pixel

Sådan vil byens hjerte se ud i fremtiden — Nørregade og Domkirken

I den store plan for fremtidens Middelalderby er der udpeget ni 'flagskibsprojekter'. Vi kigger på dem alle — denne gang Nørregade og området omkring Vor Frue Kirke.

Vor Frue Kirke

Den store plan for fremtidens, næsten bilfri, Middelalderby er lagt frem. I en serie artikler kigger vi enkeltvis på de såkaldte 'flagskibsprojekter', som dækker over de mest omfattende ændringer af bykernen, som den var afgrænset i middelalderen — det vil sige inden for de gamle volde.

I den første her kigger vi på 'Flagskibsprojekt A', som ifølge planen også vil være det første, man går i gang med, når der er projektstart. Hvornår dét sker er endnu usikket, men det kan allerede være til næste år, hvis der er politisk opbakning og afsættes midler til arbejdet til efterårets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus.

A: Nørregade, Dyrkøb og Bispetorvet

Der bor ingen bager i Nørregade, men til gengæld er det trafikalt set en af de vigtigste veje ind og ud af Middelalderbyen. Gaden starter ved Nørreport Station og fører forbi Skt. Petri Kirke og Domkirken, inden den munder ud i Gammeltorv.

Er man kendt på disse kanter, har man måske tidligere tænkt tanken, at gaden i dag virker underudnyttet.

Med sit svungne forløb flankeret af meget varierede bygninger fra forskellige århundreder har den fra historiens hånd fået tildelt flere æstetiske gaver.

Men det meste af selve gaden er i dag optaget af asfalt til biler og cykler, der må deles om pladsen. Her er ingen cykelsti, lidt spredt parkering langs kantstenen og intet grønt — bortset fra en lille stribe træer omme bag den massive mur, der adskiller Skt. Petrikirken fra omverdenen.

Trafikalt er der ofte et mildt kaos på gaden. Den manglende adskillelse af cykler og biler skaber med jævne mellemrum utrygge situationer for cyklisterne, der må svinge ud på vejbanen for at undgå biler, der er standset op langs kantstenen.

Nørregade er med andre ord langt fra så køn eller så velfungerende trafikalt, som den kunne blive med med nogle relativt små ændringer.

Brede fortove

Fremtidens Nørregade skal være ganske anderledes end i dag. Først og fremmest skal kørebanen indsnævres markant i forhold til i dag, så der kun vil være én kørebane.

Samtidig bliver gaden lavet til en såkaldt 'cykelgade'. Dét vil sige, at biler fortsat kan køre ned ad den fra Nørreport, men cyklerne vil have højeste prioritet, og bilerne må derfor pænt vente bagved, hvis de bliver 'fanget' bag langsomt kørende cyklister foran sig.

Vendersgade på den anden side af Nørreport er netop blevet lavet til en cykelgade, og Nørregade skal fortsætte dét forløb, så man får en sammenhængende cykelgade-forbindelse hele vejen fra Søerne ind til Gammeltorv.

Fortovene skal, som det hedder i planen, udvides 'mest muligt' og holdes fri af inventar for at skabe et bredt, uhindret område til fodgængerne.

Over Sankt Peders Stræde og Krystalgade bliver fortovene 'gennemgående' — dét vil sige, at de løber hen over sidegaden i stedet for at blive afbrudt af den. Dét kan lyde som en lille ændring, men gennemgående fortove betyder som regel en markant ændring af, hvordan gaden opfattes. Når fortovene er ubrudte af sidegader, opleves gaden mere som en gade for gående, og bilister forstår, at det er dem der skal holde tilbage — og ikke omvendt.

Grønt og sanseligt, stadig mur

Godt 300 meter nede ad Nørregade når man frem til Domkirken og Frue Plads mellem kirken og den gamle universitetsbygning. På den anden side af kirken ligger 'Dyrkøb', der har form som en aflang plads, men som i dag er en parkerings-én af slagen.

Parkeringspladsen siger i fremtiden tak for denne gang og trækker sig tilbage til fordel for én stor pladsdannelse omkring hele domkirken, der også hedder Vor Frue Kirke. Det vil betyde, at man hele vejen rundt om kirken, henover Nørregade — inkluderende det lille Bispetorvet — og også over henover Fiolstræde på den anden side, vil lægge en ensartet belægning i granit.

Grebet skal binde hele området omkring kirken sammen som én samlet plads, der fremover skal anvendes til 'ikke-kommercielt ophold', som det hedder.

Opholdet kan blandt andet foregå på den nu parkeringsfrie Dyrkøb, der vil være lavet til et grønt anlæg med fokus på 'ro og sanselige oplevelser' — f.eks. i form af kunst og vandelementer. Bænke vil der selvfølgelig også blive plads til, og der åbnes op for, at der med mellemrum kan blive afholdt arrangementer i området.

Der er i det aktuelle projekt ingen planer om at fjerne muren ind til Sankt Petri Kirke, for på den måde også skabe en ny, grøn plads her.

Københavns Kommune anslår, at det vil koste 49-69 mio. kr. at gennemføre projektet, der altså vil være det første, man går i gang med, hvis planen i sin nuværende form bliver politisk vedtaget og finansieret.

  


Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Go0e

Brosten er helt og aldeles galt afmarcheret, for cyklister OG gående.

Når Nørregade bliver ensrettet mod Gammel Torv, hvordan skal trafikken (specielt den tunge) så komme ud igen? Åbner man endelig op for gennemgående kørsel forbi Nytorv mod Rådhusstræde?
uffe.jacobsen_3156
Åh, nej! Kan vi dog ikke blive fri for de forbandede brosten?
Hanne Beier
Det er vanskeligt at forstå, hvordan prioritering af cykler harmonerer med valg af brosten i Vendersgade. Det er go’dag mand økseskaft…
gc4457@gmail.com Hanne Beier
Enig
morten.renberg
Når jeg cykler ad Nørregade er det største problem de mange varebiler igang med af- og pålæsning. Hvordan vil man løse det en snævere vognbane?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling