Elskovsrede på pæl

Den opmærksomme jogger har på sin tur gennem Fælledparkens nordøstlige hjørne fået øje på og måske undret sig over en temmelig særpræget ny konstruktion: et godt seks meter højt jernrør, som står solidt plantet i jorden tæt på Jagtvej med et stykke udhulet egestamme monteret på toppen.

magKBH har undersøgt sagen, og der er ikke tale om et malplaceret kommunalt kunstprojekt men derimod om et specialdesignet flagermusbo til den koloni af brunflagermus, der er faste brugere af parken, men har fået fældet flere af deres gamle træer.

Installationen er et pilotprojektet igangsat af Københavns Kommune, der tidligere har forsøgt sig med en slags forvoksede fuglekasser i parkens træer til at huse den truede bestand af flagermus. Selvom kasserne ganske vist blev benyttet af målgruppen til at hvile sig i, fandt de kræsne storbydyr dem af uvisse årsager ikke egnet til at yngle i, fortæller Jon Pape, som er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Yngle-gemakker med hi-fi

Kommunen samarbejder derfor med forsker og zoolog Hans Baagøe fra Københavns Universitet om designet af det mere naturtro bo, der med et korrekt mikroklima forhåbentlig bedre kan leve op til flagermusenes strenge krav til en elskovrede.

”Det vigtigste er at have optimale forhold i ynglesæsonen. Dér skal de have det rigtigt godt”, siger Hans Baagøe, der har over 40 års erfaring med flagermus og er meget begejstret for projektet.

Der er sørget for forhindringsfri adgangsforhold, da brunflagermusene ikke er ret manøvredygtige, og til foråret får boet tilmed indbygget stereoanlæg til at sætte stemningen – en utralydshøjttaler, der lokker med højfrekvente, sociale flagermuslyde.

Placeringen er valgt, fordi der i denne del af Fælledparken bor en koloni i forvejen. Og man behøver ikke bekymre sig for, om flagermusene får ro og privatliv nok med Vibenshus Runddels metrobyggeplads som nærmeste nabo – det generer dem slet ikke, ifølge Hans Baagøe.

Flagermuse-eksperten vil løbende følge dyrenes laden og gøren nøje, og hvis forsøget giver pote, vil kommunen sandsynligvis sætte flere af de iøjnefaldende ynglebo op i parken og eventuelt også andre steder i byen, oplyser Jon Pape.

Det hårde storbyliv

De fleste københavnere tænker næppe over, at de deler byens parker og grønne områder med flokke af flagermus. De bevingede pattedyr har ry for at være mystiske og uhyggelige væsener, ”men det er de jo slet ikke”, siger Hans Baagøe med eftertryk.

Han anslår, at der i København bor omkring 100-200 brunflagermus, som blot er én af de otte arter af flagermus, der er registreret i Hovedstaden.

Livet i storbyen er ikke nemt for arten, som har brug for hulrum i træstammer til at overvintre og yngle i og derfor er afhængige af den sparsomme ældre skovbevoksning i byen. Fælledparken er så vidt vides det eneste sted i København, der har en ynglende koloni af brunflagermus, men bestanden er altså truet efter fældningen af adskillige gamle træer, der var i fare for at vælte.

Brunflagermusene er totalfredede og én af de i alt 35 prioriterede arter i kommunens strategi for biologisk mangfoldighed.