Skal den gamle by beskyttes med bevarende lokalplaner?

Bør man lave bestemmelser for bevarelse af by, ligesom man gør det, når man skal bygge ny by?

Dét mener foreningen 'Arkitekturoprøret' der ønsker at gøre bymiljø til et tema i valgkampen op til kommunalvalget i november.

Når der i dag skal bygges nyt i byen, skal der laves en såkaldt lokalplan — hvis der ikke allerede findes én for det pågældende område. Lokalplanen indholder de overordnede bestemmelser for, hvad og hvor meget der må bygges på en grund eller i et større byområde.

En lokalplan kan dog også være bevarende — det vil sige, at man rent politisk vedtager nogle bestemmelser for, at et bestemt område skal bevares mere eller mindre, som det fremstår i dag.

Det er lidt det samme som en fredning — og så alligevel ikke.

En fredning omfatter både det ydre og det indre af en bygning, og det er Statens Kulturstyrelse, der står for landets fredninger.

Bevarende lokalplaner handler kun om det ydre og har primært som formål at bevare byen som helhed som den opleves fra gaden — og det er kommunen selv, der kan lave de bevarende lokalplaner. Statslige institutioner behøver altså ikke blive involveret.

Som faste læsere af Magasinet KBH nok vil vide, kæmper Arkitekturoprøret ikke mindst imod det, som foreningen ser som tabet af sjæl, charme og lokal forankring i de dele af de danske byer, der er opført efter 2. verdenskrig.

Derfor har man her en særlig interesse i de bevarende lokalplaner, og derfor har foreningen spurgt de københavnske politikere om deres holdning til at lave bevarende lokalplaner i København — noget som der ellers ikke er meget tradition for at lave i byen, men som er indskrevet i den gældende Kommuneplan 2019, der sætter en strategisk retning for byen.

Arkitekturoprøret spurgte politikerne:

Vil jeres parti igangsætte arbejdet med lokalplaner for Middelalderbyen og Christianshavn i den kommende valgperiode?

Vi bringer de seks svar her:

Socialdemokratiet

Svaret [er] ja: Socialdemokratiet vil i overensstemmelse med Kommuneplan 2019 arbejde for, at der sættes gang i arbejdet med, at byen bliver dækket af lokalplaner startende med Middelalderbyen og Christianshavn.

På grund af den høje byggeaktivitet i København er der dog ventetid på udarbejdelse af lokalplaner i kommunen. Planloven pålægger kommunen at udarbejde og fremlægge forslag til en lokalplan, når et konkret projekt kræver det. Konkrete byggerier, der er vurderet at være lokalplanpligtige, er derfor første prioritet, når der skal udarbejdes lokalplaner, også i den kommende valgperiode.

Jeg er meget enig i, at bymiljø er et vigtigt tema op til kommunalvalget den 16. november 2021. Derfor har jeg også peget på en række områder og bygninger, som jeg mener bør bevares.

Samtidig har jeg i forbindelse med de netop afsluttede budgetforhandlinger om kommunens budget de kommende år foreslået, at der sættes midler af til en kortlægning af bygninger og områder, som har en særlig københavnsk historie og sjæl, der er vigtig at bevare. Kortlægningen skal indgå i grundlaget for den kommende kommuneplansstrategi, og københavnerne skal inddrages i den.

Lars Weiss
Overborgmester

Enhedslisten

Ja.

Der skal tydeligvis lokalplaner til for at kunne sikre, at disse bydele bevarer et helhedspræg. Defor var det os meget magtpåliggende at få netop denne forskrift ind i kommuneplanen.

Lokalplaner er ressourcekrævende at udarbejde, men med en udrulning af lokalplaner for alle dele af Indre By og Christianshavn kan vi afværge, at spekulationen i attraktiv beliggenhed ødelægger det attraktive ved beliggenheden.

Uden en styrket udspecificering af plankrav, har vi ikke musklerne til at holde bygherrer med dårlig smag fra at jage profit ved at udleve deres dårlige smag på bekostning af livet og skønheden mellem husene. Hvis de skal tjene penge, skal det ske på en måde, der forbedrer byrummets kvalitet.

Opgaven er omfattende og vil kræve tid og skattekroner. Vi skal derfor prioritere, hvor vi sætter ind først.

En enkelt særligt påtrængende opgave bør fremhæves: I Enhedslisten ønsker vi en bevarende lokalplan for Nyholm, således at dette ekstremt attraktive område kan bevare ikke kun sin form men også noget af sin oprindelige funktion.

Her grundlagdes de håndværksmæssige færdigheder, der siden 1700 har sat høje standarder.

Vi kan bruge stedet, så træskibene i København ikke behøver at søge anden havn, hvis de skal på værft. Vi kan skabe et center for bygningshåndværk, hvor unge mennesker kan lære, hvad der skal til for at vedligeholde, restaurere og nyskabe den københavnske bygningsmasse. God byggeskik starter med gode bygningshåndværkere, der har rødder i deres by. Desværre delte vi i august kun ønsket om en bevarende lokalplan for Nyholm med Konservative og Dansk Folkeparti på rådhuset. Men nu er der snart valgkamp med meget borgerkontakti, så det kan jo være, at flere partier vil slutte sig til.

Gorm Anker Gunnarsen
Enhedslisten

De Konservative

Ja, vi konservative vil gerne have bevarende lokalplaner for Middelalderbyen og Christianshavn.

Jakob Næsager
Konservative

SF

SF støtter, at der laves lokalplaner for Christianshavn og Middelalderbyen, som beskrevet i Kommuneplanen og gerne bevarende lokalplaner

Vi ønsker et stærkere fokus på bevaringsværdige bygninger i byen. Vi har alt for ofte set bevaringsværdige huse forfalde, hvorefter det ikke var muligt at bevare dem.

Lige nu er problematikken meget tydeligt på Amagerbrogade.

Vi kunne også tænkes os, at der blev arbejdet med temalokalplaner, der dækker hele bydele.

Vi er udfordret af, at det tager lang tid og kræver mange ressourcer, som Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har lige nu.

Klaus Mygind
SF

Venstre

Venstre vil gerne se på en lokalplan for Middelalderbyen og Christianshavn.

For os er det helt afgørende, at en lokalplan tager hensyn til de mennesker, som bor i de to bydele, eksempelvis i forhold til at det skal kunne lade sig gøre at have en bil. Det kan bl.a. ske ved at der tilvejebringes mere underjordisk parkeringskapacitet.

Jens-Kristian Lütken Jensen
Venstre

Radikale Venstre

I Radikale Venstre har vi fokus på, at det fremtidige byggede miljø bliver bæredygtigt, og at vi — når vi bygger nyt i byen — holder fokus på at få fortiden med ind i fremtiden.

Dét betyder, at vi nogen steder skal i gang med en bevarende lokalplan. Og andre steder at vi godt må tænke nyt, vildt og nogen steder udenfor Middelalderbyen højt. 

Vi skal fremadrettet have en strammere hånd på rattet, når det kommer til byudviklingen, og her vil vi gerne invitere arkitekterne med.

For os er det ikke en holdbar løsning, at det arkitektoniske udtryk kommer til at spille anden violin i forhold til investorer og udviklere, og her skal vi have fundet en bedre måde at gøre det på, end vi har i dag. 

Mette Annelie Rasmussen
Radikale Venstre