København er (endnu) ikke klar til færger uden kaptajn

Politikerne på Københavns Rådhus var ellers positivt stemt over for idéen, da det sidste år blev forslået. Og derfor har embedsværket siden undersøgt sagen.

Men indtil videre er vi endnu ikke dér, hvor det er trygt og sikkert at lade færger sejle rundt i Københavns Havn uden en kaptajn, konkluderer Teknik- og Miljøforvaltningen nu.

Det skyldes blandt andet, at teknologien ikke er helt moden til det.

Københavns Havn bliver brugt af rigtig mange mennesker året rundt. Havnen er fyldt med lystbåde og folk, der bader, ror kajak eller står på paddleboard.

Og særligt de badende udgør en sikkerhedsrisiko.

Besætningen på Movias havnebusser må dagligt bruge hornet og sætte farten ned for at undgå at ramme de badende, der har forvildet sig udenfor badezonerne og ind på sejlruten.

Movia vurderer derfor, at sikkerhedsrisikoen er for høj lige nu — for man er nødt til at være helt sikker på, at teknologien er god nok for at undgå uheld.

Henter erfaring fra Holland og Sverige

I Danmark har man hverken lovgivning, der tillader eller forbyder sejlads med førerløse færger. Det er konceptet for nyt til.

Om det kan lade sig gøre kommer derfor an på en konkret vurdering og tilladelse fra myndighederne.

Det er dog ikke en spritny idé at sejle med førerløse færger — og de er tidligere blevet testet udenfor København.

I Nordjylland kørte man i en periode et pilotprojekt med elfærgen GreenHopper, der blev sendt over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

Men den blev der sat en stopper for i 2023, da der både var udfordringer med at finde pengene til den og få tilladelse til at fortsætte projektet.

Og i København har man ikke modtaget nogen henvendelser fra virksomheder, som har lyst til at give sig i kast med forsøg med førerløse færger, siger forvaltningen.

Men det har man — med succes — flere andre steder i Europa.

I Stockholm har man de sidste to år har haft en førerløs færge til at sejle rundt. Den har plads til 30 passagerer og pendler mellem Kungsholm og Södermalm.

Der er dog stadig to besætningsmedlemmer ombord, for myndighederne har endnu ikke givet grønt lys til helt at lade el-færgen Estelle styre sig selv.

Også i Norge har man — i Trondheim — kørt forsøg med færgen milliAmpere 2, der styrer sig selv, men som dog også har en "sikkerhedsoperatør" med ombord.  

I den hollandske hovedstad Amsterdam forsøger man sig med flere pilotprojekter med førerløse færger. Myndighederne kræver dog, lige som i Sverige, at der er besætning ombord.

I hvert fald indtil videre.

For virksomheden Roboat, der arbejder med teknologi til automatiseret færgedrift, er i gang med at søge om tilladelse til at få en færge på vandet uden hverken kaptajn eller besætning.

Følger udviklingen fremover

Da idéen om førerløse el-færger først blev præsenteret i København, var det også med tanke på, at de kunne erstatte dyre og klimabelastende byggerier.

Det gjaldt ikke mindst på strækningen mellem Langelinie og Refshaleøen, hvor en bro nu er besluttet, men hvor færgefart blev undersøgt som et alternativ.

Dén strækning er derfor ikke længere aktuel for en førerløs færge. Kommunen har afsat 334 millioner kroner til brobyggeriet i byens budget for de kommende år.

Selv om det kunne lyde som om, at de førerløse færger ikke længere har meget medvind, så er idéen ikke helt opgivet.

Teknik- og Miljøforvaltningen fortæller i et notat til byens politikere, at man vil holde snuden i sporet og følge udviklingen i udlandet.

Embedsværket planlægger derfor at give politikerne en frisk status på udviklingen én gang om året — næste gang i efteråret 2026.