 P-pladser, der skulle have været sket i år, er blevet udskudt i tre år.

Et grundlæggende problem ved nedlæggelsen af parkeringspladser i Middelalderbyen har været, at man ikke har stået klar med, hvad der skulle komme i stedet.

I Københavns Kommunes trafik- og byrumsplan for Middelalderbyen fra 2022 er inkluderet adskillige omlægninger af de nu mindre parkeringsprægede gader, så der kan skabes mere og skønnere plads til både cykler, gående og ophold.

Men ved planens politiske vedtagelse blev der ikke også afsat penge til at sætte gang i nogen af tiltagene overhovedet.

Da vi i november 2024 spurgte de politiske partier om, hvornår man ville finansiere ny brug af de frigivne arealer, var det svært at få klare svar. For Venstre var projektet f.eks. slet ikke en prioritet, mens Radikale Venstre ville fokusere på 'midlertidige' tiltag.

Blot to måneder senere var de 525 P-pladser altså nedlagt, men da de fleste arealer ikke var optaget af andet, fortsatte bilisterne med at parkere ved kantstenen.

Derfor blev flere af de såkaldte 'straksbænke' opsat, hvor der før var P-pladser, og hvor der engang i fremtiden skal være noget andet. 

I den nye politiske aftale er man enige om, at de udskældte bænke nu i udstrakt grad skal erstattes af f.eks. plantekummer eller cykelparkering — blandt andet for at undgå problemer med støjende adfærd om natten.

Endelig penge til det permanente?

Siden P-pladserne blev nedlagt i januar 2025 har man faktisk finansieret to af de projekter, der skal træde i stedet for den nedlagte parkering.

Det skete i september 2025, men projekterne ventes først færdige i henholdsvis 2030 og 2031, og den store plan for nye byrum i Middelalderbyen indeholder yderligere syv af de såkaldte 'flagskibsprojekter' — ud over en lang række mindre ændringer i hele området.

De venter alle stadig på finansiering, men politikerne har nu indset problemerne ved at ikke at have været klar med de nye projekter, da P-pladserne blev nedlagt.

I februar sagde Line Barfod (Ø): »Vi har blandt andet lært, at vi skal være klar med de tiltag, der skal udfylde byrummet, samtidig med at parkeringspladser omlægges — og ikke på bagkant, som det har været tilfældet med Middelalderbyen.«

Og i den nye aftale er alle partier nu blevet enige om, at man vil "arbejde for at finde midler til flere af de permanente byrumsprojekter, som er beskrevet i byrums- og trafikplanen i Middelalderbyen."

Tomme ord, vil nogen måske indvende, men de politiske partier på rådhuset har generelt tradition for at søge at respektere brede politiske aftaler.

I første omgang vil man til september forsøge at afsætte mere finansiering til det såkaldte Flagskibsprojekt A på Nørregade — som allerede er delvist finansieret — og til Flagskibsprojekt C, som blandt andet omfatter Nikolaj Plads og Lille Kongensgade.

20 grønne bylivsgader?

Mens man venter på permanente løsninger, kan man på sine spadsereture i Middelalderbyen som nævnt forvente flere plantekummer og mere cykelparkering. Og så er partierne også enige om, at mere af den frigivne plads nu kan bruges på udeservering.

På yderligere i alt fem gader vil der fra 1. januar blive tilladt udeservering, hvor der før var P-pladser. De konkrete gader vil blive udpeget efter en høringsproces.

Uden for Middelalderbyen vil man forlænge den såkaldte pulje til 'Bylivsgader', hvor lokale kan gå sammen om at omdanne stykker af asfalt- og parkeringsdominerede gader til grønnere gader med mulighed for ophold.

I øjeblikket udvælges omkring fem gader om året til disse mindre omdannelser, men partierne erklærer, at man til septembers budgetforhandlinger vil forsøge at afsætte penge til 'yderligere 20' i budgettet for 2027.

Det er et punkt, som ikke mindst Alternativet er glade for:

"Jeg er utrolig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod at etablere op til 20 nye bylivsgader i København. Det var et af de forslag, vi gik til valg på, fordi vi tror på, at byen skal indrettes til mennesker frem for biler," skriver gruppeleder Karoline Lindgaard i en mail.

De mere parkeringsvenlige partier i forliget har dog sikret sig, at maksimalt 100 P-pladser må blive nedlagt i forbindelse med de mange projekter — altså maksimalt 5 pladser pr. projekt.

Samtidig skal alle de nedlagte pladser erstattes af pladser andetsteds. Det sker for tiden typisk ved, at Københavns Kommune lejer P-pladser i private P-anlæg.

Planen kort - hovedpunkter

• 50 ud af 525 nedlagte P-pladser i Middelalderbyen genetableres til handicappede og erhverv.
• Der sættes midler af til en informationskampagne om muligheden for af- og pålæsning i Middelalderbyen.
• Tidsbegrænsningen på erhvervsparkeringspladserne i Middelalderbyen ændres fra kl. 7-17 til kl. 7-15.
• Plantekummer eller andet grønt byrumsinventar opstilles i Middelalderbyen til erstatning af bl.a. midertidige bænke.
• På 5 gader i Middelalderbyen kan udeservering udvides til vejbanen.
• Bylivsgadepuljen forlænges, og man vil arbejde for at finansaiere op til 20 grønne bylivsgader i Budget 27. Der kan i den forbindelse maksimalt nedlægges 100 p-pladser, og alle P-pladser skal erstattes.
• Der skal sættes fart på indsatsen for sikre skoleveje rundt om i byen.
• 1/3 af de dedikerede el-delebilspladser i byen, dvs. cirka 320 pladser, kan bruges som almindelige p-pladser frem til 2030.
• Omlægningen af 75 gadeparkeringspladser i Nørre Kvarter i Middelalderbyen udsættes i 3 år.
• Man vil forsøge at finansiere en ny evaluering af omlægningen af cykel- og bilparkering og nye tiltag i Middelalderbyen på Budget 2027.  
• Man vil at arbejde for at finde midler til flere af de permanente byrumsprojekter i Middelalderbyen.
• Der bruges ikke flere midler på parkering, end kommunen får ind i parkeringsindtægter.