pixel

Invasion of the kunstjuletræer

Kulørte træer er her og der og alle vegne i byen frem til jul. Se her hvorfor!

kbh magasin

Fakta

Happy Xmas Trees CPH
De 40 juletræer pynter rundt omkring i byen fra 14. november til 25. december.

Mellem jul og nytår udstilles de samlet i Øksnehallen og til sidst bortauktioneres de til fordel for skovplantning i Mali.

40 kulørte juletræer er skudt op rundt omkring på Københavns knudepunkter. Flest i Indre By, men enkelte er også set på Frederiksberg og broerne.

KBH er derfor taget på juletræsspotting i sit nærmiljø, for at bringe fotodokumentation af fænomenet.

juletraeer-025.jpg

Mens juletræerne tilføjer vores vintergrå storby en god gang pangfarve, skal du stadig en tur i skoven, hvis du savner duften af ædelgran. Træerne er nemlig nogle værre snydetræer, lavet af noget så duftløst som glasfiber.

juletraeer-002.jpg

Til gengæld er de så blevet udsmykket flot af en række danske og udenlandske kunstnere. Foruden komikere som Christian Fuhlendorff og kreative børneflokke fra blandt andet Julemærkehjemmet, Vesterbros Ungdomsgård og Rigshospitalets Børnekræftafdeling.

juletraeer-018_0.jpg

Du kan spotte dem på gader og stræder indtil 25. december, og mellem jul og nytår udstilles de så i samlet flok i Øksnehallen, hvorefter de bortaktioneres. Du kan dog allerede nu byde på de farverige stammer via internetauktionshuset lauritz.com

Juletræsepidemien er nemlig sat i værk under navnet Happy Xmas Trees CPH for at samle penge ind til at etablere skove i Mali hvor der i dag er ørken eller savanne. Dels for at påvirke verdens klimaregnskab i en positiv retning, dels for at sætte gang i lokalt afrikansk skovbrug.

juletraeer-003.jpg

Og mon ikke både det guldjuletræ (vi taler en beklædning med 24 karat ægte guld!) som står på Hotel Sankt Petri i Krystalgade, og det juletræ, som står og funkler med 14.700 swarovski-krystaller i Illum, kan hive en slat penge hjem til det gode formål?

juletraeer-011.jpg

juletraeer-015.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling