pixel

Fra græs til granit

Københavns grønne stjerne Kastellet får en grå spids: et treværelses mindesmærke med granitvægge og lysende karme.

kbh magasin

Fakta

Monument over Danmarks internationale indsats

Skabt af kunstneren Finn Reinbothe.

Det færdige monument forventes at stå færdig på flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2011.

Noget af det første som springer en i øjnene, når man kigger på et kort over København, er Kastellets karakteristiske stjerneform.

Men nu er det slut med fem identiske, grønne takker. Prinsessens Bastion, den nordøst-pegende stjernespids, er nemlig i fuld gang med at få et mega-monument af beton, brosten og bornholmsk granit.

Monumentet er til minde og ære for de mange danske soldater, som siden 1948 er blevet udsendt til verdens krige, konflikter og katastrofer. Og det er ikke nok med en lille statue – det her monument er stort som et hus.

monument_08.jpg-for-web-large.jpg

Tre rum uden tag Monumentet, som er skabt af kunstneren Finn Reinbothe, består af tre rum, som man kan bevæge sig rundt imellem. Rummene er adskilt af store, fritstående granitbeklædte betonvægge, og de tre rum har hver deres forskellige fokus og funktion.

Det første – og største – af de tre rum, er til officielle ceremonier. Her skal man kunne modtage honnør, og der vil være plads til taler, musik og nedlægning af kranse foran den store granitvæg med inskriptionen "En tid – Et sted – Et menneske".

monument_09.jpg-for-web-large.jpg

Det andet rum er til ære for de aktuelt udsendte. På væggene vil navnene på indsatsområderne, hele vejen fra 1948 til i dag, stå skrevet og en fakkel med vågeild vil være tændt for de udsendte.

Det sidste og tredje rum er til minde for de faldne. Her skal navnene på de, som har mistet deres liv for landet, stå på granitvæggene, så efterkommere og efterladte kan mindes, tænde lys og lægge blomster.

minde_0.jpg

Det hele omringes af lysende søjler og små granit-vandbrønde, som lyset kan spejle sig i.

Fejlplaceringer er relative Men ikke alle er lige begejstrede over det nye monuments placering.

For få år siden blev Kastellet nemlig gennemrestaureret for millioner, for at få det gamle forsvarsanlæg tilbage til sit oprindelige udseende.

Som en del af renoveringen blev det besluttet at fjerne det daværende mindesmærke, Thorvald Bindesbølls monument Slaget På Reden, som havde stået på Prinsessens Bastion siden 1902.

slaget_paa_reden_holmen_johnny_e._balsved_0.jpg

Begrundelsen var, at monumentet kom til at fremstå som et ”stilmæssigt fremmedelement”, da Kastellets voldanlæg blev reetableret.

Fremmedelement eller ej, et treværelses-monument af granit er nu på vej i stedet.

foer.jpgbyggeplads.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling