Plan for renovering af Nørreport lagt frem

Ved dén lejlighed satte Københavns Kommune og DSB gang i en foranalyse, der skal kortlægge, hvordan der bedst kan rettes op på skaderne, og hvordan stationen kan gøres mere robust og billigere at vedligeholde i fremtiden. Og nu ligger første del af analysen klar. Den fokuserer på de elementer af stationen, der befinder sig i gadeplan — fx belægningen, den overjordiske cykelparkering og belysningen — som Københavns Kommune har ansvar for.

Sidst på året følger analysen af de underjordiske elementer, som er DSB & Banedanmarks ansvarområde. 

Nørreport bruges ikke som planlagt

Som vi tidligere har skrevet på Magasinet KBH, er Nørreports belægning roden til ét af stationens (mange) problemer. Den består af større og mindre granitfliser og rustfri stålelementer — og dén type belægning kræver mere vedligehold end eksempelvis københavnerfliser og brosten, som vi kender fra store dele af byen.

Kombineret med det faktum, at Nørreport er Danmarks travleste station, har det ført til jævnlige opgravninger, reperationer og reetableringer, og det pynter ikke just, når det er asfalt, der bruges til at lappe hullerne i granitten. 

I de indledende øvelser til foranalysen har det desuden vist sig, at Nørreport har et fundamentalt problem: Folk bruger simpelthen ikke stationen, som den var planlagt, og det lægger yderligere pres på belægningen.

"Gående, cyklende og kørende benytter ikke arealerne, som de var tænkt anvendt. Belægningen omkring stationen viser flere sætningsskader, som delvist kan henføres til uhensigtsmæssig kørsel af tung trafik og delvist til manglende bæreevne i opbygningen," skriver Teknik- og Miljøforvaltningen således i en orientering til politikerne. 

Derudover vurderer forvaltningen, at der fra start ikke har været sat penge nok af til at kunne holde stationen ren og fikse de ting, der nu engang går i stykker på en station, som dagligt bruges af 250.000 mennesker. Herunder glasset i de karakteriske og lysgivende ventilationstårne, der går i stykker igen og igen, og som føjer til indtrykket af en station i forfald. 

Tre scenarier på bordet  

Udgangspunktet for foranalysen har været, at der ikke skal ændres afgørende på Nørreports overordnede design og indretning, men at forholdene skal forbedres, så pladsen bliver robust med hensyn til brug og drift i fremtiden.

Det er måske derfor, at det er selv samme rådgivertrio, der vandt arkitektkonkurrencen om Nørreport i 2010 — og stod for rådgivningen frem til færdiggørelsen — der er hyret ind til at lave foranalysen og give et bud på, hvordan stationen kan undgå at ende som et totalrenoveringsprojekt om bare 15 år. 

Rådgiverteamet, der består af arkitekterne Cobe og Gottlieb Paludan samt ingeniørrådgiveren Sweco, præsenterer tre forskellige scenarier. 

Første scenarie er en istandsættelse, hvor princippet er, at man så vidt muligt istandsætter og genopretter det oprindelige design, men udskifter de elementer, der har vist sig problematiske eller uholdbare. 

Dét betyder, at det primært er de usynlige funktioner under overfladen, som bærelaget under fliserne og afvandingsrenden, der vil blive udbedret. Dog vil belysningen også blive udskiftet til en mere driftsvenlig model. Løsningen anslås at koste 47,9 mio. kr. at anlægge og 5,2 mio. kr. at drifte årligt.

Mere robust, men oprindelig

Kun lidt dyrere — 50,3 mio. kr. — er scenarie to, renoveringen, der også har lavere driftsomkostninger på 4,4 mio. kr. årligt. 

I denne løsning fastholder man også stationens overordnede udtryk, men det gøres mere robust. Flere elementer og bygningsdele tilpasses ved at udskifte til mere robuste materialer, der lægger sig op af det oprindelige design, men som afspejler den tid, der er gået og de dyrkøbte erfaringer, byen har gjort sig.

Fx vil de nuværende bænke omkring ventilationstårnene blive ændret til en samlet løsning, hvor en bænk og et beskyttende gitter dækker den nederste tredjedel af de hærværksudsatte, glasbeklædte tårne.

Belægningen samt 60% af byrummets øvrige elementer vil blive genanvendt i større omfang, men kendte, driftsvenlige løsninger vil erstatte nogle af de nuværende løsninger. Dermed er det ikke kun de usynlige funktioner som bærelaget under fliserne, der udbedres, men også synlige detaljer som farven i de nedsunkne "cykelbede" (der gøres mørkere), belysningen og mulighed for mere beplantning. 

Nyt design med helt ny belægning

Det tredje scenarie, københavneridentiteten, er det mest bekostelige med en anslået anlægssum på 75 mio. kr. Driftsbudgettet ligger i mellemlejet på 4,7 mio. kr. 

I denne model går man i højere grad væk fra det oprindelige design af Nørreport med lys beton og og sænkede cykelbede til fordel for et klassisk københavnerudtryk, der er mere driftssikkert. Her løftes cykelbedene til niveau med resten af stationen, og belægningen udskiftes med brosten, bordursten, kantsten og chaussesten.

Bordursten er store, robuste fliser, der som regel er lavet af granit. Man ser dem flere andre steder i København — typisk som "bånd" af rektangulære granitsten lagt imellem brosten.

Nørreport på budget 2023? 

Forvaltningen anbefaler i sin orientering til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget scenarie to, da det ifølge den er det bedste bud på "en robust og fremtidssikker Nørreport Station", og da driftsomkostningerne er de laveste. 

'Ny Nørreport' indgår nu i puljen af projekter, som politikerne kan vælge at prioritere, når de her i september skal lægge byens budget for 2023. 

Uanset hvilken løsning politikerne vælger, så understreger forvaltningen, at der er brug for flere dybdegående analyser, før anlægsarbejdet kan gå igang.

Dels er der brug for en trafikanalyse, der skal kortlægge, hvordan gående, cyklende og kørende reelt set bruger pladsen i dag. Dels er der brug for en undersøgelse af bæreevnen under den nuværende belægning. De analyser anslås at koste 1,3 mio. kr.

Velkendte problemer

Netop flisernes bærelag var i øvrigt problemet på den tilstødende Frederiksborggade/Købmagergade, der i mange år fik lov at forfalde, indtil den endelig blev renoveret i 2011-13. Her var bærelaget for hårdt og ufleksibelt, og betonfliserne som det bar på, knækkede derfor ofte — og i stedet for at udskifte dem, når de knækkede, blev de erstattet med et sprøjt asfalt. 

Kun to år efter overhalingen af Købmagergade, der også omfattede et nyt bærelag, stod den renoverede Nørreport klar — og her oplever man altså nu meget lignende problemer.

Vælger politikerne ikke at sætte penge af til renoveringen af Nørreport i Budget 2023, vil de få muligheden igen under Overførselssagen i foråret 2023, hvor kommunens ubrugte midler fra 2022 kommer i spil. 

Den anden del af forundersøgelsen — af Nørreports underjordiske udfordringer og muligheder — ventes at ligge klar i slutningen af året, og her vil finansieringen nok glide lidt lettere. DSB har nemlig allerede fået økonomisk støtte fra staten til forskønnelse af Nørreport i forbindelse med "Infrastrukturplan 2035", hvor der blev bevilget 25 mio. kr. til projektet.