pixel

Jernbanebyen bliver også hjem for tog

De kommende Jernbaneby-beboere får reparations­trængende tog som nabo. DSB opfører gigantisk eltog-værksted klos op af den nye bydel.

Eltogsværksted ved Jernbanebyen

I jorden på DSB's gamle godsbaneterræn mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade ligger stadig togspor og drejeskiver.

Det gamle lokomotivværksted har også fået lov at blive — nu som nyrenoveret event-lokale. Men det meste af den megen tog-aktivitet der var på grunden for år tilbage er forduftet.

Navnet på den kommende bydel her på grænsen mellem Vesterbro og Sydhavn — Jernbanebyen — er altså mere historiebåret end nutidig. Men fra næste år rykker området igen en smule i retning af reel jernbanegrund.

1. januar tages første spadestik til et splinternyt værksted for jernbanekøretøjer.

Denne gang er det ikke diesellokomotiver, der skal reparareres og vedligeholdes, men DSB’s nyindkøbte eltog fra Frankrig, som skal pensionere de gamle IC3- og IC4-tog og hjælpe DSB mod sit mål om at blive CO2-neutral i 2030.

I alt op mod 150 nye eltog har DSB skrevet kontrakt på. 

Jernbanebyens eltog-værksted står efter planen færdigt i 2024 som det første af i alt tre værksteder for de nye tog.

1½ fodboldbane op mod Dybbølsbro

Eltog-værkstedet kommer ikke til at ligge på selve Jernbanebyens 365.000 kvadratmeter.

Men beboerne i bydelens 5.000 boliger, børnene i dens skole, og alle de mange besøgende, vil få udsigt til tog der bliver trukket forbi på vej på værkstedet.

For den nye bygning bliver bygget helt klos op af den kommende bydel — op mod Dybbølsbro og Fisketorvet og tæt på runde Trafiktårn Øst, hvorfra Banedanmark og Vejdirektoratet styrer trafikkens gang.

Der er tale om et gigantværksted på størrelse med lidt mere end 1½ fodboldbane, og i forbindelse med togværkstedet bliver der også opført et hjuldrejningsværksted, et baneteknisk anlæg og administrationsbygninger til DSB’s personale.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling