pixel

Vil du beta-teste CityChange?

Magasinet KBH søger 10 beta-testere til app'en CityChange der skal hjælpe med at skabe et København, som beboerne vil have den.

citychange app

Anmeld byen! Stem på byen! Stil forslag til byen! Lav om på byen!

I intet mindre end tre år har vi på Magasinet KBH også arbejdet på, hvad vi håber vil blive en lille revolution i arbejdet med at udforme København.

CityChange er en smartphone-app med et bagvedliggende analysesystem, der giver byens beboere en helt ny mulighed for at dele deres mening om byens byrum og arkitektur — og deres ønsker for den.

Alle inputs aggregeres og analyseres — 100% anonymt, selvfølgelig — og resultaterne stilles til rådighed for dem, der kan gøre det hele til virkelighed.

Dét gælder ikke mindst Københavns Kommune, som vi har holdt indledende møde med om deres deltagelse i projektet og som nu følger udviklingen.

Projektet er også en integreret del af nærværende magasin: Resultaterne fra app'en vil blive en del af fremtidige artikler.

Beta-testere søges

App'en er næsten klar til at blive sendt ud til alle byens beboere, men inden vi når helt så langt, har vi brug for 10 frivillige, der vil beta-teste app'en for os.

De 10 vil være de allerførste der får lov at prøve app'en, og opgaven indebærer blot at bruge app'en i en test-periode på 14 dage. Til sidst beder vi dig udfylde et kort spørgeskema.

Oplysningerne bruger vi til at lære, hvad der fungerer godt — og hvad der er mindre godt — og justere app’en inden den lanceres til den brede befolkning. Dine input kommer med andre ord til at påvirke app’ens udformning.

Vi forventer ikke, at du som beta-tester bruger timevis på at gå rundt og anmelde hele byen i de 14 dage — eller at du bruger app'en hver eneste dag.

Men det er vigtigt, at du har tid og lyst til rimelig hyppigt at bruge app'en på din færd rundt i byen. At afgive en simpel stemme i app'en tager mindre end 10 sekunder.

Som en lille tak vil alle 10 beta-testere modtage et eksemplar af det officielle 'Magasinet KBH' kaffe-krus, når test-perioden er overstået.

Vi søger beta-testere til både Android og iPhone.

Er du interesseret, så udfyld formularen på denne side.  

Projektet hed oprindeligt Civitist og søgte om crowdfunding tilbage i starten af 2019.

Ved dén lejlighed lykkedes det ikke at rejse de 250.000, som vi havde brug for til udviklingen. Dét forsinkede arbejdet, men vi har siden modtaget finansiel hjælp fra anden side og taget lidt af sparegrisen.

I løbet af processen har projektet også fået sit nye navn: CityChange.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling