pixel

9 kolde til ganen

Når solen kaster sine varme stråler over byen, er der brug for læskende forfriskninger. KBH har fundet lidt for enhver smag

kbh magasin

Fakta

Har du en bartender gemt et sted, kan du forsøge dig med The Office’s bud på årets sommercocktail – eller nyde ’the real deal’ på søbredden ved Sortedams Dossering 83.

Happy Ending
Bourbon whiskey
Absint
Mynte
Rabarbersirup
Limefrugter
Knust is

Mynte og rabarbersirup moses med frisk lime. Glasset fyldes med knust is, og til sidst flamberes bourbon whiskey og absint ned i drinken.

En rigtig bartender tager mængderne lidt på slump så fyld i efter behag.

Cocowell.jpgFirkantet nød Under sydligere himmelstrøg kan man snildt få stukket en grøn kokos i hånden når man har brug for en tørstslukker. Den hydrerer nemlig din krop bedre end noget andet. Desværre er vores tempererede klima ikke egnet til den slags eksotiske sager, så vi må tage til takke med denne udgave på karton. Den store nød er plukket før den blev moden, så smagen er frisk og kun let kokosagtig. Byens Helsam-butikkerPris: 22,50

Loegismose_juice_ingefaeraeble.jpgGodt til ganen Løgismose har lidt for ethvert delikatesse-hungrende hjerte, og en improviseret picnic i det blå skal nok få solide og lækre ben at gå på i fødevarehuset. Har du brug for lidt godt og læskende i sommervarmen, har de et stort udvalg af juicer og let brusende vand fra engelske Luscombe’s, for eksempel en med ingefær og æble. Derudover har de altid rigeligt med vin på køl hvis ganen mere er i humør til det.Løgismose, Nordre Toldbod 16, Kbh KPris: 20,-

SmooTea_Baresso.jpgGlat sommer-te Selv om Baresso primært gør sig i kaffe, har de også plads til mere læskende drikke i sommervarmen. Bag ordspillet SmooTea gemmer sig en cocktail af skovbær-te, blåbær, tranebær og knust is. Oven på den herlighed kan man vælge at få flødeskum afhængigt af hvordan badetøjet arter sig på kroppen. Byens Baresso-barerPris: fra 37,-

Skovlyst-BirkeBryg.jpgFra skovens dyb Inde midt i Hareskoven ligger bryggeriet Skovlyst, og de lader sig i høj grad inspirere af deres omgivelser. Bøgebryg, Ahornbryg og Egebryg er nogle af varianterne, og flaskerne inviterer med deres etiketter til at blive åbnet i det fri. Birkebryggen her er en tjekkisk inspireret pilsner, og navnet stammer fra det tilsatte birkesirup.Føtex, Kvickly, SuperBrugsenPris: 25,-

roedvinschampagne.jpgPerlende rødvin Black Queen Sparkling Shiraz er navnet på denne mousserende sag, og som navnet antyder, er det en rødvin med bobler i. Nogle vinkendere finder det sikkert ganske blasfemisk, men i ophavslandet Australien er den faktisk meget populær. Den nydes ikke ved sædvanlig rødvinstemperatur, men derimod ved 8-10 svalende grader. Byens Skjold Burne-forretningerPris: 190,-

Rieme_fransklemonade_frit.jpgIngen cola her Er du træt af koffeinholdig sodavand, er Rieme Boissons måske noget for dig. De franske lemonader lever op til deres navn og er alle lavet af citrusfrugter af en art, for eksempel grapefrugt eller mandarin. De sælges flere steder i byen, men er du alligevel på Ismageriets kanter, kan du passende få en af deres lækre skummetmælksis med ud i sommeren.Ismageriet, Kongelundsvej 116, Kbh SPris: 40,- for 1 liter

Pimms.jpgPimmelims Denne engelske klassiker har en lang historie bag sig, men har endnu ikke vundet rigtig indpas i det danske. For snart 200 år siden fandt indehaveren af en østersbar i London på blandingen af gin, urter og kinin der også findes i malariamedicin. Meningen var at det skulle hjælpe på fordøjelsen. Sidenhen er Pimm’s blandet med champagne eller lemonade blevet særdeles populært på den anden side af kanalen, og nu slår vi et slag for den som årets sommerdrik.Juuls Vin og Spiritus, Værnedamsvej 15, Frb CPris: 145,-

ny_is.jpgSommertid er istid Hansen Is har igennem generationer glædet befolkningen med flødeis med tryk på fløde. I 1922 lavede ærkedanske Hans Hansen sin første flødeis, og opskriften er den samme i dag. Af de såkaldt ’syv oprindelige’ pindeis er der kun en enkelt uskyldig sag, og det er smoothie-isen der er lavet af hindbær, banan, ananas og mælk.Hansen Is, Frederiksborggade 29, Kbh KPris: 19,-

Furesoe_NoerrebroBryghus_frit.jpgHåndplukket bajer Som den frankofile læser nok kan se, smager denne øl lidt af hindbær der gror ved Furesøens bredder. Hovedparten af indholdet er dog belgisk hvedeøl, så du skal ikke forvente en bombastisk smagsoplevelse i stil med den farverige hindbærbrus. Farven er dog lidt derhen af, og smagen er let og frisk.Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3, Kbh NPris: 35,- for 60 cl

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling